Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport

Høj oppetid, sikker drift og en fleksibel truckflåde er afgørende i moderne lager- og produktionsmiljøer. 

Med den nye Linde Ei14–Ei20 får danske virksomheder en kompakt el-gaffeltruck, der er udviklet til effektiv indendørs intern transport – især dér, hvor der er behov for hurtig lasthåndtering, god ergonomi og drift uden tidskrævende batteriskift.

Linde Ei14–Ei20 kombinerer kendt Linde-ydeevne fra de elektriske E-modeller med den førerkomfort, som et permanent integreret Lithium-ION batteri giver. 

Modellen har en tophastighed på op til 20 km/t og er målrettet ét- og flerholdsdrift, hvor trucken kan mellemlades i pauser og dermed indgå fleksibelt i den daglige drift.

Integreret batteri giver bedre ergonomi
Den væsentligste forskel på Ei14–Ei20 og en traditionel el-truck er energikonceptet. Lithium-ION batteriet er integreret i truckens konstruktion, så den traditionelle batterikasse bortfalder.

Det giver bedre pladsforhold for føreren med mere hoved- og benplads samt et lavere og bredere indstigningstrin. Indstigningstrinnet er sænket til blot 40 cm over jorden.

For føreren betyder den lettere ind- og udstigning, en mere afslappet arbejdsposition og mindre belastning gennem arbejdsdagen. Hos N.C. Nielsen ser man det som en vigtig udvikling, fordi ergonomi i stigende grad hænger direkte sammen med produktivitet, sikkerhed og fastholdelse af medarbejdere.

Enkel drift uden batteriskift
Linde Ei14–Ei20 er udviklet til virksomheder, der ønsker en driftssikker elektrisk løsning til opgaver, hvor der ikke er behov for batteriskift. Trucken kan mellemlades i pauser, og med tilvalg af indbygget lader bliver det endnu lettere i løbet af arbejdsdagen.

Det gør modellen relevant for virksomheder, der i dag bruger blysyrebatterier eller ønsker at reducere kompleksiteten omkring batterihåndtering. 

Den trehjulede version med drejestyreaksel giver desuden høj manøvredygtighed på begrænset plads, mens modellen generelt er velegnet til lager, produktion og distribution.

Sikkerhed, service og digital drift
Sikkerheden er en central del af Linde Ei14–Ei20. Trucken er konstrueret med lavt tyngdepunkt, topmonterede tiltcylindre, slanke mastprofiler og godt udsyn for føreren til last og omgivelser. 

Som standard leveres modellen blandt andet med Linde Curve Assist, der automatisk tilpasser hastigheden i sving, og Linde Load Assist, der understøtter sikker lasthåndtering.

Derudover kan trucken udstyres med mange forskellige af Lindes assist-systemer såsom Linde Safety Pilot, Linde Safety Guard, Linde Speed Assist og Linde Reverse Assist Radar. 

Trucken er også digitalt forberedt med mulighed for dataoverførsel til flådestyrings- og serviceapplikationer samt softwareopdateringer via fjernadgang.

Med fokus på oppetid og lave serviceomkostninger er elmotorerne integreret i drivakslen som en indkapslet og vedligeholdelsesfri enhed. Det betyder blandt andet, at eftersyn først er nødvendigt efter 1.000 driftstimer, mens hydraulikolie og filter først skal skiftes efter 6.000 driftstimer.

En ny mellemposition i 1251-serien

• Linde Ei14–Ei20 placerer sig mellem de øvrige modeller i 1251-serien.

• Linde E14–E20 er den fleksible løsning med mulighed for blysyrebatteri, Lithium-ION eller brændselscelle samt batteriskift.

• Linde Xi10–Xi20 er den højtydende model med 90 V Lithium-ION teknologi og synkrone reluktansmotorer til intensiv drift.

• Ei14–Ei20 er dermed relevant for virksomheder, der ønsker en moderne el-truck med høj komfort, enkel energihåndtering og integreret Lithium-ION batteri, men som ikke nødvendigvis har behov for den maksimale ydelse fra Xi-serien.

Hos N.C. Nielsen får man rådgivning om hele løsningen – fra behovsanalyse og maskinvalg til energi- og batteriløsninger, finansiering, service og reservedele. Målet er at sikre, at man får den truck, der passer bedst til virksomhedens drift og totaløkonomi.

-hawin


6/5 2026
  • LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    truck ›LogiMAT i Stuttgart har på 25 år udviklet sig fra en regional fagmesse til en af verdens førende internationale mødepladser for intralogistik. Udviklingen afspejler samtidig en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer
  • Øger kapaciteten på lageret

    Øger kapaciteten på lageret

    truck ›Jungheinrich og Automha indgår strategisk partnerskab om gradvis automatisering af eksisterende lagre og maksimerer deres kapacitet via øget palletæthed
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026