Terberg i tredje generation hos Color LineN.C. Nielsen og Color Line indgår ny samarbejdsaftale, hvor 18 fabriksnye Terberg terminaltraktorer løbende sættes i drift på rederiets havneterminaler. Her er det driftchefen, Claus Rosenberg.

Terberg i tredje generation hos Color Line

Det norskejede rederi Color Line har indgået aftale med N.C. Nielsen om levering af 18 fabriksnye Terberg terminaltraktorer. De nye maskiner bliver gradvist implementeret på havneterminalerne i Hirtshals og henholdsvis Kristiansand, Larvik og Oslo i Norge

De 16 Terberg RT terminaltraktorer har primært til opgave at køre løstrailere af og på Color Lines hurtigfærger, der kun ligger til kaj en times tid. Så er der for alvor rush hour på havnen, hvor både personbiler, passagerer, lastbiler og løstrailere skal byttes ud på færgen – og her kommer Terberg ind i billedet som den hårdtarbejdende transportør i aktion.

I Hirtshals findes tilmed Color Lines store centralkøkken og centrallager, hvorfra provianten sendes af sted til havneområdet med de to Terberg YT\'ere. De ligger i fast pendulfart mellem centrallager og havneområdet, hvor tonstunge containere køres hen til kajkanten og fires direkte op i højden med alt fra toldfrie varer, over toiletartikler til diverse madvarer, der sælges om bord på færgen.

Rental med fuld service

Hos Color Line er der stor tilfredshed med den indgåede samarbejdsaftale. Rederiet har under-skrevet en rental aftale med fuld service på Terberg-maskinerne, hvilket er sund forretningslogik hos et rederi med høj kvalitetskrav til den interne logistik:

– Vi er meget tilfredse med Terberg-maskinerne fra N.C. Nielsen. Vi har at gøre med en meget løsningsorienteret samarbejdspartner, som har stor forståelse for vores virksomhed. Det er langt fra tilfældigt, at vi nu for tredje gang vælger Terberg, da det er 'value for money' for os. Der er fuld gennemskuelighed i aftalen og med et fast månedligt beløb har vi en budgetmæssig fordel, som vi sætter stor pris på, udtaler Claus Rosenberg, som er driftchef terminal & kaj/PFSO hos Color Line.

Ugentlig service

Med i aftalen er en servicedel, hvor N.C. Nielsens lokale servicemontør kommer forbi hver uge. Maskinerne serviceres løbende og er altid klar til kamp på havnen, og førerne kan hele tiden få ordnet diverse 'småting', hvis et sidespejl skal tilrettes eller et dæk skal skiftes. Servicen gælder også de udstationerede Terberg-maskiner i Norge, der sejles til Hirtshals fra Kristiansand eller Larvik, når der er behov for service.

– Vi er stolte over at kunne levere Terberg terminaltraktorer til Color Line gennem så mange år. De mange anløb og aktiviteter på havneområdet stiller store krav til materiellet. Det skal være hurtigt, enkelt og effektivt at bytte løstrailere på færgerne og Terberg terminaltraktorerne er nærmest som skabt til denne opgave, udtaler produktchef Bo Nørgaard fra N.C. Nielsen, som har forhandlet kontrakten på plads med Color Line.

-hawin

 

 

5/5 2017
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker