Leman får intelligente Lithium-ION ladere

Leman får intelligente Lithium-ION ladere

N.C. Nielsen er leverandør af logistikmaskiner til Leman, og nu har transportvirksomhedens afdeling i Taulov modtaget 11 fabriksnye Linde-maskiner med Lithium-ION batterier. Ankomsten af de nye maskiner indvarsler en ny tid hos Leman, hvor terminalerne fremover skal operere med intelligente ladesystemer med fokus på grøn energi

Hos Leman er den grønne omstilling et strategisk valg, hvor den globale logistikvirksomhed har igangsat mange initiativer, der understøtter miljømæssig bæredygtighed.

Derfor er terminalen i Taulov udstyret med energivenlig LED-belysning, en kommende lagerudvidelse er planlagt med solceller på taget og gradvist skal den samlede Leman-flåde med omkring 50 Linde-maskiner udskiftes med Lithium-ION drevne modeller.

- Vi opfatter Linde med Lithium-ION batterier og ladesystemet som et vigtigt led i vores grønne omstilling. Det nye set-up bidrager til at mindske CO2-udledningen, gør det muligt at udnytte kapaciteten og giver en langt mere fleksibel hverdag, hvor vi både sparer mandetimer og besvær med opladningen, fortæller Cross Dock Manager Johnny Bergmann fra Leman.

Det nye ladesystem hos Leman er resultatet af et større pilotprojekt. En intern arbejdsgruppe hos Leman, eksterne elektrikere og eksperter fra N.C. Nielsen har sammen udviklet et avanceret ladesystem, der kobler 11 stk. 200 ampere ladestationer og to stk. 330 ampere ladestationer (boostere) i et fælles ladesystem til overvågning og monitorering med detaljerede oplysninger på skærme.

Strømlinet opladning
Med ladesystemet har Leman strømlinet opladningen af de nye Lithium-ION batterier. De mange ladere på terminalen kommunikerer i et sammenhængende system, hvor opladningen hele tiden er koordineret, så strømmen eksempelvis fordeles til de maskiner, der har størst behov – hvilket er afgørende for den samlede produktivitet ved de ugentlige spidsbelastninger.

- Vi har fået overblik over opladningen af flåden takket være et supergodt projektforløb med N.C. Nielsen. Vi kan følge nøje med i ladesituationen og trække værdifulde informationer ud af systemet.

- Tilmed har vores medarbejdere ændret adfærd og sætter maskinerne til opladning i enhver tænkelig pause, fortæller Cross Dock Manager Johnny Bergmann fra Leman.

Hos Leman er planen klar: Alle terminaler skal med tiden have installeret intelligente lade-systemer på baggrund af erfaringerne fra Taulov-projektet.

Cross Dock Manager Johnny Bergmann fra LEMAN glæder sig over nye Linde-lagermaskiner med Lithium-ION batterier og et tilhørende ladesystem, som løbende sørger for en velfungerende flåde med opladede batterier.

Det er nødvendigt for at have den påkrævede fleksibilitet og kunne omstille sig til det skiftende kørselsbehov på de travle Leman-terminaler, hvor Lithium-ION teknologien bidrager til at optimere energiforbruget.

– Vi udvikler individuelt tilpassede ladesystemer, der tager højde for infrastruktur og fysiske omgivelser. Vi etablerer et givet antal ladestationer i virksomheden og sammenkobler dem med et intelligent overvågningssystem, så maskinflåden hele tiden er operationel og velkørende. Det giver maksimal oppetid, CO2-besparelser og masser af fleksibilitet, udtaler teknisk direktør Per T. Nielsen fra N.C. Nielsen.

-hawin

18/8 2022
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker