Pallelaster med ny teknologi

Pallelaster med ny teknologi

Sealing System er på fabriksgulvet med en ny generation af pallelastere. En fuldautomatisk og miljøvenlig løsning, der i stedet for trykluft bliver drevet af stabile servomotorer 

IP-4 Greenline hedder Sealing System A/S’ nyeste bud på en robust og driftssikker pallelaster, der efter planen får danmarkspremiere først i april i år.

 - Pallelasteren er designet til fremtidens udfordringer, når vi taler håndteringsnøjagtighed, miljøvenlighed, driftssikkerhed og ønsket om fuldautomatisk omstilling mellem de forskellige pallemønstre, fortæller salgsdirektør og medejer Kjeld Østergaard Jensen fra automationshuset i Grindsted, hvor pallelasteren er blevet produktudviklet, 3D-tegnet og lige nu er ved at blive bygget.

Kapacitet og positioneringer på den nye pallelaster er højere og mere nøjagtige end på tilsvarende anlæg baseret på pneumatik.

 - Den store forskel er helt klart, at vores produkt udelukkede drives af en række servomotorer. Den teknologi på en pallelaster er ikke set før herhjemme. Teknologien sikrer håndtering af emner med blødere og mere præcise hovedbevægelser. Derudover er løsningen langt billigere i driftsomkostninger end trykluft, forklarer Kjeld Østergaard Jensen.

Ifølge virksomheden er der lang levetid på servomotorerne.

- Det betyder, at den nye generation af pallelastere er forbundet med en høj grad af driftssikkerhed. Vi har bygget en model, der er skabt til at kunne køre 24/7 med et minimum af vedligeholdelsesomkostninger, siger salgsdirektøren.

Skalerbare løsninger
Produktudviklingen af IP-4 Greenline er indirekte igangsat af industrien, som netop efterspørger anlæg, der reducerer miljøbelastning og CO2-udledning samt styrker driftssikkerheden.

 - Pallelasteren er konstrueret og udviklet med over 40 års erfaring inden for automatiserede pakke- og palleteringsanlæg. Vores folk har i den periode været medvirkende til at levere mere end 1200 pallelastere til kunder fordelt over det meste af verden, fortæller Kjeld Østergaard Jensen.

Den nye pallelaster er skalerbar og kan udbygges med optioner. Hvor standardmodellen IP-4 Greenline er en lavlaster, der har kapacitet til ca. 4 lag pr. minut, fås den også som højlaster med en kapacitet på ca. 7 lag pr. min. Begge modeltyper kan udbygges sådan, at flere produktionslinjer kan tilsluttes samme pallelaster.

 - Vores udviklingsafdeling har gjort et godt stykke arbejde. Vi ser frem til, at vi med IP-4 Greenline kommer til at sætte nye standarder for såvel håndteringsnøjagtighed som driftsomkostninger, forventer Kjeld Østergaard Jensen.

-lipe

28/2 2018
  • LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    truck ›LogiMAT i Stuttgart har på 25 år udviklet sig fra en regional fagmesse til en af verdens førende internationale mødepladser for intralogistik. Udviklingen afspejler samtidig en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer
  • Øger kapaciteten på lageret

    Øger kapaciteten på lageret

    truck ›Jungheinrich og Automha indgår strategisk partnerskab om gradvis automatisering af eksisterende lagre og maksimerer deres kapacitet via øget palletæthed
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026