Langsom netbutik skader dit brand

Sløve online-butikker skader virksomhedernes brand. To ud af tre europæere opfatter et brand mere negativt, hvis netbutikken er for langsom. Det viser en ny undersøgelse lavet af Riverbed

I Netto åbner de en ekstra kasse, når der er kø. Men online er der ikke andet for kunderne at gøre end at væbne sig med tålmodighed. Og det skader brandet.

To ud af tre europæere opfatter nemlig et brand mere negativt, hvis netbutikken er for langsom.

Det viser en ny undersøgelse af europæernes juleshoppevaner, som OnePoll har lavet for Riverbed Technology.

Og der er grund til at tage brugernes hårde dom alvorligt. For undersøgelsen viser også, at 45 procent af de adspurgte har tænkt sig at bruge endnu mere tid på juleonline-shopping i år, end de gjorde sidste år.

Samtidig foretrækker mere end halvdelen nu at shoppe online fremfor i butikkerne, og endelig bruger europæerne gennemsnitligt 42 minutter om dagen på online-shopping op til jul.

Online-kø giver utrygge kunder

61 procent svarer, at de vil få en negativ brand-opfattelse, hvis netbutikken bliver langsom under presset fra de mange juleshoppere.

Undersøgelsen rejser dermed spørgsmål ved, hvor parate netbutikkerne er til at håndtere en pludselig stigning i trafikken.

Det understreges af, at 69 procent af de adspurgte svarer, at de vil være utrygge ved at foretage betalinger på hjemmesider, der er langsomme eller har problemer med at indlæse.
Apurva Davé, vicedirektør for produkter og marketing i Riverbeds Stingray forretningsenhed, siger:

- Den forventede stigning i juleshoppingtrafikken i år, som undersøgelsen fremhæver, kan nemt overrumple online-butikkerne. Det er en konstant udfordring for netbutikker at give kunderne en hurtig og god oplevelse.

- Netbutikkerne er nødt til at reagere på kundernes høje krav og gøre hvert eneste besøg på siden hurtigt, pålideligt og sikkert, uanset hvor dynamisk og varieret kundeaktiviteten er.

- hawin

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er lavet for Riverbed Technology og er udført af OnePoll. 2.700 respondenter fra Frankrig, Tyskland og England har svaret på, hvordan de har tænkt sig at købe deres julegaver i år.

4/12 2012
  • AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    AI-baseret IDM til hurtigere told- og transportprocesser

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM. De hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere at udarbejde toldangivelser og oprette og håndtere forsendelser
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives