Robotter kan genstarte dansk produktion

Robotter kan genstarte dansk produktion

I projektet GenstartNU er Teknologisk Institut og robotrådgivningsvirksomheden Gain & Co gået sammen om at tilbyde rådgivning inden for automation, robotteknologi og produktionsoptimering til danske virksomheder

Tilbuddet, som er støttet af Industriens Fond, retter sig mod virksomheder og iværksættere, der er blevet ramt af krisen og derfor søger nye veje til at komme videre.

Rådgivningen er uvildig og kommer udelukkende til at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte virksomheds behov og udfordringer er, så virksomheden kan komme bedst muligt gennem corona-krisen.

- Vi ser frem til at sætte vores viden og ekspertise i spil til at hjælpe danske virksomheder med at udnytte det store potentiale, der er i implementering af robotter og automation. Det er helt afgørende, at virksomheder har det bedst mulige beslutningsgrundlag for at sikre, at de indfører den mest værdigivende robotteknologi og automation - så de kommer styrket gennem krisen, siger Kurt Nielsen, som er centerchef hos Teknologisk Institut.

Projektet er støttet af Industriens Fond under programmet GenstartNU, men Teknologisk Institut og Gain & Co er også selv med til at finansiere en del af rådgivningen.

- Små og mellemstore virksomheder og iværksættere har mere brug for hjælp end nogensinde før, og derfor har vi igangsat et program til 150 millioner kroner til at hjælpe dem til at komme hurtigt igennem krisen og komme styrket ud på den anden side, fortæller Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør for Industriens Fond.

Lokal automation er vejen frem
En stor del af de danske fremstillingsvirksomheder kører i øjeblikket på reduceret kraft, fordi de står overfor nye udfordringer.

Flere af dem har ikke menneskelige ressourcer tilgængelige, eller også venter de på at modtage delkomponenter til deres produkter fra områder rundt omkring i verden, der muligvis er lukket ned på grund af corona.

- For at komme styrket ud på den anden side skal de danske SMV'er blive bedre til at producere konkurrencedygtigt lokalt i Danmark ved hjælp af øget automatisering, siger Søren Peters, der er CEO i Gain & Co og fortsætter:

- Vi glæder os til at hjælpe de mange danske virksomheder, der har brug for rådgivning og ser frem til at se følgeeffekterne af rådgivningen.

Med udgangspunkt i den enkelte virksomhed
For især SMV'erne og iværksætterne kan det at starte og gennemføre store forandringer af forretningen være en kompleks og ressourcekrævende opgave.

Derfor vil Teknologisk Institut i partnerskab med Gain & Co yde rådgivning baseret på virksomhedernes aktuelle behov. Rådgivningen er relevant for både dem, der allerede er godt i gang med automatiseringen, og for dem, der endnu ikke har taget det teknologiske spring.

Gennem individuelle forløb, hvor virksomhederne tilknyttes erfarne konsulenter, vil der blive fokus på uvildig rådgivning og sparring. Det understøtter, at flere virksomheder investerer i automation, og at de valgte løsninger matcher virksomhedens behov bedst muligt.

Teknologisk Institut og Gain & Co vil gennemføre omkring 100 forløb.

-lipe

 

23/8 2020
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet