Ny topledelse hos Blue Ocean RoboticsHer ses ny CEO Janus Doré Pagh (t.v.) sammen med den hidtidige CEO Claus Risager, som nu er CSO i Blue Ocean Robotics

Ny topledelse hos Blue Ocean Robotics

En solid vækst stiller stadig stigende krav til direktionen hos en af sværvægterne i Europas robotindustri. Derfor forstærker Blue Ocean Robotics nu sin ledelse med to erfarne profiler. Selskabets nye CEO Janus Doré Pagh har en solid baggrund inden for industri og service. Den hidtidige frontfigur i robotfirmaet, Claus Risager, indtager en længe ønsket nyoprettet rolle som Chief Strategy Officer (CSO). Herudover tiltræder som ny CFO: Carsten Gram Andersen

Verden har for alvor fået øjnene op for servicerobotters berettigelse under pandemien, hvor automatiseret desinfektion, mobil telepresence, effektiv genoptræning og et sundt arbejdsmiljø for alvor er kommet på agendaen. Denne udvikling afspejles også i en stigende efterspørgsel på Blue Ocean Robotics' tre typer servicerobotter UVD Robots, GoBe Robots og PTR Robots. Nu fordrer væksten en forstærket direktion i robotfirmaet.

Claus Risager har taget initiativ til at træde ud af hjørnekontoret og ind træder nu Janus Doré Pagh som ny CEO i Blue Ocean Robotics. Selskabet får også ny CFO: Carsten Gram Andersen. Den nye direktion i Blue Ocean Robotics består således af de to grundlæggere John Erland Østergaard (CTO) og Claus Risager (CSO) samt af den nye CEO Janus Doré Pagh.

-Jeg glæder mig over, at vi nu har fundet den helt rigtige kandidat til at lede og videreudvikle en af Europas største producenter af servicerobotter i dén retning, som vi allerede har igangsat med en ambitiøs udviklings- og vækststrategi, siger bestyrelsesformand i Blue Ocean Robotics, Jens Aaløse.

Nye teknologier er tvingende nødvendigt
Janus Doré Pagh skal med sin stærke kommercielle baggrund fra lederpositioner i bl.a. Cobham SATCOM, Berendsen Group og Icopal Group sikre, at selskabet styrkes fremad på især den kommercielle del.

  Janus Doré Pagh

-Jeg ser meget frem til at gøre mit til, at Blue Ocean Robotics kan fortsætte sin vækst. I en verden med voksende mangel på arbejdskraft og et stigende antal ældre er det tvingende nødvendigt at indtænke nye teknologier og robotter for at klare udfordringerne i bl.a. sundhedssektoren. Servicerobotter er en central del af løsningen, når kvalitet og produktivitet skal løftes samtidig. Ydermere vil service til patienten og arbejdsmiljøet for sundhedspersonalet nå et højere niveau, påpeger den nye CEO i Blue Ocean Robotics, Janus Doré Pagh.

Robot-ildsjæl siden slutningen af 80-erne
Ændringen træder i kraft den 1. marts, hvor den hidtidige CEO i selskabet ser frem til at udfylde sin nye rolle som CSO. I den nyoprettede stilling skal han især fokusere på de langsigtede strategiske muligheder. Claus Risager fortsætter i bestyrelsen og direktionen.

 Claus Risager fortsætter som CSO og bestyrelsesmedlem

-Blue Ocean Robotics har fået en størrelse som virksomhed, som jeg ikke har ledet før. Der indgår nye ting i at udvikle et firma frem til en milliardomsætning, og derfor har jeg ønsket at få ansat en ny CEO, som har prøvet en sådan rejse før, så vi kan bygge virksomheden videre på disse erfaringer. Det er rationalet i min beslutning om rolleskift, som bestyrelse og investorer også kan se en god mening i, siger Claus Risager.

Som robot-ildsjæl har Claus Risager spillet en nøglerolle i danske robotindustris udvikling fra slutningen af 80erne. Han var med til at opbygge den danske robotklynge, som siden har fostret en branche med mere end 300 robot- og automationsfirmaer. Siden 2013 har han stået i spidsen for Blue Ocean Robotics, som i dag beskæftiger 225 medarbejdere.

Blue Ocean Robotics nyudnævnte CFO Carsten Gram Andersen tiltræder ligeledes 1. marts som leder af selskabets finans- og IT-afdeling og tilfører mere end 25 års erfaring fra sin baggrund fra ledende stillinger hos bl.a. Glycom, Lundbeck og A.P. Møller - Mærsk.

-lipe

7/3 2022
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker