Terminaltraktorer i historisk stor aftale

Terminaltraktorer i historisk stor aftale

Stena Line og Terberg Scandinavia/N.C. Nielsen indgår en historisk stor aftale om levering af op mod 110 Terberg terminaltraktorer til rederiets lokationer i bl.a. Norden, Holland og England

Aftalen afspejler Stena Lines fokus på den stigende trafik med containere og løstrailere. De første nye Terberg maskiner blev leveret i juni måned.

Stena Line, der står bag det mest omfattende rutenet af færger i Europa, er i øjeblikket midt i en omfattende rationaliserings- og forandringsproces.

Rederiet har øget sit fokus på fragtområdet og ikke mindst på den voksende trafik med containere og løstrailere. D

en nye strategi viste sig allerede ved overtagelsen af fem tidligere Scandlines-fragtruter i Østersøen sidste år.

Nu følges den altså op af en aftale med Terberg Scandinavia/N.C. Nielsen om levering af op mod 110 Terberg terminaltraktorer, der skal være med at til at sætte fart på rederiets ambitioner inden for logistik og fragt.

De første maskiner leveres til Stena Lines danske og nordiske havneterminaler i udgangen af juni 2014.  Rammeaftalen mellem de to parter løber frem til 2017.

Største aftale i dette århundrede

- Vi er stolte af, at Stena Line har valgt os som samarbejdspartner på dette område og gør os til en del af deres store satsning på container- og løstrailertrafik. Aftalen omfatter en trinvis levering af Terberg RT223 4x4 RoRo maskiner til rederiets lokationer i Nord Europa.

- Det er - så vidt vi kan vurdere - en af de største aftaler af sin art i Europa i dette århundrede, måske endda den største, siger Jens Wøldiche, salgs- og marketingdirektør hos N.C. Nielsen.

Stena Line flyttede sidste år sit strategiske fokus til en mere markant satsning på container- og løstrailertrafik.

Rederiet går efter at indtage en position som en af de vigtigste logistikforbindelser ikke mindst mellem Norden og Østeuropa.

- Rammeaftalen med Terberg Scandinavia/N.C. Nielsen er helt i tråd med vores ønske at være en alsidig og effektiv fragtoperatør på alle vores ruter. Vi gik efter at lease maskinerne ud fra en forholdsvis enkel kalkule. Vi slipper for al risiko ved maskinerne og har styr på vores udgifter pr. driftstime på forhånd.

- Det betyder, at vi kan koncentrere os om at være gode til at håndtere fragt, mens vi overlader terminaltraktorernes service og vedligeholdelse til specialisterne, siger Per Søholt, technical operations manager hos Stena Line.

Nordisk serviceaftale inkluderet

Som supplement til den nye rammeaftale har Stena Line desuden indgået en flerårig serviceaftale med Terberg Scandinavia/N.C. Nielsen gældende for alle nordiske havneterminaler.

- Serviceaftalen sikrer os faste priser, større gennemskuelighed og mindre bureaukrati ved vedligeholdelse og reparation, fortæller Per Søholt.

-hawin

28/10 2014
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør