Lifttrailer beskytter  mod regn og lange fingre

Lifttrailer beskytter mod regn og lange fingre

Dansk Portindustri i Kolding har fået sine sakselifte under tag, også under transport og på arbejdsstedet. Det skyldes Jøma Lift Tekniks egenudviklede trailer med presenning, der også fungerer som reklamesøjle

En lift kan være en halvdyr sag, og den skal kunne holde i mange år. Derfor har Jøma Lift Teknik nu introduceret en lukket lifttrailer, der både beskytter traileren mod det våde, danske vejr og nysgerrige blikke. Dansk Byggeri vurderer, at der bliver stjålet for 500 millioner kroner fra danske byggepladser, og lifte er eftertragtet tyvegods. Traileren er udtænkt af Jøma-direktør Jørgen Martinsen, og de første er allerede solgt, oplyser virksomheden.

- Ofte bruger vores kunder en løs presenning, når de skal ud med en trailer. Det går måske fint de første to-tre gange, men så bliver den beskidt, forsvinder på en byggeplads, eller man glemmer, hvor man lagde den hjemme i firmaet. Derfor har vi lavet og introduceret denne lukkede trailer, bygget op på en Iför Williams GH 94-lift fra Kongeaa Trailercenter, fortæller salgskonsulent Mogens Mogensen, Jøma Lift Teknik.

Traileren har en lasteevne på 2150 kilo og en totalvægt på 2700 kilo. Buret med presenning vejer 300 kilo, så der kan medtages en lift på op til 1850 kilo. Presenningen kan udstyres med valgfrit logo og tekst, oplyser Mogens Mogensen.

Beskytter og reklamerer
Hos Dansk Portindustri A/S kunne man med det samme se fordelene og bestilte to lukkede trailere og to nye lifte:

- Vi er en servicevirksomhed, der servicerer porte landet over, og det kræver stadigt oftere brug af lifte. Vi har tidligere lejet lifte, men det var svært at få logistikken til at fungere, så vi har nu investeret i vore egne. Og når vi kan transportere dem i lukkede trailere, skåner vi liftene mod vejr og vind og lange fingre. Og så er trailerne gode reklamesøjler, fortæller direktør Kim Dall-Hansen, hvis firma har 25 ansatte.

Dansk Portindustri har fire lifte i alt, én på Sjælland, en i Trekantområdet, én i Nordjylland og én i Sønderjylland.

− De ansatte kan booke dem i vores eget bookingsystem. Og trailerne er forsynet med GPS-sendere, så vi altid ved, hvor de er. Det fungerer logistikmæssigt meget bedre end før, tilføjer han.

Jøma Lift Teknik ser et stort potentiale i de nye, overdækkede trailere. Interessen er allerede stor. Nu skal der blot findes en opbygger, der kan lave stålburene, stå for galvaniseringen, samle trailerne og sætte presenning på. Jøma har selv produceret de første, men det kan med fordel outsources, vurderer Jøma.

-lipe

12/11 2018
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden