Østdansk logistikoffensiv

IAT har lejet sig ind i nye lagerfaciliteter for at kunne følge med efterspørgslen på lagerydelser, bla. inden for farligt gods

IAT-koncernens aktiviteter øst for Storebælt er i kraftig vækst. Siden årtusindskiftet har Brøndby-afdelingen haft base i Priorparken, hvor kapaciteten er udvidet flere gange, og med 10.000 kvadratmeter er udvidelsesmulighederne nu udtømte.

IAT har derfor lejet sig ind i lige så store bygninger på Solmarksvej, der ligesom den hidtidige adresse ligger bekvemt i forhold til motorvejsnettet.

- Siden vi for alvor gik ind i tredjepartslogistik, hvor kunder outsourcer lagerfunktion og distribution til os, har vi været inde i en betydelig vækst.

- Desuden har vi i den nye afdeling på Solmarksvej indrettet et særligt afsnit til opbevaring af farligt gods, hvor vi kan udnytte vores mangeårige erfaring i at opbevare og håndtere kemikalier og andet gods, som stiller særlige krav til indretning og sikkerhed, siger afdelingsleder i Brøndby-afdelingen Jesper Egeberg Petersen.

Med 20.000 kvadratmeter lager og implementeringen af et nyt lagerstyringssystem, der er blandt de bedste i branchen, er IAT rustet til fortsat vækst i de kommende år.

Brøndby-afdelingen er frontløber på tredjepartslogistik og med særlige kompetencer inden for farligt gods, som understøttes af specialister på hovedkontoret i Esbjerg. Desuden er afdelingen godkendt til at opbevare og håndtere fødevarer.

I de første mange år betjente Brøndby-afdelingen især mediebranchen med lagring af spil, film, dvd og andre underholdningsprodukter.

Kunderne er nu fordelt på en række produktgrupper, blandt andet kosttilskud, fødevarer, medier og rengøringsudstyr, det sidste med Nilfisk som en stor kunde. Behovet for lagerplads varierer fra få paller til 8.000-9.000 for de største kunder.

- Vi er ikke større, end at vi fortsat er den personlige speditør med et tæt kendskab til alle kunder, men vi har efter de seneste udvidelser kapaciteten og kompetencerne til at favne alle kundegrupper.

- Vi dækker hele forsyningskæden fra produktion til levering hos slutkunde. Efter nogle investeringstunge år er vi gearet til at vokse betydeligt og forventer i de kommende år at etablere nye afdelinger inden for forretningsområdet, siger Jesper Egeberg Petersen.

Mens konkurrencen inden for tredjepartslogistik er intens, er der færre om buddet, når det gælder farligt gods. IAT er godkendt til at opbevare produkter i klasserne 1, 2 og 3, fra antændelige væsker til eksplosivt gods.

Klasse 1-gods skal opbevares i særligt små kamre med strenge krav til lukning og udsugning. Blandt farligt gods-kunderne er globalt førende danske selskaber.

Jesper Egeberg Petersen er shipping-uddannet og kom til IAT 1. januar 2013 med 15 års erfaring inden for logistik og supply chain management. Han er chef for en snes medarbejdere i de to afdelinger i Brøndby, som har fælles administration i Priorparken. Staben ventes at stige i de kommende år.

-hawin

18/4 2013
  • Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    Maersk har indviet 72.000 m2 lager i hjertet af Tyskland

    logistikcentre ›Logistikcentret i Herleshausen skal styrke selskabets tilstedeværelse inden for kontraktlogistik og skaber et centralt knudepunkt for varestrømme på tværs af Tyskland og de omkringliggende europæiske markeder
  • Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

    logistikcentre ›Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
  • Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    Aktiviteten stiger på logistikmarkedet, men tomgangen følger med

    logistikcentre ›Efter flere stille år er der igen mere aktivitet på lager- og logistikmarkedet i Trekantområdet og Horsens. Flere store udlejninger vidner om stigende aktivitet, men udviklingen drives især af virksomheder, der flytter internt til nyere og mere effektive faciliteter. Sådan lyder meldingen i dette indlæg fra erhvervsmægleren, Colliers
  • Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    Logistikejendom i Taulov solgt for over 30 mio. 

    logistikcentre ›Colliers har formidlet salget af lager- og logistikejendom på Stakkesvang i Taulovs erhvervskvarter. Ejendommen er handlet for mere end 30 mio. kr., og den nye ejer planlægger at ombygge og udvide
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    logistikcentre ›Brødrene Dahl udbygger sine logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads på Metervej, som skal skabe kapacitet til vækst og samtidig bane vej for et nyt automatiseret pallelager
  • Dry Port går i land på Vestfyn

    Dry Port går i land på Vestfyn

    logistikcentre ›ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej
  • Krystalkuglen bliver konkret

    Krystalkuglen bliver konkret

    logistikcentre ›Med en ny vibrations- og sensorbaseret løsning udvider Körber sit sortiment af enkle og skalerbare digitale løsninger til forebyggende vedligeholdelse