Stor interesse for MATE

Stor interesse for MATE

Egatec A/S introducerer markedets første industrielle exoskeleton, der endeligt er på markedet. MATE skåner medarbejderne i manuelle arbejdsprocesser og arbejdsgiverne kan opnå højere produktivitet og flere tilfredse medarbejdere

Robotteknologi i industrien har i mange år været med til at optimere arbejdsgangene, effektivisere produktionen og eliminere ensidigt, gentaget arbejde. Dernæst har man udviklet robotter, der kunne arbejde side om side med mennesker og nu er turen kommet til exoskeletons, der skal understøtte den menneskelige krop og bevægelse. Dette i erkendelse af, at ikke alle arbejdsgange kan automatiseres, hvorfor manuelle arbejdsprocesser skal gøres mere skånsomme.

Den første af sin slags på det danske marked er exoskeleton MATE, der med sin passive og bærbare teknologi skal gøre gentagne skulder-arm bevægelser nemmere og mindre anstrengende for medarbejderne. MATE er et letvægts exoskeleton, der bruger en avanceret fjeder-baseret struktur for at støtte overkroppen i manuelle arbejdsprocesser.

-At MATE er et passivt exoskeleton betyder, at man får mere udholdenhed og at den understøtter kroppen i de gentagne arbejdsbevægelser uden at man bliver træt eller nedslidt. , oplyser Mads Nychel, direktør i Egatec A/S.

Stort potentiale
MATE replikerer enhver bevægelse af skulderen og sidder på kroppen som et ekstra lag. Dermed aflaster den personen med at løfte - og arbejde på en mere sikker og ergonomisk måde, med færre arbejdsskader og træthed til følge.

- Vi har oplevet stor interesse for MATE. Det vidner om, at der til stadighed er meget gentaget ensidigt arbejde, tunge løft samt ergonomisk uhensigtsmæssige stillinger i industrien i dag. Her vil MATE både hjælpe medarbejderen med at undgå at blive nedslidt, træt og give dem ekstra energi - hele dagen. Det vil samtidig gavne virksomheden idet de opnår højere produktivitet, lavere sygefravær og tilfredse medarbejdere., fortsætter Mads Nychel

MATE er det nyeste skud på stammen fra Comau. I samarbejde med partnere inden for ortopædi og bærbar teknologi, har den italienske robotvirksomhed designet MATE til at forbedre arbejdskvaliteten på en effektiv og ergonomisk måde.

Forebyggende redskab
Smerter og overbelastning i muskler og skelet er en af de mest udbredte arbejdsrelaterede lidelser. Den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) viser, at 42% helbredsproblemer relateres til muskelsmerter i nakken og overkroppen. Og at gentagne bevægelser, trættende eller smertefulde stillinger og løft eller flytning af tunge byrder, er de mest forekomne stillinger blandt arbejdstagere.

I Danmark foretager det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø hvert andet år fra 2012 til 2020 undersøgelser omkring arbejdsmiljø og helbred. De seneste tal viser, at der er stigning i antallet af beskæftigede med smerter og overbelastning og at arbejde i belastende stillinger stadig er en udfordring.

Det har store økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne, både i form af tab af produktiviteten og sygefravær.

- I betragtning af ovenstående undersøgelser og den generelle snak om senere pensionsalder, er det vigtigt at vi passer godt på vores medarbejdere. Det kan ikke være rigtigt, at man skal blive syg af at passe sit arbejde. Jeg håber og tror at MATE vil være med til at gøre en forskel på dette område- siger Mads Nychel.

MATE bliver fremvist på Automationsdagen den 7. juni på Egatec’s lokaliteter i Odense, hvor besøgende vil have mulighed for at prøve MATE. Desuden kan yderligere produkter fra Comau opleves sammen med automationsløsninger fra Egatec.

-lipe

 

19/2 2019
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden