Toyota investerer i Gideon

Toyota investerer i Gideon

TICO, herunder Toyota Material Handling Group og Toyota Automated Logistics Group har underskrevet en investeringsaftale med automatiseringsspecialisten, Gideon

Teknologivirksomheden Gideon udvikler og tilbyder vision-baserede teknologier til autonome mobile robotters adfærds- og ”stacking-funktionalitet”.

Løsningerne er efterspurgte i automatisering af specifikke processer i lager- og produktionsmiljøer.

For TICO skaber det strategiske partnerskab og investeringen muligheder for at forenkle automatiserede trucksystemer gennem standardisering, reducerede implementeringstider og øget fleksibilitet, tilpasningsevne og skalerbarhed.

TICO's globale softwarehus for autonome køretøjer, T-Hive, får en afgørende rolle i anvendelsen og udnyttelsen af Gideons teknologi inden for specifikke områder af TICO's globale portefølje af automatiserede køretøjer.

Gideons moderne softwarearkitektur og deres algoritmer for kunstig intelligens vil yderligere styrke TICO's kapacitet inden for automatisering af blandt andet truck og lagermateriel.

Truck og andet lagermateriels samarbejde om pluk af bl.a. kasser og dermed eksekvering af ordrer i detailhandelen og af- og pålæsning af lastbiler er eksempler på specifikke applikationer, som Gideon i øjeblikket tilbyder sine kunder.

For Gideon betyder investeringen, at virksomheden kan drage fordel af Toyotas produktionsekspertise, brede markedsadgang og globale servicenetværk.

Gideons administrerende direktør Josip Cesic  kommer da også ind på, at Toyotas historie som foregangsvirksomhed inden for lean-produktionspraksis drevet af et stort engagement i kvalitet, innovation og bæredygtighed, understøtter Gideons ekspertise inden for både manuelt og automatiseret materialehåndteringsudstyr.

- Deres uovertrufne produktionskapacitet kombineret med et robust globalt salgs- og servicenetværk skaber sammen med Gideons fremadskuende autonomi- og applikationsteknologi et banebrydende og værdifuldt tilbud til sektoren, der beskæftiger sig med lager- og produktionsautomatisering.

Toyota Industries Coperations senior executive officer Norio Wakabayashi supplerer:

- Gideon har udviklet imponerende vision-moduler, der muliggør fleksibel, intelligent autonom adfærd og bruger- og implementeringsvenlighed, som giver øget værdi for vores kunder i de kommende år. TICO har allerede en stærk position inden for automatiserede køretøjer, men den strategiske investering understreger vores engagement i at levere markedsledende mobil automatisering.
-hawin

Om Gideon
Gideon er en robot- og AI-virksomhed med enheder i Nordamerika og Europa, der er specialiseret i at automatisere materialehåndteringsprocesser, der bliver udført af autonome mobile robotter.
Gideons kerneteknologi er drevet af ”proprietær” rumlig AI og 3D-vision, der gør det muligt for virksomheder at automatisere de mest komplekse lager- og produktionsoperationer og orkestrere arbejdsgange for mennesker, robotter og andet udstyr.
Gideons løsninger bliver bl.a. anvendt inden for lastning og losning af lastvogne og -trailere samtidig med, at deres procesintegrerende løsninger effektiviserer ordreudførelse bl.a. med hensyn til pluk på lageret.

 

23/9 2024
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker