Ny Sennebogenspecialist til skrot og affaldScantrucks dynamiske Sennebogen-duo. Til venstre produktchef Kristian Suhr Langhoff sammen med den nye salgskonsulent, Morten Espersen.

Ny Sennebogenspecialist til skrot og affald

Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år

Det er nemmere at forstå udfordringer og problemer, når man selv har haft fingrene nede i maskinrummet. Og da ikke mindst, når det faktisk drejer sig om maskiner. 

Det véd Scantrucks nye salgskonsulent for Sennebogen materialehåndteringsmaskiner til blandt andet skrot- og affaldsindustrien, samt havnekraner til bulk-terminaler, alt om. Morten Espersen har selv haft en skrothandel, og han har mange års erfaring med salg af Sennebogen-maskiner.

Hos Scantruck kommer han til at danne en dynamisk Sennebogen-duo med Kristian Suhr Langhoff, som er firmaets nye produktchef for netop Sennebogen.

Sammen med Scantrucks øvrige sælgere skal de være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter Sennebogen-maskiner.

Morten Espersen har i mange år solgt Sennebogen-maskiner, og dermed samlet stor erfaring både med branchen og med det tyske topmærke. 

Fortiden med egen skrothandel gør naturligvis, at Morten Espersen præcis véd, hvor skoen måske trykker hos brugerne af materialehåndteringsmaskiner. Det giver ham mulighed for optimal dialog med kunderne.

Et godt navn
Sennebogen-produktchef Kristian Suhr Langhoff ser store muligheder i det nye makkerskab og glæder sig over, at det er en erfaren mand, der er blevet en del af Scantrucks Sennebogen-team. 

- De første ordrer er allerede kommet ind, og første maskine er leveret. Vi mærker tydeligt, at Scantruck er et godt navn også blandt firmaer, der bruger materialehåndteringsmaskiner i alle størrelser. 

- Lige nu ser vi frem til, at der kommer flere maskiner i Sennebogens G-serie, efter at det i mange år har handlet om E-serien. Nye er godt på vej, og vi har allerede fået en del modeller. De skaber god interesse i branchen, siger Kristian Suhr Langhoff.

Foruden maskinerne til skrot og affald samt havnekranerne, består det omfattende Sennebogen-program af blandt andet teleskopkraner, bæltekraner, maskiner til nedrivningsopgaver, samt teleskoplæssere.  

-hawin

7/8 2026
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul