Logistik i begge retninger
Würth Elektronik vælger Soco System til to interne transportsystemer nyt distributionscenter i Lyon
Würth Elektronik i Lyon er hovedkvarter for og verdensomspændende distributionscenter af elektroniske og elektromekaniske komponenter. Mere end 250 salgsrepræsentanter på verdensplan udgør en direkte salgsorganisation, som er unik i denne branche: Lokal support, alle katalogprodukter på lager og gratis prøver, det er det løfte, Würth Elektronik giver sine kunder.
I det nye hovedkvarter, som åbnede i november sidste år, er der et pallelager med 2.200 positioner og et plukkelager med 10.000 kasser. Derudover findes administration og et laboratorium til stikprøvekontrol og ekstra kvalitetstest af produkterne.
Fleksibilitet og ergonomi
Soco System har leveret to interne transportsystemer til distributionscentret i Lyon. Det ene system er til transport, lukning, kontrol og sortering af de pakkede ordrer frem til forsendelsespallerne, som er fordelt på tre distributører. Dette system har en parallelbane, som returnerer de tomme plukkasser til central afhentning.
Det andet anlæg er til tomme kasser fra pluklageret, der transporteres via båndtransportører til genopfylding.
Varer, som bestilles inden kl. 15.00, leveres følgende dag. I det nye distributionscenter ekspederes 400 – 500 ordrer dagligt, maksimal kapaciteten er på 1.200 ordrer. Der er mange kassestørrelser og vægtklasser.
Soco System blev valgt på grund af fleksibilitet og ergonomi, og eksempelvis kan pakkeborde og rullebaner indstilles til samme arbejdshøjde. Fordele er også lokal service, samt at systemet er nemt at flytte, ændre eller udvide med yderligere standardmoduler. Logistikken på lageret er bl.a. bygget op med farvedifferentiering på kasser, hvor de blå er til at plukke i og de røde er til pluklageret.
To typer ordrer
Würth Elektronik, der er et selskab i Würth-koncernen, har hovedsæde i Niedernhall (Hohenlohe), Tyskland. Selskabet har 6.200 medarbejdere på verdensplan og et globalt salg på ca. 699 millioner EURO i 2011.
Würth Elektronik arbejder med to typer ordrer, prøvepakker og produktionsordrer, i distributionen. Begge bliver behandlet med samme store omhu. Ordrerne kontrolleres tre gange, inden de pakkes for at sikre den høje leveringskvalitet med en fejlrate under 0,3 % og en servicegrad over 98 %, som er målet for Würth Elektronik.
-hawin