- Vi er meget mere end truckløsningerAdminisrerende direktør i Toyota Material Handling Danmark, Troels Christensen.

- Vi er meget mere end truckløsninger

De udstiller ikke det brede truckprogram. Og demonstrerer hverken gaffeltruck, AGV’er eller reolpluk i ’real time’. I stedet bliver der loungestemning, når Toyota indtager HI-messen i oktober. Logistik- og truckleverandøren vil nemlig meget hellere fortælle, hvem de er, og hvad de kan, når de besøgende lægger vejen forbi standens afslappede omgivelser

Af Hans Windeløv

Toyota Material Handling Danmark er klar til HI Tech & Industry messen i Herning fra den 5. til 7. oktober i år. Med sig har de en noget anderledes approach til messen, end både de selv og messens gæster er vant til.

Frem for det helt store udtræk af gaffeltrucks, AGV’er, reoler og lagerinventar, der breder sig over kæmpe arealer og kører realtime-demonstrationer, har leverandøren nemlig valgt en tilgang, som er knap så udstyrstung.

- Vi tager simpelthen på messe for at fortælle omverden, hvem vi er. Derfor indretter vi vores stand som et loungeområde, hvor man kan komme og søge information selvstændigt via vores digitale setup eller tage en snak med os helt uforpligtende og i hyggelige omgivelser. Det, håber vi, bliver en afslappet oplevelse for alle.

Sådan siger administrerende direktør for Toyota Material Handling Danmark, Troels Christensen.

Nye måder at orientere sig på

Tilgangen er et udtryk for, at hele verden og dermed også messelandskabet har ændret sig drastisk de seneste par år.

- Finanskrisen og senest corona-pandemien har rokket ved den måde, kunderne orienterer sig og indkøber på. Rigtig mange kunder laver et stort forarbejde, før de investerer i logistik udstyr og løsninger for at være sikre på, at de får det rigtige materiel.

- Nye digitale redskaber hjælper dem, så det bliver nemmere at orientere sig og undersøge markedet grundigt, alt efter de specifikke løsningsbehov og krav de har. Det er ofte en proces og et forløb, som foregår over længere tid, og som bliver fulgt op med både møder, dialog og en grundig afsøgning af, hvad leverandøren kan tilbyde kunderne. Derfor har messerne ikke den betydning, som de havde før i tiden, hvor man skulle vise et bredt udsnit af sine produkter og løsninger på standen.

Som Troels Christensen kommer ind på, betyder det, at tiden, hvor de besøgende bliver overfaldet af sælgere, så snart de træder ind på standen, simpelt hen er løbet fra messeformatet.

- Vi vil meget gerne i dialog med de besøgende. Men det bliver ikke for at proppe gaffeltruck ned i halsen på dem. Ja, faktisk forventer vi ikke at sælge en eneste truck på messen. Vi vil meget hellere fortælle, hvad vi formår som virksomhed. Og vi vil gerne informere om vores strategi, kvalitet og om vores tilgang til bæredygtighed, og om hvordan vi arbejder aktivt med at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vores medarbejdere yder en høj kundeservice, siger Troels Christensen.

Binder logistikprocesserne sammen

Han hentyder til, at Toyota Material Handling har gennemgået en markant udvikling de seneste år.

- Vi har bevæget os fra at være en traditionel producent og leverandør af gaffeltruck til at blive leverandør af logistikløsninger, hvor vi har flere vigtige indsatsområder. Automation, connectivity, reolsystemer, serviceydelser og forskellige finansieringsmodeller udgør sammen med løsninger til reducering af energiforbrug og stort fokus på CSR nogle af de værdifulde ydelser, vores kunder drager fordel af i dag.

På Toyotas stande på HI-messen er det muligt at hænge ud i hyggelige omgivelser. Og det er også muligt at høre nærmere om mange af de løsninger leverandøren af logistikløsninger har i porteføljen. En af dem er flådestyringssystemet I_SITE, men man skal ikke forvente at se det demonstreret i real-time. Truck er der nemlig ingen af på standen. 

For en virksomhed som Toyota er det nemlig ikke længere nok kun at levere truck til varehåndteringsopgaverne. I dag efterspørger kunderne løsninger, der binder de forskellige lager- og logistikprocesser sammen, så helheden og samspillet mellem lagerindretning, truckflåde og arbejdsopgaverne bliver optimal, og driften dermed bliver effektiviseret.

Eksempelvis er flådestyring med vores I_SITE system vigtig, fordi dataindsamling giver grundlag for den rigtige sammensætning af enheder i truckflåden og giver overblik over energiforbrug og køremønstre, så man både undgår skader og kan minimere energiforbruget. Med viden fra I_SITE kan vores kunder med det samme skabe reel værdi.

CSR er i høj kurs

Toyota er i stand til at hjælpe kunderne med at designe layout til hele lagerløsninger og samtidig installere reoler, optimere truckflåden og sørge for, at hele setup’et bliver så bæredygtig som muligt.

- Det er nogle af de ting, vi meget gerne vil fortælle de besøgende på standen. Vi har opsat skærme på området, der informerer om vores løsninger, og kan guide de besøgende igennem mange af de forskellige områder, vi er eksperter i.

Troels Christensen er sammen med sit team på fem-seks medarbejdere selv til stede på standen på alle messens åbningsdage.

- Vi har stort fokus på CSR (Corporate Social Responsibility) i hele Toyotas internationale organisation. Vi benytter EcoVadis-systemet, som vurderer virksomheder ud fra en lang række kriterier såsom miljø, medarbejdertrivsel, etik og bæredygtigt indkøb. I Danmark har vi netop igen opnået ’Guldstatus’, hvilket placerer os i top 3 % i verden.

- I dag stiller virksomheder stadig større krav til, at deres samarbejdspartnere agerer ansvarsfuldt og energibevidst. Det er blevet utroligt vigtigt at kunne dokumentere, at man har styr på disse ting, og vi oplever, at mange af vore kunder og samarbejdspartnere også fokuserer på det. Det er vi naturligvis også klar til at drøfte nærmere med de besøgende på vores messe-lounge, siger Troels Christensen.

 

Hør mere og mød Toyota Material Handlings medarbejderteam på stand: 6254 og H6255

 

 

 

 

 

 

28/9 2021
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker