Analyse lægger op til hed debat om kommunale selvstyrehavne

Analyse lægger op til hed debat om kommunale selvstyrehavne

- Bruger man de offentlige penge på en ordentlig måde, eller er der behov for overordnet koordinering ? Det kan blive et af hovedspørgsmålene, når regeringens ekspertudvalg afleverer sine anbefalinger til en ny havnelov

Af Lisbeth Petersen

- De kommunale selvstyrehavne har større egenkapital, større gæld, højere investeringsniveau og lavere afkast end de aktieselskabsejede havne. I årene fra 2017 til 2020 har de kommunale havne planlagt investeringer for fem milliarder kroner, hvilket er 30 procent mere end de seneste fire år. Og det afføder spørgsmål om, hvorvidt der bliver investeret for meget i de kommunale selvstyrehavne og i sidste ende, om man bruger de offentlige penge på en ordentlig måde.

Med de ord tyvstartede COO og partner i konsulent i Struense & Co. Morten Thorball, hvad der kan blive en ophedet debat om en ny havnelov, da han på førstedagen for organisationen Danske Havnes havnekonference den 10. april holdt oplæg for ca. 200 deltagere i Musikhuset Esbjerg.

Morten Thorball har stået i spidsen for arbejdet med den omfattende analyse af havnesektoren, transportministeriet sidste år satte i gang for at få identificeret problemer og udfordringer forud for vedtagelsen af en ny havnelov.

Analysen er en del af grundlaget for det ekspertudvalg, regeringen har nedsat til at komme med anbefalinger forud for de politiske drøftelser i folketinget. Udvalget skulle efter planen have afleveret sin rapport til transportminister Ole Birk Olesen (LA), som også var på gæstetalerlisten i Esbjerg, men arbejdet er blevet et par uger forsinket, og ministeren ville derfor ikke kommentere direkte på de foreløbige analyseresultater.

Havnene er en del af infrastrukturen
At dømme efter reaktionerne i salen, vil tallene fra analysen og konsulentens antydning om overinvesteringer og et muligt behov for en form for overordnet og koordineret plan for udvikling af de offentlige havne, møde kritik og modstand fra aktørerne selv.

Borgmester i Hirtshals Arne Boelt, som også er næstformand i Hirtshals Havn, blev med egne ord ’pikeret’ over antydningen af, at bestyrelserne i selvstyrehavnene er for glade for at investere uden sikkerhed for indtjening, og sagde:

- Ham, som sidder her ved siden af mig, er formand for Jyske Bank og han sidder i vores havnebestyrelse. Hvorfor tror du ikke, vi er økonomisk kompetente ?

Og Jakob Svane, som er sekretariatschef i brancheforeningen Danske Havnevirksomheder, bemærkede, at han mangler, at analysen forholder sig til de danske havnes generelle rolle i samfundet:

- Vi er en del af den samlede infrastruktur. ’Afkastet’ kommer fra skattebidragene i kommunerne, og man kan ikke forvente en profitoptimering fra kommunale havne, som man har i det private erhvervsliv, sagde Svane.

 

12/4 2018
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale