Stærkt samarbejde mellem N.C. Nielsen og STARK

Stærkt samarbejde mellem N.C. Nielsen og STARK

Med et puljekøb på 150 Linde el-truck har STARK udvidet samarbejdet med N.C. Nielsen, som nu har leveret alle de bestilte maskiner til centrallagre, distributionscentre og byggemarkeder i Danmark og på Grønland. Linde-truckene er et synligt bevis på et stærkt samarbejde, der bl.a. betyder ugentlige statusmøder, løbende opfølgning og direkte dialog til N.C. Nielsens primære kontaktperson

På de indre linjer opererer STARK med en flåde på mere end 500 løfteenheder af forskellig slags. De fleste af typen kontravægtsgaffeltruck er rygraden i den interne logistik, når der skal tømmes et stort antal indkommende lastbiler, rykkes rundt i varegården, placeres tunge byggeprodukter på hylderne og læsses kranbiler til levering af byggematerialer hos virksomheder og private kunder.

– Vi arbejder strategisk og langsigtet med vores logistik. Vi har nedsat en Task Force i logistikafdelingen, der skal styrke vores indkøbskraft, se indkøbene fra flere vinkler og skabe det nødvendige beslutningsgrundlag til gavn for hele STARKs forretningsnetværk. En større pulje af vores flåde stod for udskiftning og vi valgte at lave et samlet udbud i en pulje på 150 gaffeltruck, fortæller logistikchef Steen Mikkelsen fra STARK. 

 Logistikchef i STARK, Steen Mikkelsen 

Standardtruck med varianter
Kravene til den kommende puljeleverandør blev nøje specificeret i udbuddet. Udgangspunktet for STARK var en eldrevet standardtruck af høj teknisk kvalitet, der kunne varieres med løftekapaciteter i intervallet 1,8 til 6,5 ton. Den skulle så kunne tilpasses med eksempelvis ekstra sikkerhedslys, øget kabinehøjde, vejesystem eller Lithium-ION batterier til byggemarkeder med lange åbningstider. 

– Vi valgte N.C. Nielsen og Linde ud fra en samlet vurdering og hvilken type el-truck, der bedst passer ind i vores maskinflåde. Vi vægter teknisk niveau, fleksibilitet og det løbende samarbejde højt. N.C. Nielsen er en stor spiller på markedet og de kunne matche vores ønsker og krav. Vi er afhængige af en høj oppetid, en god service og en handlingsorienteret tilgang til løsningen, udtaler logistikchef Steen Mikkelsen fra STARK.

Lithium-ION til høj oppetid
For STARK var muligheden for N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier særligt interessant. Netop denne batteritype tilbyder mange timers oppetid, da Lithium-ION batterier kan mellemlades i pauser og heller ikke kræver vedligeholdelse. Med 40 nye Linde el-truck med Lithium-ION batterier holder STARK også hjulene i sving i de døgnåbne byggemarkeder og på distributionscentre og centrallagre med intensiv kørsel. 

30 Linde-truck i buffer
Udover puljekøbet på de 150 Linde el-truck råder STARK nu også over 30 køreklare Linde el-truck, der står klar til hurtig udrykning hos N.C. Nielsen i Balling. Disse Linde-truck kan sættes ind med kort varsel, når STARK får brug for ekstra maskinkraft til åbningen af nye forretninger, midlertidige udviklingsprojekter eller som indlejede gaffeltruck til større byggeprojekter hos STARK-kunder.

Som en del af aftalen mellem STARK og N.C. Nielsen skulle sidstnævnte stille med en kontaktperson og et ”genkendeligt ansigt”, der kunne tage rundt på fysiske besøg i STARK-koncernen. Alle modtagere af Linde-truck har talt med samme nøgleperson hos N.C. Nielsen, der har haft en tæt dialog med lokale modtagere, aftalt alt om ekstraudstyr og givet konkrete råd og vejledning om tekniske detaljer på Linde-truckene.

– Teamwork er nøglen til succes. Vi arbejder rigtigt godt sammen og der bliver ydet en ekstraordinær indsats mellem en række medarbejdere hos både STARK og N.C. Nielsen. Jeg har fornøjelsen af at være den primære kontaktperson og det glæder mig meget at komme rundt i hele STARK-koncernen og opleve hvordan Linde-truckene fungerer i praksis, udtaler Head of Key Account Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

-lipe

17/8 2023
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden