DHL innovationscentre skaber nye koncepter

DHL innovationscentre skaber nye koncepter

DHL Innovation Center nær Bonn er netop åbnet efter en ombygning. Det skal være firmaets spydspids i kampen om at udvikle nye supply chain løsninger

Senere på året åbner DHL desuden sit Asia Pacific Innovation Center i Singapore.

Dermed viser det verdensomspændende logistik- og kurerfirma, at det vil være med helt fremme med supply chain løsninger, der følger med den globale udvikling. Blandt andet er der et kæmpe potentiale i tingenes internet.

I en nylig rapport fra DHL og Cisco anslås det, at tingenes internet alene vil betyde en omsætningsfremgang på 1.9 billioner dollars for supply chain- og logistikindustrien i 2020.

Derfor har Deutsche Post DHL investeret i to nye innovationscentre, der skal sikre, at firmaet spiller en ledende rolle i den globale udvikling af logistikindustrien og i at være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

- De innovative idéer vil være styrende for vores fremtid. Hos Deutsche Post DHL er en kundeorienteret tilgang nøglen til to af vores store ambitioner. Den ene er, at vi vil have en pionérrolle i at udvikle bæredygtige logistikløsninger, der passer på Jorden.

- Den anden er, at vi vil være førende i at udvikle de løsninger, som vores kunder efterspørger mest. Det gælder både med hensyn til at levere varer købt på nettet, designe en global forsyningskæde eller sende temperaturfølsomme lægemidler.

- For at opnå dette vil vi fortsat skue langt ud i fremtiden for at gøre vores idéer til salgsbare logistikløsninger, der hjælper vores kunder med at blive endnu mere succesfulde, siger Frank Appel, der er administrerende direktør for Deutsche Post DHL Group.

Det nye koncept for innovationscenteret i Troisdorf nær Bonn er tilrettelagt, så der bliver et langt større samarbejde med kunder, eksperter og akademikere fra forskellige fagområder.

I Singapore vil DHL Innovation Center blive lagt sammen med DHL Supply Chain Advanced Regional Center. Sidstnævnte er netop under opførelse og er et byggeprojekt til 100 millioner dollars. Begge centre kommer til at arbejde tæt sammen med DHL’s Trend Research team.

Forskerne i dette team indsamler og analyserer løbende nye udviklinger i branchen og hvordan de påvirker logistikbranchen og hele værdikæden. Resultaterne bliver samlet i den årlige Logistics Trend Radar rapport.

Blandt noget af det, som DHL’s Trend Research team har set på, er det nye begreb ’tingenes internet’. Her forudser teamet i samarbejde med Cisco, at der i 2020 vil være intet mindre end 50 milliarder enheder koblet til internettet. I dag er tallet 15 milliarder.

Det får afgørende konsekvenser og vil byde på helt nye muligheder fra hvordan forsendelser leveres til større effektivitet i varehuse og godstransport.

Ifølge Cisco’s økonomiske analyse vil tingenes internet skabe en værdistigning på 8 billioner dollars verden over i løbet af de næste 10 år. Det vil alene betyde 1.9 billioner dollars i supply- og logistikaktiviteter.

- Al erfaring viser os, at innovation skal være kundeorienteret. En virksomhed finder bedst på nyt ved at lytte til kundernes behov og ved proaktivt at dele ’best practice’-erfaringer på tværs af brancher og sektorer.

- Målsætningen for DHL Innovation Center er netop at skabe et kreativt miljø, hvor de geniale idéer bliver til deciderede løsninger, der bliver udviklet og afprøvet inden de kommer på markedet, siger Matthias Heutger, der er Senior Vice President for Marketing & Development hos DHL Customer Solutions & Innovation.

-hawin

 

 

 

FAKTA om DHL Innovation Center

  • Det europæiske center ligger i Troisdorf nær Bonn i Tyskland. Endnu et center er på vej i Singapore.
  • DHL’s idé er at udvikle nye tiltag i samarbejde med kunder, forskere og udvalgte partnere i industrien.
  • Selve bygningen er inddelt i flere områder og indeholder bl.a. udstillinger, hvor man kan se en Formula E-bil. Den har til formål at vise, at DHL arbejder hen i mod bæredygtige transportløsninger. Der er også et område, der viser forskellige scenarier for, hvordan verden kan se ud i 2050 — og hvad det stiller af krav til logistik.

 

 

1/6 2015
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa