Mere guld til Toyota

Mere guld til Toyota

Endnu en gang har Toyota Material Handling Danmark opnået guldstatus i EcoVadis certificerings-systemet. Dermed konsoliderer det danske selskab sin topposition blandt virksomheder med styr på organisationen

EcoVadis-systemet er en platform, som evaluerer virksomheder ud fra kriterier, der handler om arbejds- og menneskerettigheder, miljø, etik og bæredygtigt indkøb. Hvert år bliver virksomhedernes arbejde med at forbedre deres organisation gjort op.

- I den seneste evaluering har Toyota Material Handling Danmark atter opnået guldstatus. Med en score som er bedre end sidste års evaluering, betyder det, at vi befinder os blandt de tre procent af de øverst placerede virksomheder i verden inden for certificeringen.

Sådan siger Head of Business Consultancy & Telematics i Toyota Material Handling Danmark, Søren Vester.

Han er glad for placeringen, som netop er resultatet af, at alle medarbejdere i organisationen bidrager til udviklingen og implementeringen af de strategier og guidelines, som sørger for, at man lever op til certificeringens krav og kriterier.

Et vigtigt statement

En gang om året besvarer man et omfattende spørgeskema med dokumentationskrav til hvert enkelt spørgsmål, som bliver gennemgået af Ecovadis’ konsulenter. På baggrund af svarene i rapporten ’rater’ Ecovadis virksomheden og indplacerer den i systemet, hvor de øverste trin er bronze, sølv, guld og platin. For at bevæge sig fra et niveau til det næste skal man leve op til endnu højere krav end ved forrige evaluering. Det har Toyota Material Handling Danmark gjort med stor succes.- Vores placering og selve arbejdet med systemet er et vigtigt statement for Toyota, både som arbejdsplads, organisation og som arbejdsgiver. Det er vigtigt, fordi flere store kunder stiller krav om at deres leverandører og samarbejdspartnere har strategier for indsatsen med både CSR og bæredygtighed. Man skal simpelthen leve op til nogle grundlæggende værdier for at kunne indgå i partnerskaber med rigtig mange virksomheder, forklarer Søren Vester.

Administrerende direktør i Toyota Material Handling Danmark, Troels Christensen, mener da også, at brugen af EcoVadis systemet er værdifuldt for virksomheden.

- Når vi arbejder med systemet fortæller det os hele tiden på hvilke områder og parametre vi skal forbedre os. Dermed optimerer vi både arbejdsprocesserne og tilgangen til arbejdet, både i de enkelte afdelinger og på tværs af virksomheden som helhed, siger Troels Christensen. 

Europæisk platinstatus

På verdensplan er der over 75.000 EcoVadis-evaluerede virksomheder. Toyota Material Handling Europe befinder sig på højeste niveau og har opnået platinstatus. Det skyldes blandt andet det målrettede arbejde med at gøre produktionen af truck på de europæiske fabrikker så bæredygtig som muligt.

- Det har været en succes, konstaterer Troels Christensen om de produktionsprocesser og det arbejdsmiljø, som løbende er blevet forbedret på de europæiske fabrikker.

CO2-udledningen og energiforbrug er reduceret, og livscyklussen for materialerne er meget længere. Det er noget som rykker i det samlede CSR- og bæredygtighedsregnskab hos en mekanikertung virksomhed som Toyota Material Handling.

- Det slutter dog ikke her. Den overordnede målsætning handler om, at produktionen bliver CO2-neutral inden år 2030.

Konkurrencedygtige kunder

Den europæiske hovedorganisations strategiske udviklingsarbejde smitter af på datterselskaberne og dermed også på den danske afdeling.

Langt den største andel af afdelingens indkøb drejer sig nemlig om gaffeltruck og maskiner til intern transport og varehåndtering. Netop på grund af de ændrede produktionsforhold på fabrikkerne batter det i EcoVadis-evalueringen.

- De truck vi køber og sælger videre til vore danske kunder, er produceret så bæredygtigt som muligt, og genanvendelsen af materialerne, de bliver produceret af, bliver løbende forbedret. Det er information og data, som glider nedad i samhandelens kæder.

- Vores kunder kan dokumentere over for deres kunder, at det udstyr de anvender til varehåndteringen, er produceret mere bæredygtigt end tidligere. Ud over at kunderne får effektive maskiner af høj kvalitet, bliver de dermed også ’rated’ højere i EcoVadis-systemet. Det gør dem mere konkurrencedygtige og endnu mere attraktive som samarbejdspartnere, siger Søren Vester.

Både han og Troels Christensen ser da også frem til næste års evaluering.

- Vi arbejder målrettet videre med systemet og processerne. Og vi er klar til fremtidens udfordringer og til endnu flere fremskridt, slår de fast.

-hawin

 

Link til Toyotas EcoVadis 2021 evaluering HER

 

 

8/10 2021
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart