Mere hæder til MiR

Mere hæder til MiR

Den fynske robotvirksomhed bader i succes. Produktionen af den nye MiR500 bliver fordoblet efter blot en måned, og forleden blev virksomheden EY Entrepreneur Of The Year i region Fyn

Da Odense-klyngens hurtigst voksende robotvirksomhed MiR lancerede sin første mobile robot til paller, MIR500, i juni, vakte den så stor opsigt, at ordrebøgerne næsten med det samme blev fyldt. Det betød, at produktionskapaciteten i Odense ramte loftet, da produktionen startede 1.oktober. Derfor fordobler virksomheden nu sin produktion, så alle kunder kan få produkter leveret deres MiR500 i år:

- Allerede nu kan vi sige, at vi kommer til at fordoble produktionen i denne måned. Det kommer til at ske ved, at vi optimerer vores produktion og fortsat ansætter nye medarbejdere. Siden nytår er vi vokset fra 55 medarbejdere til over 125. Så da jeg for nylig kom hjem efter fem uger i Kina, kunne jeg sige velkommen til 17 nye medarbejdere. Samtidig tager vi vores egen medicin og kigger ind i at automatisere vores egen produktion yderligere, siger CEO Thomas Visti.

Han ser også optimistisk på mulighederne for at udvide markedet yderligere:

- En moderne produktionsvirksomhed skal være mere customized end tidligere. Den skal kunne lave mange flere varianter af produktioner. Man går derfor fra linjeproduktion til celleproduktion, som giver en enorm fleksibilitet. Men det kræver effektiv og fleksibel intern transport mellem cellerne og her er mobile robotter eminente.

Samtidig går vi med MiR500 ind på helt nye områder på baggrund af den gennemprøvede, stærke teknologi og sikkerhed, som har gjort os til den førende leverandør af autonome mobile robotter globalt. Vi er i gang med at supplere vores position som markedsleder indenfor mobile robotter i produktion med nye områder som logistik og lager, hvor MiR500 optimerer transport af tunge emner og paller. Det støtter vi yderligere med de to nye fleksible palleløftere, vi netop har lanceret til de to mest brugte typer paller.

Patrick Garin, CEO i Cabka North America, en af de største plastikpalle-producenter i verden, fortæller:

- MiR500 er virkeliggørelsen af en af vores drømme: Vi har store planer for alt det, vi kan bruge den til, fra at stable de paller, vi producerer, til at forberede vareforsendelser om natten, mens produktionen står tom.

Han bakkes op af Jakob Klokker, produktionsteknisk ansvarlig fra Kverneland Group Denmark AS, der udtaler:

- En af grundene til, at vi har valgt netop MiR500 er, at den er selvkørende og kollaborativ. Den kører frit og sikkert mellem både trafik på hjul og gående mennesker. Samtidig er den brugervenlig, og vi kan nemt planlægge, hvor vi ønsker, den skal køre, og hvor den ikke må.

Vores MiR500 kører i en rute fra en procescelle, hvor den transporterer emner på paller, der skal til videre bearbejdning på fabrikken. Robotten afhenter, transporterer og leverer paller automatisk og åbner selv porte på sin vej gennem produktionen. Så den overtager den daglige transport af emner, der skal fra A til B, og frigiver personale til produktionen i stedet for.

-lipe

5/11 2018
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker