MiR fordobler løftekapacitet og trumfer med AI

MiR fordobler løftekapacitet og trumfer med AI

Video: Med et ton i løftekapacitet imødekommer den nye MiR1000 et stærkt ønske fra industrier med tunge komponenter, og oven i den dobbelte kraft tilføjer robotproducenten - som den første i verden - en optimeret navigation med kunstig intelligens

Den danske robotproducent præsenterer sin nye model på den internationale robotmesse Automate 19 i Chicago i disse dage.

Nyskabelsen er en endnu stærkere mobil robot end virksomhedens tre globale game changers, MiR100, MiR200 og MiR500, som allerede er installeret i over 40 lande hos en bred vifte af virksomheder, heriblandt Airbus, Flex, Honeywell, Toyota, Visteon og Hitachi.

Med sin løftekapacitet på 1000 kilo åbner MiR1000 for også at optimere transporten af helt tunge emner, hvilket blandt andet har været efterspurgt af MiRs kunder i fly- og bilindustrien. Samtidig tilbydes et alternativ til de ikke ufarlige palleløftere, der også er dyre at bemande.

 

- Med MiR1000 udvider vi igen mulighederne indenfor automatiseret intern logistik og cementerer dermed vores position som
industriens logistikspecialist. Vi lytter til vores kunders behov og imødekommer dem hurtigere end nogen anden på markedet,
siger MiRs CEO Thomas Visti. Han uddyber:

-I dag står skal virksomheder kunne producere en stor varians i produkter, men i mindre antal end tidligere. Derfor har de brug for en fleksibel produktion med agil indretning, og de går ofte fra linjeproduktion til celleproduktion, som hurtigt kan tilpasses de omskiftelige produktionskrav. Med den kendte visuelle og logiske brugergrænseflade er det enkelt at bruge MiR1000 og MiR500 til at automatisere nye opgaver, i takt med de hastige forandringer, der er et grundvilkår i nutidens produktionsvirksomheder. Vi forventer, at de kommer til at udgøre halvdelen af leverancerne til markederne i Europa og Nordamerika.

Samtidig med afsløringen af MiR1000, lancerer MiR som de første på markedet en optimeret navigation med en stærk kombination af eksterne kameraer og kunstig intelligens i robotsoftwaren. Det betyder, at de mobile robotter nu kan forudse forhindringer langt forude ved hjælp af kameraerne, der placeres strategisk og fungerer som et ekstra sæt sensorer på robotten.
På den måde ved robotten, at den vil støde på forhindringer, længe før den selv vil kunne se dem, og det giver den mulighed for at omdirigere og derved optimere køretiden. Den nye navigation kan raffinere ruteplanlægning og kørsel for alle størrelser MiR-robotter.

- Med AI-navigationen har MiR effektivt løst de udfordringer, vi tidligere havde, når mobile robotter af forskellige fabrikater mødte hinanden i en smal gang eller døråbning. Vi undgår nu, at robotterne udfører lidt den samme dans, som vi mennesker kan komme til, hvis begge parter høfligt holder tilbage for den anden, fortæller logistikchef Hans-Jacob Madsen fra Sygehus Sønderjylland, som de seneste måneder har afprøvet den optimerede navigation i kombination med andre typer køretøjer og robotter.

-lipe

9/4 2019
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden