Fra kommunal til statslig tunnel

Fra kommunal til statslig tunnel

I mere end to årtier har der været fokus på behovet for en Marselistunnel i Aarhus, og i langt den største del af perioden har man tænkt tunnelen som et kommunalt projekt. Nu har staten valgt at finansiere størstedelen af den samlede anlægssum, mens Aarhus Havn og Aarhus Kommune finansierer en mindre del

De tre bidragsydere til den kommende Marselistunnel har netop holdt et møde om projektet, der har en anlægssum på 2,7 mia. kroner.

Finansminister Nicolai Wammen lagde turen forbi Aarhus Havn, og her drøftede han indholdet af det brede politiske forlig, der har skabt fundamentet for tunnelbyggeriet, med borgmester og formand for Aarhus Havn Jacob Bundsgaard og Aarhus Havns CEO Thomas Haber Borch.

Aftalen betyder, at Aarhus Kommune og Aarhus Havn tilsammen skal bidrage med 600 mio. kr., mens staten finansierer resten.

- Selvom vi her i Aarhus skal bidrage til en statslig vej, synes jeg, det er en rigtig god aftale. For Aarhus Havn er det altafgørende, at vi får Marselistunnellen, og det er min oplevelse, at de fleste – også politikerne – har indset, at man ikke fortsat kan lede trafikken til og fra Danmarks største erhvervshavn gennem en viadukt, som er vores nuværende løsning, siger Thomas Haber Borch.

Han peger desuden på, at der er flere lokale miljøgevinster ved Marselistunnellen. Dels vil færre kødannelser og en mere flydende trafik betyde mindre udledning af CO2 på Marselis Boulevard, der også vil blive fredeliggjort til gavn for beboerne langs vejen og for gående, cyklister og persontrafikken.

Dels vil tunnelen bidrage til at flytte mere gods fra landevej til søtransport, hvilket både er mere klimavenligt men også giver bedre plads på vejene.

-hawin

30/6 2021
  • Containerrekord i danske havne

    Containerrekord i danske havne

    havne ›Tredje kvartal i år har slået alle rekorder, når det kommer til flest lastede containere transporteret til eller fra større danske havne
  • Aarhus Havn ansætter midlertidig ceo

    Aarhus Havn ansætter midlertidig ceo

    havne ›Aarhus Havn har 16. december 2025 ansat Kåre Clemmesen som midlertidig administrerende direkktør. Kåre Clemmesen har omkring 25 års ledererfaring fra ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber
  • Aarhus Havns ceo fratræder sin stilling

    Aarhus Havns ceo fratræder sin stilling

    havne ›Aarhus Havns bestyrelse og ceo Thomas Haber Borch har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med 15. december 2025
  • Energi og datacentre giver medvind i Esbjerg

    Energi og datacentre giver medvind i Esbjerg

    havne ›Med solid økonomi, et rentefald gennem 2025 og nogle travle efterårsmåneder er vejen banet for stor aktivitet på ejendomsmarkedet i det nye år. Og i det sydvestjyske får udviklingen medvind fra havn, energi og datacentre. Det spår erhvervsmægleren, Nordicals
  • Lokal entreprenør vinder udbud på havn

    Lokal entreprenør vinder udbud på havn

    havne ›Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise
  • Styrket svensk økonomi skal få flere svenskere til Danmark

    Styrket svensk økonomi skal få flere svenskere til Danmark

    havne ›Efter et år præget af økonomisk usikkerhed går Stena Line ind i 2026 med en mere forsigtig optimisme. Man regner bl.a. med at flere svensker rejser til Danmark
  • Bestiller tredje elektriske mega-katamaran

    Bestiller tredje elektriske mega-katamaran

    havne ›Molslinjen har nu bestilt den tredje el-katamaran til sejlads på Kattegat. De første to færger er bestilt hos australske Incat, og det bliver også det tasmanske værft, som skal bygge den tredje færge
  • Klargøring trækker ud

    Klargøring trækker ud

    havne ›Samsøs kommende elfærge, Tyrfing, er kommet til Danmark og værftet i Svendborg efter en forsinket tur hjem præget af hårdt vejr. Klargøringen i Svendborg er dog mere omfattende end ventet, hvilket forsinker færgen yderligere