Hårdt Brexit kan blive dyrt for fiskerihavneneHvis briterne og EU ikke opnår en blød Brexit, vil det bl.a. have alvorlige konsekvenser for tobisfiskeriet her i Thyborøn Havn

Hårdt Brexit kan blive dyrt for fiskerihavnene

Hvis der ikke landes en aftale, kan det koste milliardomsætning og hundredvis af danske arbejdspladser, advarer Danske Havne.

Der er meget på spil for de danske fiskerihavne, når politikere fra Storbritannien og EU skal forsøge at lande et såkaldt blødt Brexit, så den vigtige handel kan fortsætte parterne imellem
 
Danske fiskere henter omkring 40 procent af deres fangst i britisk farvand, og vurderingen er ifølge en rapport fra Aalborg Universitet om Brexit og dansk fiskeri, at fisk for en milliard kroner og mellem 272 og 844 danske arbejdspladser dermed er i fare for at gå tabt.
 
Bekymring i fiskerihavnene
Det er noget, der især vil kunne mærkes i Danmarks største fiskerihavne, og der er derfor stor bekymring at spore i blandt
andet Thyborøn Havn, der er blandt Danmarks største fiskerihavne:
 
- Som for alle andre store fiskerihavne i Danmark, så er også fiskeriet i Thyborøn afhængig af muligheden for at fiske i britisk farvand. Det gælder ikke mindst for industrifiskeriet efter især tobis til fiskemelsindustrien. Udsigten til 'no deal brexit' giver derfor en del usikkerhed i hele fiskeriet, som selvfølgelig risikerer at smitte af på hele følgeerhvervet og investeringerne i fiskeriet. Usikkerhed om fremtiden er aldrig godt uanset erhverv. Men som situationen er lige nu, så må vi bare se tiden an og håbe på, at fiskeriet ikke bliver glemt i de forhandlinger, der også vil følge efter et 'no deal brexit' mellem EU og Storbritannien, udtaler Jesper Holt Jensen, der er havnedirektør i Thyborøn.
 
Også i Hanstholm Havn frygter man de negative konsekvenser af et hårdt Brexit, forklarer havnedirektør Niels Clemensen:
- Som for de øvrige danske fiskerihavne vil et potentielt scenarie om et hårdt Brexit også ramme Hanstholm Havn, da det vil influere på mængden af landet fisk – og dermed også smitte af på den store eksport- og forarbejdningsindustri lokalt i Hanstholm. Det gælder ikke kun de danske fiskeskibe men også fiskeflåder fra andre EU-lande, som i dag benytter de britiske fangstpladser og lander deres fisk i Hanstholm, da disse landinger i så fald vil blive påvirket. For Hanstholm Havn vil et hårdt Brexit derfor påvirke fangsten af såvel hvidfisk til forarbejdning og eksport som industrifisk til produktion af fiskemel og -olie.
 
Stor effekt på lokalsamfundene
Fra brancheorganisationen Danske Havnes side følges forhandlingerne mellem briterne og EU tæt, og herfra understreges det, at det ikke kun er den direkte omsætning eller de direkte arbejdspladser, der er på spil. Organisationens direktør, Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne, siger:

 - Ude i landet spiller vores stærke fiskerihavne en vigtig rolle. Det handler altså ikke kun om dem, der lige arbejder på havnen, men det handler også om lokalsamfundene, der på mange måder er bundet sammen med havnene. Fiskeriet er vigtigt for hele branchen, fordi det afleder mange job til alle dem, der eksempelvis tager imod fisken, dem, der forarbejder fisken, og dem, der transporterer dem videre. Derfor håber vi selvfølgeliv også fra Danske Havnes side på, at parterne vil finde sammen, imødekomme hinanden yderligere – og i sidste ende lande en aftale.

-lipe

17/1 2019
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau