Fra kommunal til statslig tunnel

Fra kommunal til statslig tunnel

I mere end to årtier har der været fokus på behovet for en Marselistunnel i Aarhus, og i langt den største del af perioden har man tænkt tunnelen som et kommunalt projekt. Nu har staten valgt at finansiere størstedelen af den samlede anlægssum, mens Aarhus Havn og Aarhus Kommune finansierer en mindre del

De tre bidragsydere til den kommende Marselistunnel har netop holdt et møde om projektet, der har en anlægssum på 2,7 mia. kroner.

Finansminister Nicolai Wammen lagde turen forbi Aarhus Havn, og her drøftede han indholdet af det brede politiske forlig, der har skabt fundamentet for tunnelbyggeriet, med borgmester og formand for Aarhus Havn Jacob Bundsgaard og Aarhus Havns CEO Thomas Haber Borch.

Aftalen betyder, at Aarhus Kommune og Aarhus Havn tilsammen skal bidrage med 600 mio. kr., mens staten finansierer resten.

- Selvom vi her i Aarhus skal bidrage til en statslig vej, synes jeg, det er en rigtig god aftale. For Aarhus Havn er det altafgørende, at vi får Marselistunnellen, og det er min oplevelse, at de fleste – også politikerne – har indset, at man ikke fortsat kan lede trafikken til og fra Danmarks største erhvervshavn gennem en viadukt, som er vores nuværende løsning, siger Thomas Haber Borch.

Han peger desuden på, at der er flere lokale miljøgevinster ved Marselistunnellen. Dels vil færre kødannelser og en mere flydende trafik betyde mindre udledning af CO2 på Marselis Boulevard, der også vil blive fredeliggjort til gavn for beboerne langs vejen og for gående, cyklister og persontrafikken.

Dels vil tunnelen bidrage til at flytte mere gods fra landevej til søtransport, hvilket både er mere klimavenligt men også giver bedre plads på vejene.

-hawin

30/6 2021
  • Dansker får international miljøpost

    Dansker får international miljøpost

    havne ›Sammenslutningen af internationale rederier, World Shipping Council udnævner danske Simon Bergulf til ny vicepræsident for miljø og klima
  • Rekordår i Kolding Havn

    Rekordår i Kolding Havn

    havne ›Kranerne på Kolding Havn flyttede 1.446.387 tons gods over kaj i 2025. Det er ca. 150.000 tons mere end i 2024, og dermed slår 2025 rekord i havnens 183-årige historie
  • CMP får CCUS-nøglerolle i Øresundsregionen

    CMP får CCUS-nøglerolle i Øresundsregionen

    havne ›EU-bevilling til udvikling af fangst, lagring og genanvendelse af CO2 (CCUS) i Øresundsregionen. CMP når en nøglerolle i projektsamarbejdet
  • Stor vækst på Øresundslinjen i 2025

    Stor vækst på Øresundslinjen i 2025

    havne ›Mere end seks millioner rejsende og mere end en million biler valgte i 2025 Øresundslinjens færger til deres tur over sundet. 6.373.842 passagerer – heraf 3.363.377 gående sørgede for endnu et vækst-år på ruten
  • ”Vi bliver hængende på havnen”

    ”Vi bliver hængende på havnen”

    havne ›Ny opgørelse viser, at den gennemsnitlige anciennitet hos medarbejderne på Hirtshals Havn overstiger 11 år og i én afdeling ligger dent på 21 år
  • Havn har fokus på vejnettet

    Havn har fokus på vejnettet

    havne ›Investeringer i landinfrastruktur kan blive katalysatoren for næste vækstfase for Kalundborg Havn, der har udviklet sig til et logistisk knudepunkt i Danmark
  • Klargøring af Tyrfing trækker atter ud

    Klargøring af Tyrfing trækker atter ud

    havne ›Samsøs kommende elfærge, Tyrfing, bliver yderligere forsinket. Færgens klargøring til sejlads på værftet i Svendborg trækker desværre ud – planen er nu at sætte færgen i drift på Samsølinjen den 16. januar
  • Styrket vedligehold skaber flere afgange

    Styrket vedligehold skaber flere afgange

    havne ›Bornholmslinjen har i 2026 ønsket flere sammenhængende dage til vedligehold af Express 5. Det fører til færre uger med oplægningsdage og betyder dermed at hurtigfærgen sejler 80 afgange mere end sidste år