Ny flåde af MiR-robotter øger logistikproduktiviteten hos autoleverandør To kraftige MIR600 AMR-robotter fra MiR i arbejde på på fabrikken Faurecia Clean Mobility i Písek, Tjekkiet.

Ny flåde af MiR-robotter øger logistikproduktiviteten hos autoleverandør 

Den globale autoleverandør FORVIA har øget sin logistikproduktivitet, styrket stabiliteten af produktionsprocesser og reduceret sikkerhedsrisici ved at integrere 14 MiR-robotter i virksomhedens tjekkiske fabrik. Investeringen har tjent sig selv hjem på mindre end to år

Hos leverandøren til bilindustrien, FORVIA, er produktion og logistik på fabrikken Faurecia Clean Mobility i Písek, Tjekkiet blevet mere sikker, stabil og effektiv.

Det skyldes, at en stor del af de manuelle transportopgaver nu udføres af en flåde af autonome mobile robotter (AMR) fra Mobile Industrial Robots (MiR). Investeringen har FORVIA tjent hjem på mindre end to år.

Ud af de i alt 14 MiR-robotter på fabrikken i Písek er syv af dem kraftige MiR-robotter, hovedsageligt af typen MiR600, der arbejder med at transportere færdige varer, bringe tomme paller til samlebåndene og hente fyldte paller til logistikområdet.

Herudover har syv af de mindre og lettere MiR250-robotter til opgave at bringe komponenter fra lager til samlebånd. Robotterne arbejder 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og dækker alle skiftehold.

Færre risici i livligt produktionsmiljø
Inden implementeringen af AMR'er fra MiR var logistikken på fabriksgulvet primært baseret på manuelle processer med gaffeltrucks og stablerudstyr, uden nogen form for automatisering.

Det gav en ret høj risiko for menneskelige skader og arbejdsrelaterede sygdomme, og virksomheden besluttede derfor at automatisere de tungeste og farligste processer. Hovedmålet var at øge både sikkerheden og produktiviteten ved hjælp af teknologi.

- En af vores hovedudfordringer var at implementere et fleksibelt logistikmiljø, der er i stand til at imødekomme stadigt skiftende behov i produktionen på vores fabrik, siger Martin Horácek, Supply Chain Operations Manager i Faurecia Clean Mobility Europe og fortsætter:

- Vores produktionsmiljø er ekstremt livligt og intenst. Forskellige former for logistikudstyr, herunder palleteringsmaskiner, vogne og gaffeltrucks skulle navigere mellem de kolleger, der betjener vores produktionslinjer. Vi vurderede, at autonome mobile robotter fra Mobile Industrial Robots ville være den bedste løsning for vores fabrik.

FORVIAs fordele ved at implementere MiRs mobile robotter spænder over tre hovedområder. Den første er forbedret sikkerhed ved at eliminere gaffeltrucks på fabriksgulvet.

Den anden er øget produktivitet inden for alle driftsområder. Og sidst, men ikke mindst, er den hurtige ROI med en tilbagebetalingstid på under to år også en betydelig faktor.

Flådestyring skal integreres i ERP
Ved hjælp af MiRs specialiserede flådestyrings-software, MiR Fleet, kan FORVIA organisere robotternes arbejdsopgaver. Kombineret med brugen af et internt script er det med til at optimere logistikflowet til linjerne og mellem linjerne.

Al kommunikation med døre, porte, en omsnøringsmaskine og andet udstyr er fuldautomatisk, uden behov for operatørassistance. Et mål for det næste år er at integrere MiR Fleet i virksomhedens ERP-system.

De mobile robotter fra MiR er fuldt autonome, hvilket gør det nemt for FORVIA at oprette nye ruter uden yderligere magnetbånd eller anden ekstern styring, som andre intralogistiske teknologier kræver.

MiR-robotterne kan desuden genkende de menneskelige kolleger, så de kan stoppe eller køre udenom. På den måde arbejder robotter og mennesker effektivt sammen, blandt andet fordi robotterne er med til at eliminere flaskehalse i produktionen.

- Mobile robotter hjælper os med at skabe orden og disciplin på fabriksgulvet og gør vores produktionsprocesser mere stabile og pålidelige. Det er især vigtigt for os at vi kan sikre stabilitet i driften på tværs af alle tre skiftehold. Det, vi sætter mest pris på ved robotterne, er deres autonomi, hvilket betyder, at de bevæger sig frit på fabriksgulvet uden noget specifikt nødvendigt udstyr, tilføjer Martin Horácek.

-hawin

 

 

11/1 2023
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker