Når containerfyldning glider derudaf

Når containerfyldning glider derudaf

Den irske producent af materiel til intern transport, CombiLift, havde et travlt 2019 med udstilling på flere messer. Blandt nyhederne, man har udstillet i messelandskabet, er den nye maskine til lastning og tømning af containere, Combi-CSS

Af Hans Windeløv

Combilift udvikler, designer og producerer løsninger, der ofte kan noget ud over det sædvanlige. Specielt udviklede maskiner til mange forskelligartede opgaver har i virksomhedens kun lidt over 20 år lange historie set dagens lys og givet kunderne en lang række fordele.

Man producerer maskiner, der håndterer mange forskellige slags produkter. Lige fra paller til beton- og stålemner. Straddle Carrier’eren til gods i heavy duty-segmentet  flytter eksempelvis både containere, stål, beton og lange tunge emner. Også på ujævnt underlang. Producentens 4-vejs truck kan også køre på ujævnt underlag og fra den ene type terræn til den anden.

Dermed kan den hente emner, både i form af træ og stål, på lastbilerne, hvorend de holder og køre det direkte på lageret. Det sparer brugerne i blandt andet trælasthandler og hos stålgrossister for at skifte gaffeltruck til de forskellige operationer. Og det reducerer både tid og omkostninger samtidig med, at man altså heller ikke har behov for så mange maskiner og den plads de har behov for.  

Paller og langgods skydes på plads

Den nye Combi-CSS, altså Container Slip-Sheet, som forkortelsen står for, er ingen undtagelse, når det handler om at minimere tidforbrug og ressourcer i godshåndteringen.

CSS-løsningen består af en 13 meter lang og 3,25 meter bred rampe, hvis underlag er beklædt med en meget glat stålplade.

På den bygger man containerlasten op. Hvadenten det er paller, lange stål- eller træemner, plastrør eller andet, placerer man dem på rampen, som det er nemt at komme til fra begge sider. Motorkraft med et hydraulisk system skyder derefter stålpladen ind i den tomme container, som er placeret for enden af rampen. Vel inde lukker man en bom for containeråbningen og spærrer for lasten, idet man trækker pladen ud igen.

En række huller i pladen sørger for, at matchende stålcylindre eller ’trækkroge’ monteret i det hydrauliske træk under pladen skyder op i hullerne, så man på den måde får greb i pladen og skubber den ind og også trækker den ud igen. Løsningen gør det muligt at fylde en container helt på seks minutter.

Slut med mange løft

- Både når det handler om at fylde og tømme en container med pallegods og andre varer, har der været en lang tradition for at køre godset ind og ud af containeren med gaffeltruck og 4-vejstruck. Dermed har der altså været en tradition for, at man bruger rigtig mange løft af det gods, som er klargjort til afsendelse. Det tager tid og kræver en god portion præcision af truckførerne. Og derudover bliver der brugt masser af energi til kørslerne. CSS-løsningen gør det nemt at placere lasten på rampen og få den ind i containeren, siger Ulrick Staudal for CombiLifts danske afdeling.

Han kommer ind på, at den stærke stålplade samt fremførselsmekanikken med trækpunkter tæt på containeråbningen forhindrer, at underlaget ’buckler’ under lasten.

- Det er en stærk og kraftfuld konstruktion, som sikrer hurtige operationer og gør det muligt at laste 30 ton i containeren i et hug. Ud over at man kan fylde containere, gør den skarpe forende af pladen det også muligt at tømme containere. Man skyder simpelthen pladen ind under lasten i de fyldte containere, hvorefter man kan trække hele lasten ud.

Sikker varehåndtering

Som Ulrick Staudal kommer ind på, består godt og vel 80 % af al global fragt med containere. Med både skib, tog og lastbiler.

- Uanset hvor man tømmer og omlaster, er der behov for hurtige og ressourcebesparende operationer. Det muliggør rampen. Samtidig bliver det sikkert at laste og tømme containerne. Kører man med tungt lastede gaffeltruck, udgør ramperne mellem lager og container et kritisk punkt, hvor man kan risikere, at godset forskyder sig på gaflerne ved den ujævne overgang, eller at man beskadiger ramperne. Det undgår man med CSS’en.

Er der tale om meget travle godsterminaler, lagre og logistikvirksomheder, som modtager og afsender masser af gods, er det muligt at få monteret skinner i et ’staging’ område foran portene. Her kan en CSS-rampe køre frem og tilbage mellem de stationer hvor man bygger ordrer op og consolidere godset til transporterne.

- Så kan man hurtigt flytte godset over på rampen og så køre rampen til den port, som er dedikeret til brugen af rampen, siger Ulrick Staudal og påpeger dermed, at man skal have klargjort en portsluse til brugen af CSS’en.

 

 

 

3/4 2020
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år