Hårdt Brexit kan blive dyrt for fiskerihavnene
Hvis briterne og EU ikke opnår en blød Brexit, vil det bl.a. have alvorlige konsekvenser for tobisfiskeriet her i Thyborøn Havn

Hårdt Brexit kan blive dyrt for fiskerihavnene

Hvis der ikke landes en aftale, kan det koste milliardomsætning og hundredvis af danske arbejdspladser, advarer Danske Havne.

Der er meget på spil for de danske fiskerihavne, når politikere fra Storbritannien og EU skal forsøge at lande et såkaldt blødt Brexit, så den vigtige handel kan fortsætte parterne imellem
 
Danske fiskere henter omkring 40 procent af deres fangst i britisk farvand, og vurderingen er ifølge en rapport fra Aalborg Universitet om Brexit og dansk fiskeri, at fisk for en milliard kroner og mellem 272 og 844 danske arbejdspladser dermed er i fare for at gå tabt.
 
Bekymring i fiskerihavnene
Det er noget, der især vil kunne mærkes i Danmarks største fiskerihavne, og der er derfor stor bekymring at spore i blandt
andet Thyborøn Havn, der er blandt Danmarks største fiskerihavne:
 
- Som for alle andre store fiskerihavne i Danmark, så er også fiskeriet i Thyborøn afhængig af muligheden for at fiske i britisk farvand. Det gælder ikke mindst for industrifiskeriet efter især tobis til fiskemelsindustrien. Udsigten til 'no deal brexit' giver derfor en del usikkerhed i hele fiskeriet, som selvfølgelig risikerer at smitte af på hele følgeerhvervet og investeringerne i fiskeriet. Usikkerhed om fremtiden er aldrig godt uanset erhverv. Men som situationen er lige nu, så må vi bare se tiden an og håbe på, at fiskeriet ikke bliver glemt i de forhandlinger, der også vil følge efter et 'no deal brexit' mellem EU og Storbritannien, udtaler Jesper Holt Jensen, der er havnedirektør i Thyborøn.
 
Også i Hanstholm Havn frygter man de negative konsekvenser af et hårdt Brexit, forklarer havnedirektør Niels Clemensen:
- Som for de øvrige danske fiskerihavne vil et potentielt scenarie om et hårdt Brexit også ramme Hanstholm Havn, da det vil influere på mængden af landet fisk – og dermed også smitte af på den store eksport- og forarbejdningsindustri lokalt i Hanstholm. Det gælder ikke kun de danske fiskeskibe men også fiskeflåder fra andre EU-lande, som i dag benytter de britiske fangstpladser og lander deres fisk i Hanstholm, da disse landinger i så fald vil blive påvirket. For Hanstholm Havn vil et hårdt Brexit derfor påvirke fangsten af såvel hvidfisk til forarbejdning og eksport som industrifisk til produktion af fiskemel og -olie.
 
Stor effekt på lokalsamfundene
Fra brancheorganisationen Danske Havnes side følges forhandlingerne mellem briterne og EU tæt, og herfra understreges det, at det ikke kun er den direkte omsætning eller de direkte arbejdspladser, der er på spil. Organisationens direktør, Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne, siger:

 - Ude i landet spiller vores stærke fiskerihavne en vigtig rolle. Det handler altså ikke kun om dem, der lige arbejder på havnen, men det handler også om lokalsamfundene, der på mange måder er bundet sammen med havnene. Fiskeriet er vigtigt for hele branchen, fordi det afleder mange job til alle dem, der eksempelvis tager imod fisken, dem, der forarbejder fisken, og dem, der transporterer dem videre. Derfor håber vi selvfølgeliv også fra Danske Havnes side på, at parterne vil finde sammen, imødekomme hinanden yderligere – og i sidste ende lande en aftale.

-lipe

17/1 2019
  • Havnebydel under forvandling

    Havnebydel under forvandling

    havne ›21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved. Forvandlingen af havneområdet i Næstved skal styrke hele Næstved Kommunes vækstpotentiale
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind