Mitsubishi Essential-serien sætter nye standarder Mitsubishi Essential-serien er en ny, budgetvenlig serie af lagerprodukter.

Mitsubishi Essential-serien sætter nye standarder

Mitsubishi Forklift Trucks introducerer Essential serien – en ny, budgetvenlig serie af lagerprodukter, der er designet til lav- og mellemintensiv drift på tværs af forskellige anvendelsesområder

ESSENTiAL er det nye mærke for Mitsubishi Forklift Trucks-produkter på basisniveau.

Det er maskiner, som er designet til at levere pålidelig ydelse til lette opgaver og mindre rutineopgaver, hvilket gør dem praktiske og sikrer en stabil indsats, når der er mest brug for det.

Serien er dermed ‘go-to-løsningen’ til omkostningseffektiv materialehåndtering. Og ifølge Mitsubishi Forklift Truck - Logisext Denmark beviser den, at ekspertise ikke altid kommer med et dyrt prismærke.

Sikker og produktiv drift
Den nye produktserie inkluderer palletrucks, stablere, trækkere og mini-plukketrucks, som alle er enkle, strømlinede og intuitive at bruge for truckførerne.

Det er vigtigt i moderne lagerdrift, hvor der endvidere er behov for præcision og sikkerhed i varehåndteringen. Her er beskeden i Mitsubishi Forklift Trucks omtale af serien helt klar og tydelig. De nye mini-plukketrucks leverer simpelthen varen.

De nye palletrucks er bygget med tanke på sikkerhed, enkelhed og holdbarhed.

Ud over sikker lagerdrift udgør maskinerne nemlig et produktivt alternativ til arbejdsområder, der er afhængige af eksempelvis stiger til lettere og middel ordreplukning i detailhandel og på lagre, og til arbejdsopgaver op til en højde på fem meter.

Med det stabile mastedesign, den brugervenlige fingerspidsbetjening og store manøvredygtighed sikrer mini-plukketrucken, at truckførerne kan håndtere opgaverne effektivt, selv i smalle reolgange og på steder, hvor pladsen er trang.

Robust konstruktion til langvarig brug
De nye budgetvenlige palletrucks er bygget med tanke på sikkerhed, enkelhed og holdbarhed og leverer høj ydeevne i travle miljøer.

Bruger man manuelle trucks på lageret, mener Mitsubishi Forklift Truck, at der er flere pointer med de nye palletrucks. Medarbejderne vil opleve mindre belastning og træthed i løbet af travle skift, og samtidig bliver der tale om øget produktivitet.

Ud over at maskinerne skaber en pålidelig drift, sørger designet også for, at anvendelsen af dem er forbundet med minimale servicekrav.

Om man vælger en elektrisk håndpalletruck eller en elektrisk platformspalletruck, lever de nye palletrucks op til Mitsubishi Forklift Trucks' pålidelighed og forpligtelse til kvalitet.

Fleksible og højtydende stablere
Stablerne i den nye serie er designet til at klare en lang række lette stabelopgaver med løftehøjder på op til 3,3 meter.

Deres kompakte design gør dem oplagte til løsninger i områder med meget smalle lagergange og trange steder som elevatorer, mezzaniner og varevogne.

Stablerne er oplagte til løsninger i områder med meget smalle lagergange.

Funktioner som krybehastighedsknap og initialløft, på D-modellerne, forbedrer manøvredygtigheden og effektiviteten.

M-modellernes monomastdesign sikrer, at medarbejderne har et glimrende fremadrettet udsyn, hvilket bidrager til og skaber en sikker produktiv indsats, hvor alsidighed møder effektivitet.

Udholdenhed og pendulfart
De nye trækkere i den nye budgetvenlige serie fra Mitsubishi Forklift Trucks er bygget til opgaver, der kræver udholdenhed over lange strækninger.

Med en lastkapacitet på 3 eller 6 ton har maskinerne en høj frihøjde, hvilket gør dem i stand til at køre i pendulfart gennem både indendørs og udendørs miljøer, og gør dem i stand til at køre på underlag, der hælder.

Med trækhastigheder på op til 7 km/t og hastighed uden last på op til 14 km/t sikrer trækkerne en hurtig og produktiv udførelse af opgaverne.

Essentials trækker er til opgaver, der kræver udholdenhed over lange strækninger.

Det er hårde arbejdskrav, som maskinerne ifølge Mitsubishi Forklift Truck klarer sikkert og effektivt. De justerbare styrepositioner tilføjer yderligere et lag af komfort og passer til truckførere af forskellig størrelse og sørger for en mere behagelig kørsel.

Det perfekte supplement
Fra Mitsubishi Forklift Truck lyder det da også, at ESSENTiAL-produkterne samlet set udgør et perfekt supplement til maskinparken, som klarer de daglige opgaver.

Derudover er de ideelle for virksomheder, der ønsker at udvide arbejdsmulighederne og -områderne, uden at det koster en formue.

Og, som man ser det fra leverandørens side, gør de mange valgmuligheder det mere oplagt end nogensinde at investere i en Mitsubishi Forklift Trucks-flåde netop nu.

-hawin

 

17/12 2024
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden