Mindste Manitou har en stor rolle i ny solcelleparkDen nye solcellepark kommer til at ligge i et område, der i dag hovedsagelig er teknisk område med højspændingsledninger, transformerstation, skov og agerjord.

Mindste Manitou har en stor rolle i ny solcellepark

En lille franskmand flytter rundt på 24.000 solceller til den kommende Mesballe Energipark på Djursland

 

Når der skal rammes pæle ned til 24.000 solceller, er det ikke en ulempe, at det skal foregå i forholdsvis sandet jord på Djursland.

Så skal der nemlig ikke bankes så meget, som hvis undergrunden havde været af en mere kompakt beskaffenhed. Og når ramningen kræver færre slag, kan den klares hurtigere.

Det har været tilfældet i den kommende Mesballe Energipark, som totalt bliver på 14 hektar og kommer til at kunne producere strøm nok til at dække i omegnen af 3600 husstandes årlige forbrug.

Det er selskabet Energicenter Nord med adresse i Thisted, der står bag projektet på Djursland.

Selskabet startede som Thy Vindkraft i 1986, men blev til Energicenter Nord i 1992, og siden har det handlet om fremme af bæredygtig energi med løsninger til gavn for både samfundet og miljøet.

Nu er turen kommet til Djursland, hvor anlægget Mesballe Energipark ventes af få en funktionstid på op til 30 år. Derefter tilbageføres arealerne til den nuværende anvendelse som landbrugsjord.

To meter pæle
- Projektet er forløbet godt, og vi er begyndt at montere solpanelerne. Vores interne tilslutningsdato er den 1. december, og derefter er vi klar til at sætte anlægget i drift den 1. januar, fortæller Christian Bislev Willadsen, som er direktør for Mesballe Energipark og tillige medejer af Energicenter Nord.

- Vi har haft god tid til gennemtestning. Der er blandt andet lavet jordbundsanalyser, så det har været muligt at kompensere korrekt for den sandede jord i området.

- Analyserne viste, at vi skulle lægge 30 centimeter ekstra længde på fundamentspælene, der skulle i jorden, og det har vi naturligvis gjort.

- Dermed er pælene tæt på to meter og holder solcellepanelerne sikkert på plads, siger direktøren.

En af de små aktører i det store solenergiprojekt har spillet og spiller fortsat en af de store roller. Nemlig Manitou ULM412H.

Den mindste maskine i et meget stort sortiment af muligheder fra en af verdens førende producenter af teleskoplæssere, franske Manitou.

Let i vægt og håndtering
- Hvis der er noget, vi ikke har fortrudt, så er det indkøbet af den lille teleskoplæsser. Den farer daglig rundt og klarer alle mulige opgaver med grej og materiel, der skal flyttes og løftes.

- Den har blandt andet håndteret samtlige 24.000 solceller fra ankomst til Mesballe på store lastbiler til den korrekte placering i anlægget, siger Christian Bislev Willadsen.

ULM i modelbetegnelsen står for Ultra Light Manitou - ultralet Manitou. Maskinen har også vist sig at være let ikke alene på vægten med en egenvægt på blot 2550 kg.

Men også i håndtering og manøvrering i den daglige anvendelse på pladsen. Manitou ULM412H har kapacitet til at løfte op til 1250 kg, og løftehøjden er 4,3 meter.

- Den er en fantastisk maskine, som helt har levet op til vores forventninger. Og den bliver ikke den sidste, vi køber.

- I øvrigt har vi også allerede en lidt større Manitou-teleskoplæsser, og vores erfaringer er gode. Så jeg kommer helt sikkert omkring Scantruck og henter mere, siger direktør Christian Bislev Willadsen.

Fire gange så stort
Det bliver aktuelt, når Energicenter Nord efter nytår tager hul på opførelsen af et nyt, stort solcelleanlæg, som netop nu er på tegnebrættet.

Det næste anlæg bliver fire gange så stort som det i Mesballe Energipark, og der bliver behov for yderligere maskinkraft til løft og flytning af solceller i stort antal.

- Vi får også behov for en stor teleskoplæsser, for solcellerne til det nye anlæg vejer omkring 1200 kilo hver og skal flyttes rundt og håndteres præcist i et ujævnt terræn på mellem 65 og 70 hektar, fortæller Christian Bislev Willadsen.

-hawin

 

8/10 2024
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker