Ny mole testes i bølgelaboratorium  på Aalborg Universitet

Ny mole testes i bølgelaboratorium på Aalborg Universitet

I disse dage testes en kopi af Hanstholm Havns nye mole i det spritnye bølgelaboratorium på Aalborg Universitet. Testen skal blandt andet sikre, at konstruktionen holder til en 100-års-storm.

Arbejdet med den store udvidelse af Hanstholm Havn til godt 500 millioner kroner er i fuld gang. Udvidelsen indebærer blandt andet to nye moler – heraf en ny ydermole mod vest på et af de mest udfordrende havnemiljøer i verden.

Denne mole, der har til formål at beskytte indsejlingen, er den mest udsatte overfor de skrappe vejr- og bølgeforhold, der forekommer i Hanstholm. Derfor tester man i disse dage en fysisk 3D-model af molen i Aalborg Universitets bølgelaboratorium.

På Aalborg Universitet har forskerne konstrueret en tro kopi af molen- dvs. alle materialer er de samme som i fuldskalamodellen - i størrelsesforholdet 1:45, der i løbet af testene skal udsættes for forskellige storme. Heri blandt bølger, der svarer til en 100-års-storm:

- Når man tester konstruktioner her i bølgelaboratoriet, inden man igangsætter selve byggeriet, er det for at sikre sig, at ingeniørernes beregninger holder i virkeligheden. Vores erfaringer viser, at testene i bølgelaboratoriet er det tætteste, vi kommer på virkeligheden, fortæller lektor på Institut for Byggeri og Anlæg på AAU, Thomas Lykke Andersen og uddyber:

- Vi ved, at den nye mole i Hanstholm Havn vil blive udsat for en række forskellige storme, og for at sikre at konstruktionen er holdbar i ekstremt vejr, så simulerer vi det, man kalder en 100-års-storm i testbassinet.

Første danske testhavn i 10 år
Normalt tester forskerne nye havneanlæg fra hele verden, men det er første gang i mere end 10 år, at forskerne nu har en model til en dansk havn i laboratoriet, og hos Hanstholm Havn følger man processen med stor interesse:

- Da den nuværende havn i Hanstholm blev bygget for 50 år siden blev det anerkendt som en af de største ingeniørmæssige bedrifter inden for havnebyggeri nogensinde. Det skyldes de ekstreme blæst- og strømforhold og nogle særdeles kraftige bølger. Det skal vores nye mole jo selvfølgelig kunne modstå, og derfor er vi naturligvis meget glade for, at vi her har mulighed for at komme så tæt på virkeligheden, som det er tilfældet, forklarer havnedirektør i Hanstholm Havn, Niels Clemensen.

Rambøll er Hanstholms Havns rådgiver på havneudvidelsen og har derfor været med til at udforme udbudsmaterialet. Heri har Rambøll blandt andet fastlagt forskellige krav til projektet, og et af dem er beliggenheden af den vestlige ydermole:

- I et projekt som havneudvidelsen i Hanstholm bliver der foretaget en masse beregninger, der danner udgangspunktet for, hvordan molen skal konstrueres, så den lever op til de forhold, den udsættes for. Designformlerne vil dog ikke passe 100 procent, og der vil altid være en mindre variation, når man går fra teori til praksis, fortæller senior specialist Jørgen Nørgaard fra Rambøll og fortsætter:

- Betydningerne af de variationer bliver tydelige i bølgelaboratoriet, og dermed kan vi i samarbejde med entreprenøren Aarsleff, vurdere, om designet nu også kan holde til de designbølger, som den skal kunne holde til og foretage eventuelle korrektioner og tilpasninger, så man får det optimale design inden den bygges i virkeligheden. Testen bidrager til at sikre os mod dyre overraskelser. Det er langt billigere at lave eventuelle korrektioner nu, inden molen er bygget.

Vandstanden i testbassinet svarer til 1,7 meter over normal vandstand, og bølgerne svarer til bølger af 8,2 meters højde. Undersøgelsen forløber ved, at man tester fra flere forskellige bølgeretninger. Forskerne tager billeder af hele konstruktionen inden testen og efter testen. Efter testen sammenligner de billederne for at se, hvilke sten eller betonblokke der har flyttet sig. Herefter tilpasser man og optimerer løbende.

Faktaboks:

  • Det har taget fem mand ca. 2½ uge at bygge testmodellen op.
  • 30 bølgegeneratorer med hver deres motor sikrer, at bølgeforhold er så tro mod virkeligheden som muligt.
  • Det software, der styrer motorerne, er udviklet af forskerne på AAU og bliver brugt i hele verden. Det er meget brugervenligt og benytter de nyeste teknikker på området.
  • Modellen af den nye mole i Hanstholm Havn er bygget i størrelsesforholdet 1:45.

 

Fakta om havneudvidelsen

Hanstholm Havn vil være Europas førende havn for håndtering af konsumfisk i Europa. Havnen har været inde i en meget positiv udvikling de seneste år med tocifrede vækstrater. Det betyder, at kapaciteten for store dele af havnen er opbrugt, og at havneudvidelsen er tiltrængt. Konkret består havneudvidelsen af:

  • Ny ydermole mod vest, der beskytter indsejlingen og give en mere rolig indsejling.
  • Ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn.
  • 000 kvadratmeter nye baglandsarealer.
  • 000 kvadratmeter arbejdshavn, der efterfølgende omdannes til baglandsareal.
  • Øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i havnebassinet samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet.

-lipe

22/1 2018
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau