Nov udvider på Kalundborg HavnNOV udvider med 7.650 kvadratmeter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden fortsætter væksten efter tre årtier på Sydhavnen.

Nov udvider på Kalundborg Havn

Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten

Kalundborg Havn og Nov har indgået en ny aftale, der fra 1. februar har udvidet Nov’s eksisterende areallejemål med 7.650 ekstra kvadratmeter fordelt over fire tilstødende arealer i Sydhavnen. 

Dermed råder virksomheden nu over mere end 161.000 kvadratmeter til produktion, oplag og kontorfaciliteter samt kaj 14 og 15 til ind- og udskibning.

Udvidelsen markerer endnu et skridt i Nov’s fortsatte udvikling på Kalundborg Havn, hvor virksomheden har haft base siden 90’erne. 

Gennem 30 år har virksomheden opereret fra Kalundborgs Sydhavn, hvor den løbende har udviklet sine aktiviteter og styrket sin position som en vigtig aktør inden for offshore-industrien.

Mere plads til vækst
Nov er allerede i gang med bygningsudvidelse på sine eksisterende arealer i Sydhavnen, og den nye aftale skal understøtte virksomhedens fortsatte vækst og sikre plads til både øget aktivitet og fremtidige udviklingsmuligheder tæt på kaj.

- Det er vigtigt for os, at vi hele tiden kan understøtte vores kunders udvikling med de rette rammer og faciliteter, siger havnedirektør Bent Rasmussen og fortsætter:

- Når vores kunder vækster, vækster vi også – netop derfor investerer vi løbende i at udvikle arealer, så vi kan tilbyde fleksible løsninger tæt på kaj.

Samarbejdet mellem offshore-aktøren og Kalundborg Havn bygger på et fælles fokus på fleksibilitet, kapacitet og langsigtet udvikling. Med de nye arealer får Nov mulighed for at samle og udvide aktiviteterne yderligere på havnen.

- Kalundborg har gennem mange år været en vigtig base for Nov Subsea Production Systems, og vi ser fortsat gode muligheder for at udvikle vores aktiviteter her. 

- Med udvidelsen investerer vi målrettet i at fremtidssikre vores faciliteter i Kalundborg – samtidig med at vi kan fastholde den tætte kobling mellem produktion, logistik og havn, udtaler Michael Hartvigsen, Plant Manager i Kalundborg.

- At Nov vælger at udvide sine aktiviteter her, viser, at Kalundborg Havn kan levere både den kapacitet og de rammer, der skal til for at drive moderne og effektiv industrivirksomhed inden for offshore. Det er et stærkt signal om tillid og langsigtet samarbejde, forklarer Bent Rasmussen.

-hawin

13/5 2026
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination