Posten og Bring i Norge finder nye veje med TerbergEffektivitet, rentabilitet, servicepakke og miljømæssige argumenter spillede en afgørende rolle i valget af maskiner

Posten og Bring i Norge finder nye veje med Terberg

Den store post- og logistikkoncern har fået øjnene op for terminaltraktoren Terberg BC182. Takket være et samarbejdet mellem N.C. Nielsen og den norske Terberg-forhandler Hesselberg Truck kører flere eksemplarer nu rundt på de norske terminaler

I 2017 indgik N.C. Nielsen et samarbejde med norske Hesselberg Truck om salg og service af Terberg terminaltraktorer i Norge.

Med de store afstande, de høje fjelde og den lange kystlinje i Norge krævede samarbejdet en landsdækkende norsk aktør med et omfattende salgs- og serviceteam. Det kunne ifølge N.C. Nielsen ganske enkelt ikke være andre end Hesselberg Truck.
 
Posten og Bring i Norge opererer i en lavmargin-branche og landets geografi og befolknings-tæthed gør det dyrt at arbejde med logistik. Der skal investeres i effektiv, rentabel og miljøvenlig teknologi, og her kommer de nye Terberg BC182 ind i billedet. Posten og Bring har valgt at insource terminalkørslen og nu kører deres egne chauffører maskinerne efter at være omskolet.

Alle gængse containere og anhængere kan håndteres
Terberg BC182 er en tre-i-én terminaltraktor, der sikrer den nødvendige fleksibilitet til distributions-centre og havneterminaler. Den leveres med baghjulstræk og en kraftfuld Mercedes-motor med intercooler. Posten og Bring Norge har fået Terberg BC182 leveret med liftramme til containere, skammel til semitrailere og almindeligt anhængertræk, der er standard,  til lastvognsanhængere.


Løsningen til Posten og Bring Norge gør det muligt at håndtere stort set alle gængse containere og anhængere og bruge maskinerne umiddelbart der, hvor der er mest behov for det. Terminalerne i Drammen tæt på Oslo og i Kristiansand på sydkysten har modtaget hver deres fabriksnye Terberg BC182 terminaltraktor.

– Maskinelt har Terberg været fantastisk. Vi har slet ikke haft nedetid på motoren på den, vi har haft kørende her. Men hvis der skulle ske noget, er det vigtigt for os at have en fast tekniker, som er nem at få fat i. En, vi kender godt, og som kender os. Det var også en afgørende faktor for vores valg af mærke på maskinen, fortæller terminalchef Caj Holm fra Posten og Bring terminalen i Drammen.


På terminalen i Kristiansand køres døgnet rundt. Den nye Terberg BC182 skal bruges til hele produktionslinjen og køre med alt fra skabe, over containere og vogne og til semitrailere. Alle maskiner er leveret med fjernstyret anhængertræk og med godt lys til mørke aftener og nætter. Desuden rummer Terberg terminaltraktorer et grønt og bæredygtigt perspektiv, der også har spillet ind i valget af de nye maskiner:

– Norges nul-emissions-vision inden for transport gør, at vi også er meget nysgerrige på, hvad Terberg kommer til at kunne byde på i fremtiden med tanke på emissionsfrie løsninger. Vi i

Posten er hele tiden på jagt efter de bedste løsninger inden for transport af elektriske og hydrogen-drevne maskiner, udtaler flådeansvarlig Kjell Arne Vik fra terminalen i Kristiansand.

-lipe


30/1 2020
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker