Aarhus Havn drukner i containere

Aarhus Havn drukner i containere

Stor stigning i godsomsætningen har ført til pladsmangel på Aarhus Havn. Antallet af containere har nemlig været støt stigende de seneste års tid. Det skaber pres på håndteringsprocesserne, hvor hver en millimeter af havnens arealer udnyttes – både horisontalt og vertikalt

Stigende godsmængder og en markant forøgelse af antallet af de containere man håndterer, betyder pladsmangel på Aarhus Havns containerterminal. Det betyder at man dagligt har gang i de store tetrisløsninger for at få plads til de mange containere. 

- Vi står med en udfordring, som selvfølgelig er på baggrund af en helt utrolig positiv udvikling. Men lige nu vokser vi ud af havnearealerne, og vi venter stadig på at få lov til at udvide havnen. Det gør man bare ikke over natten, så vi er nødt til at tænke alternativt nu, siger Aarhus Havns CEO Thomas Haber Borch.

Aktuelt forsøger Aarhus Havn at udnytte hver eneste lille lomme af areal til opbevaring af containere. For nylig  dispenserede Aarhus Kommune fra lokalplanen og giver Aarhus Havn tilladelse til at stable containere i syv lag mod de nuværende fem lag. På den måde imødekommer kommunen en del af udfordringen, idet det også er omkostningskrævende at køre containerne rundt på havnen.

- Det giver os nogle muligheder for at optimere pladsen. Stabling i syv lag kommer dog kun til at ske for tomme containeres vedkommende, siger Thomas Haber Borch.

Thomas Haber Borch ser flere årsager til den markante vækst på containerområdet.

- De seneste fire år har vi samlet set øget containeromsætningen med hele 37 % og nu har vi så på et halvt år lagt 21 % til i forhold til sidste år. Der er flere medvirkende årsager. Dels er jeg overbevist om, at vi tager markedsandele både nationalt og internationalt, og dels har coronapandemien givet nogle skvulp, som er kommet os til gode. Endelig har kineserne nogle udfordringer med deres svineproduktion, og derfor har vi i en periode sendt store mængder svinekød til Asien, fastslår Thomas Haber Borch.

Tallene for Aarhus Havns halvårsopgørelse for 2021 viser da også hvad man tydeligt har kunnet se med det blotte øje, nemlig at der er udtalt pladsmangel på havnens containerterminal, hvor man i årets første seks måneder har haft supertravlt med at håndtere 356.000 containere (TEU). Det svarer til en stigning på ikke mindre end 21 %. i forhold til samme periode sidste år.

 Derfor er optimeringen af arealerne med henblik på den bedste ydnyttelse af pladsen også en af de opgaver, der optager havnedirektøren.

- Vi har hele tiden en dialog om hvor vi skal placere godset. Dels handler det om at  løse opgaverne her og nu og dels handler det om en mere strukturel planlægning af hvordan vi udnytter arealerne bedst muligt inden for den nærmeste fremtid. Vi er meget opmærksomme på, at de bygninger vi i fremtiden har planer om at opføre på havnen også bliver lagt så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til containerdriften.

Thomas Haber Borch kommer ind på at man for et år siden havde godt med plads. Siden er det kun gået en vej.

- Vi har brug for mere plads, og planen for udvidelse af havnen regner vi da også med bliver godkendt i løbet af efteråret. Det handler om ekstra en million kvadratmeter, som blandt andet kommer containerhavnen til gode. Men der går altså en del år, før vi er klar med de nye arealer. Indtil da forsøger vi at være kreative og agere hurtigt.

Aarhus Havns samlede godsomsætning i første halvår 2021 landede på 4.478.059 tons gods, hvilket er en stigning på lige knap 10 %, og det betragtes som yderst tilfredsstillende. Dog er der forretningsområder som fx tørbulk og vegetabilsk olie, som viser vigende tendenser i forhold til samme periode sidste år.

-hawin

4/8 2021
  • Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    havne ›De to venskabshavne med relationer til Stena Lines færgeforbindelse imellem Grenaa, tidligere Varberg og nu Halmstad i Sverige, tager skridtet videre med et strategisk samarbejde for nøglesegmenterne Cargo Mobility, Energy og Offshore Wind
  • Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    havne ›Et samarbejde om at etablere Europas første operationelle CO2-lagringsanlæg ved hjælp af et specialmodificeret CO2-transportskib til det Ineos-ledede CCS-projekt, Greensand Future har fået Blue Water med om bord som samarbejdspartner
  • Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    havne ›Et flertal i byrådet i Kerteminde, har vedtaget et omdiskuteret lokalplanforslag om havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo, som ejes af Odense Havn. Med vedtagelsen kan havnen udvides med 28 hektar til bl.a. vindmølleproduktion
  • Kunstige rev styrker biodiversiteten

    Kunstige rev styrker biodiversiteten

    havne ›ReefCircular har testet kunstige rev fremstillet af ler, og de første resultater viser en mere lovende fremtid for havets økosystemer og biodiversiteten. Siden sommer har 2,3 millioner fisk besøgt testrevet i Hundested Havn
  •  Nyt liv i gamle batterier

    Nyt liv i gamle batterier

    havne ›Gamle bilbatterier fra elbiler er nu klar til at blive genbrugt kraftvarmeværket i Rønne Havn. Det EU-finansierede projekt ”Second Life for Power Plants - 2LIPP”, står bag. Målet er at transformere gamle fossil-afhængige kraftvarmeværker til lagerplads for vedvarende energi
  • Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    havne ›Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher
  • Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    havne ›Det første fundament til USA’s største offshore vindprojekt, Coastal Virginia Offshore Wind (CVOW), blev for nyligt færdiggjort og afskibet fra Esbjerg Havn, som er den eneste havn i verden med infrastruktur og kapacitet til at facilitere produktionen af fundamenter i denne skala
  • Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    Billund Lufthavn øger sikkerheden med nyt, automatiseret baggrundstjek

    transport ›Lufthavne er kritisk infrastruktur og skal ifølge NIS2 direktivet og CER, loven om kritiske enheders modstandsdygtighed, der begge træder i kraft i 2025, lave baggrundstjek af medarbejdere og virksomheder. Derfor har Billund Lufthavn indført en automatisk screeningsløsning