PostNord samler pakkerne i Danmark
PostNord vil styrke sin position på det danske logistikmarked og samler derfor de indenlandske pakker fra DPD Danmark A/S og Post Danmark A/S i en fælles produktionsstrø. Sammenlægningen træder i kraf
- Det danske logistikmarked er præget af en intens konkurrence, og med denne sammenlægning drager vi nu de stordriftsfordele, vi har fået i PostNord-koncernen, siger Carsten Dalbo, chef for Post Danmark Logistik. DPD Danmark A/S var svenske Postens aktør på det danske logistikmarked, og med sammenlægningen skaber PostNord en stærkere pakkeproduktion på tværs af de to varemærker.
- Ved at samle pakkerne i et fælles produktionsflow får vi blandt andet større pakkevolumener i færre pakkecentre og en mere effektiv udnyttelse af vores biler og dermed også miljøgevinster. Med sammenlægningen cementerer vi vores position som det naturlige førstevalg, når der skal løses logistikopgaver til, fra og inden for Norden, siger Carsten Dalbo. Pakkeproduktionen vil fremover foregå i Post Danmarks distributionscentre i henholdsvis Brøndby og Taulov. DPD Danmark A/S' terminal i Kolding skal fremadrettet bruges som transit- og sorteringscenter for den voksende internationale trafik via DPD-netværket ind og ud af Danmark.
DPD-vognmænd bliver sagt op
DPD-produkterne og DPD-varemærket fortsætter uændret. Kunderne vil derfor fremover kunne opleve, at deres pakker bliver afhentet eller distribueret af biler med enten DPD-logo eller Post Danmark-logo. - Sammenlægningen betyder, at vi opsiger kontrakten med de vognmænd, der hidtil har kørt for DPD, og i stedet vil Post Danmarks chauffører varetage transporten. Medarbejderne fra DPD Danmarks terminaler og depoter virksomhedsoverdrages til Post Danmark, siger Carsten Dalbo.
Om DPD Danmark A/S og PostNord AB
DPD Danmark er ejet af PostNord AB gennem en franchiseaftale med Europas næststørste pakkenetværk, DPD. PostNord har for nylig indgået en ny strategisk aftale, som viderefører og styrker det forretningsmæssige samarbejde med DPD- netværket mange år ud i fremtiden. DPD-netværket håndterer ca. 2 millioner pakker om dagen.