Linde ruller ud hos Fibertex Personal CareProduction Manager Johan Prisak og Supply Chain Director Peter Reis fra Fibertex Personal Care hilser de mange Linde el-truck og stablere velkomne på den travle fabrik i Aalborg.

Linde ruller ud hos Fibertex Personal Care

Efter et længere udvælgelsesforløb har Fibertex Personal Care valgt N.C. Nielsen som samarbejdspartner og for nylig blev der leveret 14 Linde el-truck og fire Linde stablere til fabrikken i Aalborg. Dermed er Fibertex Personal Care gearet til at håndtere den stærkt stigende produktivitet og det afledte behov for effektiv intern transport

Fibertex Personal Care er en verdens største producenter af fiberdug til hygiejneindustrien. Alene i Aalborg fremstilles der årligt 40-45.000 tons.

Det svarer til 180.000 kolli med blødt og stoflignende materiale, der blandt andet indgår i babybleer, hygiejnebind og inkontinensprodukter. Det fremstilles i en højteknolgisk proces, omvikles på ruller og fragtes nænsomt ud på færdigvarelageret.

Styregruppe bag valget

Hos Fibertex Personal Care gik de grundigt til værks i valget af kommende truckleverandør.

I foråret 2017 blev der nedsat en styregruppe med otte personer fra lager, produktion, teknisk afdeling og indkøb. Der blev skrevet kravsspecifikationer, udvalgt leverandører og lagt tidsplaner for præsentation, testkørsel og dialog i løbet af efteråret 2017. Til sidst faldt loddet på N.C. Nielsen:

- Vi valgte N.C. Nielsen fordi de er løsningsorienterede, professionelle, venlige og imødekommende. Vi havde bl.a. nogle udfordringer omkring vores hidtidige blysyrebatterier. N.C. Nielsen overbeviste os om, at Lithium-ION batterier og Linde el-truck ville give os flest forretningsmæssige fordele. Vi endte derfor med at underskrive en syvårig leasingaftale, udtaler Supply Chain Director Peter Reis fra Fibertex Personal Care.

Livlig trafik på lageret

Flåden af Linde-maskiner blev sat i drift med det samme i Aalborg. Omkring de kæmpestore produktionslinjer, på færdigvarelageret og i lange kørebaner er der nu en livlig trafik af de orangerøde og støjsvage Linde maskiner, der konstant er i færd med at flytte ruller og råvarer hos Fibertex Personal Care. Et andet væsentligt valgkriterie var driftssikkerheden på Linde-truckene:

- Vi må sige, at Linde-maskinerne er skruet ordentligt sammen. De er bundsolide, går godt i motoren og har indbygget en række sikkerhedssystemer, som også har spillet ind i vores overvejelser. Vi har haft en Linde el-truck på prøve i en periode, og vores truckførere var ikke i tvivl om, at Linde el-truck samlet set var det optimale valg, udtaler Supply Chain Director Peter Reis fra Fibertex Personal Care.

De leverede Linde el-truck er alle forsynet med Blue Spot-lyskegle, bakalarm, ekstra spejle og en neddroslet kørehastighed til 11 km/t på fabrikken. Desuden har Fibertex Personal Care valgt flådestyringssystemet Linde Connect, der løbende opsamler relevante data om blandt andet drift, vedligeholdelse og kørselsmønstre på den enkelte Linde el-truck.

- Vi glæder os over samarbejdet med Fibertex Personal Care. Det har været meget spændende at få alle brikker til at falde på plads og nå frem til en skræddersyet aftale. Vi har tilpasset de valgte Linde-modeller med ekstra sikkerhedsudstyr og skabt yderligere udsyn til truckføreren ved at fjerne en tværstang på Linde el-truckene. Derudover har vi tilknyttet en fast servicemontør til aftalen, som kan komme med kort varsel, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C, Nielsen.

-hawin

 

 

Fakta om Fibertex Personal Care:

 

  • Verdens femte største producent af spunbond/spunmelt nonwovens til hygiejneindustrien, især babybleer, hygiejnebind og inkontinensprodukter.
  • Hovedkontor i Aalborg. Produktion i Danmark og Malaysia samt printfaciliteter i Tyskland og Malaysia.
  • Beskæftiger globalt 680 medarbejdere (inkl. printvirksomheder).
  • Fibertex blev etableret i 1968 og overtaget af Schouw & Co i 2002. Personal Care-aktiviteterne har siden 1998 været en del af Fibertex og blev i 2011 spaltet ud som en selvstændig porteføljevirksomhed direkte under Schouw & Co.
  • Har i 2016 investeret 650 mio. kr. i kapacitetsudvidelser, kvalitetsforbedringer og miljø- og energioptimeringer.
14/6 2018
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart