Hjul ruller potentialet ud

Hjul ruller potentialet ud

Øgede krav til godt arbejdsmiljø i handel, industri, på lagre, terminaler og på hospitaler sætter fokus på transportmateriellets hjul. Tente løfter opgaven med en stadig udvikling af sine produkter

Af Hans Windeløv

Nye gummibaner og bedre drejeegenskaber ved hjælp af kuglelejer reducerer støjen fra hjulene, der sidder på de senge og det transportmateriel, som dagligt tilbagelægger rigtig mange kilometer på sygehusene i Danmark.

Det er både patienter og personale glade for. Hjul af kunststof med helt glatte overflader, der gør det svært for skidt og bakterier at sætte sig fast og som er nemme at rengøre, er man også glad for.

Der er i det hele taget rigtig god grund til at være tilfreds med den udvikling, som sker på markedet for hjul til transportmateriel. Hjul med nem adgang til den manuelle bremse, hjul med motorkontrolleret bremse og hjul med centralbremse.

Ja for ikke at snakke om motoriserede hjul, der hjælper med at drive materiellet, er alle med til at forbedre arbejdsmiljøet de steder, hvor de bliver brugt på materiellet.

Et hjul er med andre ord ikke bare et hjul. I takt med, at der bliver stillet stadig større krav til arbejdsmiljøet på danske virksomheder, er hjul blevet en interessant størrelse i mange forskellige sammenhænge.

Hjul følger med udviklingen

Det oplever man hos producenten af hjul til transportmateriel, Tente.

- Kravene stiger, når det handler om de processer i industri, handel, på lagre og hospitals- og sundhedssektoren, hvor man flytter varer eller mennesker fra a til b. Er der tale om kørende materiel, som man bruger, når man flytter ting, er der krav om både reduktion af støj og om at minimere belastningen af kroppen hos de medarbejdere, der håndterer materiellet.

- Og så er der også mange steder krav til hygiejnen. Her spiller hjulene en ret stor rolle. For det er muligt både at skabe næsten lydløst transportmateriel samt at gøre transport af både varer og personer nem og effektiv ved hjælp af de rette og indimellem elektrificerede hjul.

- Ligeledes er nye plastmaterialer og nyudviklede hjulkonstruktioner med til at holde en høj hygiejne på eksempelvis transportmateriel i sygehussektoren. Og så gør nye bremsesystemer det nemt at håndtere materiellet, når man skal bremse eller holde stille uden at bruge mange kræfter.

Sådan siger Bo Christensen fra salg- og marketingafdelingen hos den danske afdeling af Tente.

Nye mål og nyt motto

Den tyske producent og leverandør af hjul i alle afskygninger har mærket en markant stigende opmærksomhed omkring produkter, der lever op til de strengere krav. Både fra kunderne, der producerer transportmateriel og blandt slutbrugerne.

- Kravene til kvaliteten bliver skærpet, og slutbrugere og kunder følger trop prompte. Derfor er vi også på forkant med udviklingen og har produkter i sortimentet, der lever op til kravene.

- Tente har en stor udviklingsafdeling, som løbende har udviklet produkterne, og derfor er der som sådan ikke tale om noget stort nybrud. Vi har længe set, hvad vej udviklingen gik, og det har vi orienteret os efter, siger Bo Christensen.

Som han forklarer, har bevægelsen i udviklingen af produkter ligefrem medført, at virksomheden har ændret sit motto.

- Man kan nok sige, at Tente med sit tidligere logo, Tente - World in Motion, viste, at man var klar til at erobre markedsandele overalt i verden, hvor der var brug for hjul til transportmateriel.

- Det nye logo, hvor Tente er forsynet med ordene, Better Mobility - Better Life, signalerer øget bevidsthed om, at produkterne gør det muligt at leve op til de øgede krav om arbejdsmiljø, siger Bo Christensen.

I dialog med indkøbsafdelingerne

Med øget fokus på kvaliteten og funktionaliteten er der også et potentiale for udvidelsen af markedsandelene, anslår Bo Christensen. Derfor har den danske afdeling, der ligger i Hasselager ved Aarhus, også ansat to nye sælgere.

- Det er vigtigt, at vi kan komme hurtigt ud til kunderne og vise vore produkter og kundespecifikke løsninger. Det omfatter også muligheden for, at vi selv snakker med slutbrugerne.

- Hjul af rigtig god kvalitet og med de helt rigtige egenskaber er ikke helt billige. Derfor har vi også lavet regneeksempler på de fordele, vore hjul giver. Det er man meget interesseret i at høre nærmere om i indkøbsafdelingerne hos nogle af de store spillere blandt slutbrugerne.

- Supermarkedskæder, hospitaler og lufthavne kan for eksempel blive rigtig effektive med de rette hjul. Reducerer man støj, øger hygiejnen og gør det nemmere at transportere materiellet, får man både mindre omkostninger til rengøring og færre sygedage blandt personalet som følge af skader opstået ved, at man bakser med tungt og uhåndterligt materiel, uddyber Bo Christensen.

Frisk kontoret op med farvede hjul

Producenten har også som noget forholdsvis nyt skærpet indsatsen på det rent visuelle design af hjulene.

Blandt andet i samarbejde med møbelindustrien gør Tente det muligt at levere hjul til brug i virksomheder, som ønsker firmalogoer eller firmaets farver præsenteret på kontormøblernes hjul.

- Det giver et frisk pust til kontormiljøet, så her leverer vi gerne hjul i de farver og med de logoer, som man ønsker, siger Bo Christensen.


17/3 2014
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning