Truck nr 111.111 kørt af samlebåndet

Truck nr 111.111 kørt af samlebåndet

Linde el-trucken i 386-serien er den mest producerede gaffeltruck af sin art. Alsidighed og driftsikkerhed er årsagen, siger kunderne om den 11 årige elektriske truck, som for nylig fejrede jubilæet på fabrikken i Aschaffenburg

Verdens mest solgte el-truck

For nyligt rullede eksemplar nr 111.111 af verdens mest solgte el-truck af samlebåndet. Den succeshistorie skyldes især to ting: truckens alsidighed og driftssikkerhed.

Da den første E12-20 el-truck i 386-serien fra Linde Material Handling blev lanceret i 2006, var efterspørgslen efter den enorm. Med de topmonterede tiltcylindre, at motor og mast er adskilt fra chassiset samt et omfattende ergonomisk koncept er den seneste model sandsynligvis på vej til at overgå den tidligere model i 335-serien.

For årtier tilbage skabte virksomheden sig et navn inden for især forbrændingsmotorer, og hydrostatisk transmission ligger dybt i Lindes DNA. Der var ikke desto mindre tegn på forandring. 

- Vores kunder bad udtrykkeligt om et 'E'-produkt fra Linde med samme ydelse som et 'V'-produkt, men uden emissioner.  Truckens stejle salgskurve igennem 11 år viser, at vores koncept var og stadig er helt rigtigt, siger udvikleren Wolfgang Hock, som dengang bidrog betydeligt til, at produktionen gik i gang.

386 har en række funktioner, der sikrer høj ydelse: forhjulstræk med to motorer, der giver fremragende trækkraft på skråninger. Den 4-hjulstrukne models kombi-styreaksel, der gør det muligt at dreje om sin egen akse. Kabinen, som er adskilt fra mast og motor, og som dermed begrænser overførslen af stort set samtlige vibrationer til førerpladsen. Den indbyggede lader, der gør det nemt at oplade batteriet og muligheden for at vælge maskinen med Lithium-ION batteri.

Alt dette kombineret med talrige sikkerhedsfunktioner og at trucken kan leveres i 30 forskellige modelvarianter, betyder, at gaffeltrucken kan benyttes til enhver opgave inden for transport og logistik, produktion eller i forarbejdningsindustrien. 386-serien fra fabrikken i Aschaffenburg anvendes verden over.

Jubilæet i Aschaffenburg blev ikke kun fejret af medarbejderne ved samlebåndet. De allerførste medarbejdere på modelserien sendte også deres lykønskninger, herunder Alexander Herberich. Han overvågede produktionsstarten som ansvarlig værkfører.

- Vi skulle først lære denne helt nye trucktype at kende. Håndgrebene var helt anderledes end i andre produktserier. Men i dag er vi på fornavn med hver eneste skrue, griner han.

Andreas Krinninger, Chairman of the management board hos Linde Material Handling, siger: 

- Hos Linde er vi hurtigt ved at udvikle os til leverandør af løsninger til varehåndtering. Det ændrer dog ikke gaffeltruckens centrale betydning for vores virksomhed.

Vi vil fortsat bruge al vores ekspertise og passion på dette. Jeg er stolt over, at Linde producerer verdens mest vellykkede el-truckserie. Vi vil gøre alt for at sikre, at det også kommer til at gælde i fremtiden

-lipe

 

14/12 2017
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker