PackMover flytter ind i logistikcentrene

PackMover flytter ind i logistikcentrene

Den danske software- og automatiseringsvirksomhed, Scape Technologies, lancerer endnu en løsning, der effektiviserer automatisk pluk fra varekasser og nu klarer både større emner og øget vægt

Scape Technologies har introduceret Scape PackMover, der muliggør automatiseret plukning af emballerede genstande og pakker af forskellige størrelser og vægt.

Løsningen eliminerer flaskehalse i vareflowet i en række miljøer og effektiviserer og forbedrer dermed produktiviteten.

Automatiseret pluk med PackMover understøtter blandt andet forsyningen af produktionsstationer med emballerede komponenter eller pakker i produktionsmiljøer, og effektiviserer også sortering af varer til videre transport og forsendelse i logistikcentre.

Valgfri griber
- For at sikre maksimal pålidelighed i den automatiserede plukproces har vi udviklet PackMover med tre centrale komponenter, som består af en stationær binokulær 3D-scanner, en industriel PC og en specialiseret softwareløsning.

- Softwaren er ansvarlig for detektering, griberstrategi og flytning af genstande. PackMover kan tilpasses med en valgfri griber og er i stand til at håndtere genstande ned til 15 x15 millimeter.

- Størrelseskapaciteten er kun begrænset af scannerens synsfelt, op til to gange to meter, og den maksimale vægt af emnet er afhængig af den valgte griber og robotmodel, hvilket resulterer i en yderst fleksibel løsning til forskelligartede opgaver, forklarer John Espensen, Marketing- & SME Channel Manager hos Scape Technologies.

Scape PackMover kan integreres problemfrit med førende robotmærker, herunder KUKA, ABB og Fanuc.

Centralt styrede kritiske funktioner
Hjertet i Scape PackMover-systemet er den komplette software, der koordinerer alle de vitale funktioner i den komplekse proces for varehåndtering.

Det hele starter med, at scanneren sender data til genkendelsesalgoritmen, som effektivt identificerer og definerer genstandens form.

Disse data overføres til ‘griber’-algoritmen, som styrer den valgte fleksible griber.

‘Griber’-algoritmen finjusterer grebet baseret på genkendelsesdata, hvilket sikrer nøjagtig håndtering og placering af genstanden.

- Softwaren beregner ligeledes robotarmens mest effektive bevægelsesbane for at garantere en hurtig og kollisionsfri arbejdsproces.

- Den forskudte dataforarbejdning af genkendelsesalgoritmen muliggør, at robotten opererer uden ventetid, hvilket sikrer kontinuerlig og uafbrudt drift, understreger John Espensen.

Scanneren placeres ideelt set inden i et Scape Stationary Scanner Recognition Tower (OP18-HW) og bør være i en afstand på 1500 til 2100 millimeter fra de øverste pakker.

Scape Stationary Scanner.

Den laterale opløsning er 1.1 millimeter til 1.9 millimeter, og dybdeusikkerheden (RMS) er 2 millimeter.

Kontinuerlig vækst hos Scape
Tidligere lancerede Scape Technologies Scape Package Picker en griberbaseret løsning, der ligeledes flytter emner fra ét sted til et andet.

Package Picker kan håndtere op til 1440 pakker i timen, med en maksimal vægt på fem kilo og størrelser op til 500x500 millimeter.

- PackMover udvider kapaciteten til at håndtere emballerede emner og pakker fra 15x15 millimeter til 2000X2000 millimeter, hvor den maksimale vægt igen afhænger af valg af griber og robotmodel.

- Systemet er nemt at implementere i eksisterende transportbåndssystemer og pakkestationer, hvilket gør løsningen attraktiv for en bred vifte af virksomheder inden for både produktions- og logistiksektoren, konkluderer John Espensen.

-hawin

 

23/1 2024
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år