Slangerobotter bider fra sig

Slangerobotter bider fra sig

Tre ufuldendte oprulningsrobotter til haveslanger førte til et samarbejde mellem Lynddahl og RoboTool, hvis løsning til automatisk håndtering af haveslanger ikke blot løste udfordringen, men også åbnede døren for nye muligheder

- Vi havde bestilt tre nye oprulningsrobotter til haveslanger, men så gik vores leverandør desværre konkurs. Vi stod således med tre ufærdige maskiner, mens vi havde øget ordretilgang.

- Det var en uheldig situation, hvor vi heldigvis fik fat i RoboTool. De var klar på en udfordring og gik straks i gang med de halvfærdige anlæg. De kom også med forslag til forbedringer og fik på tre måneder oprullerne til at fungere.

- Programmeringsmæssigt var oprullerne ikke optimeret, men RoboTool fik implementeret væsentlige forbedringer og de blev gjort klar til test, hvilket vi var meget glade for.

Det siger Lars Bang Jønsson, Head of Technology Group hos Lynddahl.

Projektleder Ingolf Sveidahl fra RoboTool giver ham ret. Udredning af de indviklede, grundstødte oprullere var noget af en mundfuld:

- Det var lidt et detektivarbejde at overtage et halvkørende projekt, hvor tegningsmaterialet mildt sagt ikke var optimalt. Men vi fandt ud af, hvad der virkede og hvad, der var en ”ommer”. I dag står alle tre robotter på fabrikken og opruller haveslanger på fuld kraft i forskellige længdesegmenter.

Fjerde anlæg på vej
- RoboTool arbejdede dag og nat for at få anlægget færdigt til tiden og vi var ilde stedt, hvis ikke vi havde samarbejdet med dem.

- Vi er meget tilfredse med samarbejdet og vi håber snart at kunne bestille endnu et anlæg til oprulning af haveslanger. Ved et fjerde anlæg vil vi helt klart gøre brug af vores fælles erfaring fra de tidligere anlæg, så processen bliver optimeret fra start, siger Lars Bang Jønsson.

På baggrund af succesen med haveslangerne, bad Lynddahl RoboTool om at konstruere en opruller til såkaldte biomedier.

Betegnelsen dækker over en bred vifte af særligt designede produkter til biologisk vandrensning, fx i et cirkuleringsanlæg i akvakultur-industrien.

De færdige emner, der er udformet som tynde chips, har en stor porøs overflade, og giver derfor masser af plads til gavnlige aerobe/anaerobe bakterier, der finder grobund i de mikroskopiske porer.

Uønskede stoffer og partikler i vandet i fx en fiskedam nedbrydes af anaerobe bakterier. Derved reguleres indholdet af nitrat, nitrit og ammoniak i vandet.

Til oprulleren af biomediet har RoboTool designet en ekspanderende kerne, som sikrer stram oprulning. Når den ønskede produktlængde er opnået, kan kernen kollapse, således produktet kan fragtes til efterfølgende produktionstrin.

- God automation frigør den tidligere manuelle arbejdskraft, så stærke kompetencer kan blive brugt et andet sted og støtte virksomheden på øvrige udviklingsområder. Det er generelt en god lean-tankegang at sikre bedst udnyttelse af de kompetencer, vi har i organisationen.

- Det har vi haft fokus på igennem disse automatiseringsprojekter, hvor vi ikke skulle afskedige, men i stedet gøre brug af omplacering og derved kunne højne vores kvalitet og output i andre af virksomhedens segmenter, forklarer Lars Bang Jønsson.

7/11 2023
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker