Skruenøglen er skiftet ud med blokken med slutsedlerRonnie D. Hansen – skifter fra montør til salgskonsulent, men fortsat med Manitou, Veycor, Sennebogen og liftene som dagligt fokus.

Skruenøglen er skiftet ud med blokken med slutsedler

Ronnie D. Hansen har været servicemontør hos Scantruck i næsten 20 år. Nu skifter han afdeling og kommer i fremtiden til at arbejde som salgskonsulent for maskinforhandleren øst for Storebælt

Ronnie D. Hansen er ny salgskonsulent for Scantruck øst for Storebælt. Og han er en af de maskinsælgere, der ikke behøver spørge sine tekniker-kolleger til råds for at blive ført ajour med mekanikken.

Han kommer nemlig selv direkte fra en af Scantrucks mange servicevogne efter tæt på 20 år som udekørende montør.

Ronnie D. Hansen er 48 år og udlært entreprenørmaskinmekaniker. Privatadressen er i Sakskøbing på Lolland. Når han fremover skifter værktøjskassen ud med blokken med slutsedler, bliver det med fokus på flere af Scantrucks stærkeste maskinbrands.

Sammen med kollega Michael Lehnshøj skal han tage sig af salget i Østdanmark af Manitou-, Weycor- og Sennebogen-maskiner samt begge Scantrucks mærker i mandskabslifte, PB Platforms og Platform Basket.

Rundt til kunder - og på dyrskue
- Det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når jeg nu skifter fra at servicere og reparere maskinerne til at sælge dem. Det er en tanke, jeg har gået med de seneste tre-fire år, og nu blev det så muligt, siger Ronnie D. Hansen.

Han er vant til at tilbringe arbejdsdagene på landevejen i Scantruck-servicevognen. Fremover bliver det i sælgerbilen for at komme rundt til de østdanske kunder.

Mange af dem får lejlighed til at hilse på den nye salgskonsulent, når Scantruck traditionen tro rykker ind på Roskilde Dyrskue.

Danmarks største dyrskue afvikles 30. og 31. maj samt 1. juni, og Scantruck møder igen med maskiner til både landbrug, entreprenørbranchen, industrien og udlejningsfirmaer.

Her vil Ronnie D. Hansen og hans kolleger være klar til en maskinsnak og eventuelt også en rigtig dyrskuehandel. 

-hawin

 

 

 

 

12/5 2025
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet