System Transport udvider sit robotlager efter kun seks månederTony Jakobsen, administrerende direktør og medejer af System Transport.

System Transport udvider sit robotlager efter kun seks måneder

Logistikvirksomheden System Transport udvider sit AutoStore-robotlager fra Element Logic Danmark med 50.000 kasser og 15 nye robotter. Udvidelsen kommer som følge af, at virksomheden har haft en ualmindelig stor kundetilgang, siden robotlageret blev taget i brug i august 2022

Logistikvirksomheden System Transport A/S har indgået en aftale med Element Logic Danmark om køb af yderligere 50.000 kasser og 15 robotter til sit AutoStore-robotlager i Øm ved Roskilde. Det bringer det totale antal kasser op på 94.000 og det totale antal lagerrobotter op på 60.

Beslutningen om at udvide kommer bare et halvt år efter, at robotlageret blev taget i brug i august 2022.

- Vi har oplevet en stor tilgang af kunder, som ønsker at komme i vores AutoStore-system og vi har endnu flere kunder, som ønsker at være en del af det. Robotlageret rummer på nuværende tidspunkt varer fra ti kunder og når udvidelsen kommer, bliver der fyldt yderligere kunder derind, siger Tony Jakobsen, administrerende direktør og medejer af System Transport, og tilføjer:

- Så vi regner faktisk med, at lageret vil være stort set fyldt op ved udgangen af 2023. Og vi har mod på meget mere.

En virksomhed med vokseværk
Udvidelsen af robotlageret, der forventes at være klar til drift i midten af maj, skal ifølge Tony Jakobsen øge System Transports effektivitet yderligere og samtidig styrke evnen til at opfylde kundernes krav til leveringstider og pålidelighed.

Det er en investering, der sammen med investeringerne i det oprindelige anlæg løber op i omegnen af 60 millioner kroner. Men det er også en nødvendig udvidelse.

Siden 2017, hvor Tony Jakobsen købte System Transport sammen med Dansk Ejerkapital, har virksomheden øget sin omsætning med 240 % og sin bundlinje med 500 %.

Nyt lager på vej ved Vejle
Det gør System Transport til en af Danmarks førende tredjepartsleverandører af logistikløsninger inden for bl.a. mode, tekstiler, kosmetik, sportsudstyr og bøger. Alle varegrupper, som er nemme at integrere i et AutoStore-robotlager.

- Robotlageret gør, at vi bliver mere effektive og kan tilbyde højere kapacitet på kortere tid. Vi kan plukke hurtigere, og samtidig sparer vi plads. Det hjælper os utroligt meget i forhold til at imødekomme den voksende efterspørgsel, vi mærker fra markedet, forklarer Tony Jakobsen.

Han fortæller, at System Transport desuden er i gang med at opføre et helt nyt 26.300 kvadratmeter stort, state-of-the-art lager ved Vejle, hvor det også er planen at indføre en AutoStore-løsning fra Element Logic Danmark.

Med ordren til System Transport cementerer Element Logic sin position som en af de førende AutoStore-integratorer.

Foruden System Transport står Element Logic Danmark bag en række tilsvarende robotlagre til andre danske virksomheder inden for både B2C og B2B.

AutoStore-systemet udmærker sig bl.a. ved sit modulære design og sin skalerbarhed, der gør det nemt at installere lageret i eksisterende bygninger - og lige så let at udvide lageret løbende efter behov.

- Det er først og fremmest dejligt at se, at System Transport har mærket en effekt af deres AutoStore- og eManager-lager på så kort tid, og vi glæder os til at gennemføre denne udvidelse af deres anlæg. Udvidelsen kan gennemføres uden nedetid for driften, så System Transport kan fortsætte med at levere et højt serviceniveau til deres kunder, siger administrerende direktør i Element Logic Danmark, Nikolaj Bjørn Eriksen.

-hawin

27/2 2023
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet