IFOY Award styrker deltagerfeltet
Med tre nye kategorier er der i alt otte priser i spil, når IFOY Award 2016 bliver uddelt næste år. Det øger mulighederne for at blive nomineret. Der er netop åbnet op for tilmeldinger
Producenter af gaffeltruck og leverandører af systemløsninger til intern transport kan godt kridte skoene. Det er nemlig tid til at starte nedtællingen til uddelingen af ’Intralogistikkens Oscar’, IFOY Award 2016.Fra august måned og frem til den 6. november kan producenter og leverandører registrere de løsninger, de vil deltage med i konkurrencen. I år er antallet af kategorier udvidet fra fem til otte, hvilket giver gode muligheder for at blive nomineret til kapløbet om de eftertragtede priser.
- I år bliver det mere spændende end nogensinde, og deltagerne, som bliver nomineret i kategorierne, er virkelig blandt de innovative ledere, siger Anita Würmser, som er formand for juryen i IFOY-organisationen.
’Warehousetruck’ delt i to
De to traditionelle gaffeltruckkategorier ’modvægttruck op til 3,5 tons’ og ’over 3,51 tons’ bliver nu fulgt op af kategorien, ’Special Vehicle’, som er for specialtruck, containertruck, medbringertruck eller gaffeltruck til tung last med kapacitet over otte tons.
Kategorien for ’warehousetruck’ er blevet delt i to, hvor ’lavtløftende warehouse truck’, der løfter op til første hylde niveau, og ’højtløftende warehouse truck’, der løfter fra andet hyldeniveau og op, udgør feltet. Derudover er shuttlekøretøjer indlemmet i kategorien ’automated guided vehicle (AGV)’.
Kategorien ’intralogistik-løsninger’ fokuserer ikke på køretøjer, men på ekspertise med henblik på planlægning og implementering af lagersystemer.
Konkurrencen er åben for succesfuldt implementerede integrerede lagerkoncepter eller interne transportsystemer eller softwareløsninger, så som WMS-løsninger, logistiksoftware, gaffeltrucksystemer, truckføreassistenter eller flådemanagementsystemer.
Alle løsninger skal dog være tilgængelige i en kontekst af en specifik løsning.
’Special of the Year’
’Special of the Year’ er en anden ny kategori. Den omhandler helt enestående tekniske detaljer eller komponenter, som på helt tydelig vis minimerer omkostninger, øger bæredygtigheden eller forbedrer de fysiske eller psykologiske betingelser for brugeren.
Konkurrencen er åben for nye gaffeltruck, truck som repræsenterer yderligere nyudviklinger eller specielle modeller med særlige tekniske forbedringer, som er kommet på det europæiske marked efter den 1. december 2014.
Kategorierne for AGV’er, Special of the Year og intralogistikløsninger, udgør dog en undtagelse, idet skæringsdatoen for lanceringen på det europæiske marked er 1. august 2014.
Juryen præsenterer vinderne ved åbningen af CeMAT-messen i Hannover den 31. maj 2016.
-hawin
IFOY-kategorier 2016
-
Modvægttruck op til 3,5 tons
-
Modvægttruck fra 3,51 tons
-
Special Vehicle: gaffeltruck og køretøjer til specielle opgaver: Containerstackers, medbringertruck, gaffeltruck til tung last fra 8,1 tons, specialkonstruerede truck
-
Warehousetruck højtløftende: varehåndteringsudstyr der løfter fra andet hyldeniveau
-
Warehousetruck lavtløftende: varehåndteringsudstyr der løfter op til første hyldeniveau
-
Automated Guided Vehicle, AGV, og shuttles
-
Intralogistikløsninger: et lagerkoncept som er succesfuldt realiseret på kundens lokation. Et intralogistiksystem eller en softwareløsning, så som WMS, logistiksoftware, truckstyresystemer, flådemanagementsystemer med mere
-
Special of the Year: komponenter eller tekniske detaljer som forbedrer økonomi, miljø, de fysiske eller psykiske betingelser, så som ergonomi, sikkerhedsløsninger, automation og andre ting