Ny salgschef for Kalmar

Ny salgschef for Kalmar

Kalmar i Danmark forhandles af Toyota Material Handling. Her er Steen Petersen, der er ny salgschef, klar til at erobre nye markedsandele i Heavy Duty segmentet. Ud over havne og den tunge industri kommer logistikbranchen i fremtiden også til at nyde godt af specielt leverandørens elektriske løsninger

Af Hans Windeløv 

Steen Petersen er ny salgschef for Kalmar. Han har været 23 år i Toyota i flere forskellige salgsrelaterede stillinger. Steen Petersen tiltrådte den nye stilling for et par måneder siden og er nu klar til at prøve kræfter med de helt store maskiner.

- Toyotas program stopper ved gaffeltruck med en kapacitet på otte ton både hvad el- og dieseltruck angår. Har vores kunder brug for større maskiner med flere kræfter, tilbyder vi løsninger med produkterne i Kalmars brede sortiment, siger Steen Petersen.

Han glæder sig da også til at komme rigtigt i gang med arbejdet med det tunge grej. For der er masser af spændende udfordringer med de maskiner, som den svenske virksomhed tidligere producerede på fabrikken i Ljungby, men nu i stedet laver på en ny fabrik i Stettin i Polen.

Stor interesse for store eldrevne maskiner

Der har hidtil været størst fokus på levering af udstyr til havne, hvor både terminaltraktorer, reachstackers og Straddle Carriers er blandt kerneprodukterne. Kalmars sortiment består derudover af kraner og hejseudstyr, og af gaffeltruck med kapacitet på op til 72 ton.

Steen Petersen ser dog store muligheder for at udvide indsatsen, så man bliver synlig på større områder af det totale marked. Ud over den målrettede indsats over for havnene mener han nemlig, at det giver rigtig god mening at rette meget større opmærksomhed på levering af løsninger til industrien.

- Der er stort fokus på miljø og dermed på anvendelsen af elektriske gaffeltruck i både produktionsindustrien og i logistikindustrien. Vi har flere kunder blandt stålgrossister, betonvarefabrikanter og vindmølleproducenter, som er begyndt omstillingen fra diesel- og gastruck til eltruck. Og i det hele taget er rigtig mange aktører i dag interesserede i Kalmars store eldrevne maskiner, fordi kapaciteten bliver større og større. 

Slipper for mange tomgangstimer

Som Steen Petersen kommer ind på, er Kalmar i stand til at imødekomme kravene om bæredygtigt udstyr, der ikke går på kompromis med kvaliteten. I løbet af 2020 og 21 producerer Kalmar elektriske maskiner i alle sine produktkategorier. Kunder i alle segmenter kan dermed være sikre på, at de også får andel i de miljømæssige fordele, som brug af elektrisk udstyr giver.

For konventionelle gaffeltrucks vedkommende har man allerede nu elektriske modeller med kapacitet på 18 ton.

- Ud over at vi på den måde efterkommer kundernes efterspørgsel på udstyr med grøn energi, bliver det også muligt for brugerne at reducere driftomkostningerne til materiellet. Både hvad energiforbrug og service angår. Specielt i industrien og også i logistikvirksomheder er der store gevinser at hente, forklarer Steen Petersen.

De diesel- og gastruck, man traditionel benytter her, har nemlig mange tomgangstimer i forbindelse med ventetid, når man losser og laster komponenter og varer.

- Det betyder, at man udleder masser af CO2 og forbruger brændstof, selv når maskinerne ikke udfører arbejde. Det slipper man for med de elektriske maskiner, som stort set kun forbruger energi, når de kører og håndterer varer. Ud over at man sænker energiforbruget, slider man også mindre på maskinernes motordele. Og det betyder mindre vedligehold og færre serviceudgifter for virksomhederne, siger Steen Petersen.

Terminaltrækkere gør lagervirksomheder fleksible

Som nævnt peger han på, at logstikindustrien er et af de steder, hvor Kalmar Danmark vil intensivere indsatsen. Intern varehåndtering af meget tunge emner kan man klare med de store elektriske Kalmar gaffeltruck. Et andet område, der er i vækst, er logistik- og industrivirksomhedernes oplagring af læssede trailere.  

- For at blive mere fleksible og effektive ønsker mange logistikvirksomheder at skabe et lager af forsendelsesvarer i de læssede trailere på udearealerne. Venter man på at pakke bilerne, til vognmanden kommer med trækkeren og henter dem, optager varerne plads i forsendelsesområdet samtidig med, at man risikerer, at der er ventetid for at komme til ved ramperne. Pakker man traileren og lader den stå ved porten, optager man plads der.

- Derfor er mange logistikvirksomhder og distributionscentre interesserede i at pakke trailerne så hurtigt som muligt og få dem af vejen. Det er her Kalmars elektriske terminaltrækkere kommer ind i billedet. Har man sådan en, trækker man nemt og hurtigt trailerne væk fra portene og ramperne og stiller dem klar til afhentning i et dedikeret område. Så kan vognmænd og chauffører bedre planlægge og afhente trailerne, når det passer i deres kram. Det er en tendens, vi ser vokse markant i både USA og Canada. Og den er altså på vej til Europa. Derfor ønsker vi at øge indsatsen med Kalmarprodukter i dette område også, siger Steen Petersen, der ser frem til de mange spændende projekter.   

 

15/10 2019
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker