Scanner mindsker spild og sikrer kvalitetsstyring

Scanner mindsker spild og sikrer kvalitetsstyring

Hollandske One Third har udviklet en avocadoscanner, som hurtigt viser slutkunderne, hvor moden frugten er. Efter en testperiode installerer Bilka scanneren i samtlige varehuse - til glæde for både forbrugere og varehuset

Avocadospisere kender irritationen over at komme hjem med en frugt, som enten er for hård eller overmoden.

Men det er nu fortid i Bilka, hvor kunder i hele landet ved hjælp af helt ny teknologi kan scanne avocadoerne, så de sikrer, at de får helt perfekte avocadoer med hjem i indkøbsposen.   

Salling Group med Bilka, føtex og Netto har i mange år forsøgt at løse udfordringen med u- eller overmodne avocadoer, og nu lader det til, at koden er knækket.

En ny scanner, udviklet af den hollandske virksomhed OneThird,  kan screene frugten og kategorisere den i tre niveauer: 

'Overmoden', 'Bør spises om et par dage' eller – som flertallet ønsker den – 'Spiseklar'. Kunderne placerer blot frugten mod scanneren og får straks en konkret vurdering, og efter en længere testperiode i Bilka Tilst, rulles den nu ud i alle Bilka-huse

- Kunderne har taget rigtig godt imod avocadoscanneren, som vi hen over de seneste måneder har testet i Tilst. Kundernes feedback er den vigtigste for os og efter lutter positive tilbagemeldinger, ruller vi nu scanneren ud i alle Bilka-huse på tværs af landet, siger Mark Nielsen, direktør i Bilka og BR.   

Tryk ødelægger frugten

Bilka er den første danske dagligvareaktør, som introducerer avocadoscanneren. 

Avocadoscanneren har flere fordele, blandt andet fordi kunderne nu kun vælger de avocadoer, de har brug for i stedet for at købe et par ekstra for en sikkerheds skyld, hvis nu en eller flere skulle være dårlige. 

Desuden bidrager den samtidig til en bedre kvalitetsstyring i Bilka, og håbet er, at scanneren kan forhindre, at kunderne selv vurderer avocadoernes modenhed og generelle beskaffenhed ved at klemme på dem - tryk på frugten er nemlig en af de største kilder til ødelagte avocadoer.  

 På længere sigt er det planen, at scanneren skal rulles ud i flere af Salling Groups butikker.  

-lipe

19/1 2026
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet