Ny mole testes i bølgelaboratorium  på Aalborg Universitet

Ny mole testes i bølgelaboratorium på Aalborg Universitet

I disse dage testes en kopi af Hanstholm Havns nye mole i det spritnye bølgelaboratorium på Aalborg Universitet. Testen skal blandt andet sikre, at konstruktionen holder til en 100-års-storm.

Arbejdet med den store udvidelse af Hanstholm Havn til godt 500 millioner kroner er i fuld gang. Udvidelsen indebærer blandt andet to nye moler – heraf en ny ydermole mod vest på et af de mest udfordrende havnemiljøer i verden.

Denne mole, der har til formål at beskytte indsejlingen, er den mest udsatte overfor de skrappe vejr- og bølgeforhold, der forekommer i Hanstholm. Derfor tester man i disse dage en fysisk 3D-model af molen i Aalborg Universitets bølgelaboratorium.

På Aalborg Universitet har forskerne konstrueret en tro kopi af molen- dvs. alle materialer er de samme som i fuldskalamodellen - i størrelsesforholdet 1:45, der i løbet af testene skal udsættes for forskellige storme. Heri blandt bølger, der svarer til en 100-års-storm:

- Når man tester konstruktioner her i bølgelaboratoriet, inden man igangsætter selve byggeriet, er det for at sikre sig, at ingeniørernes beregninger holder i virkeligheden. Vores erfaringer viser, at testene i bølgelaboratoriet er det tætteste, vi kommer på virkeligheden, fortæller lektor på Institut for Byggeri og Anlæg på AAU, Thomas Lykke Andersen og uddyber:

- Vi ved, at den nye mole i Hanstholm Havn vil blive udsat for en række forskellige storme, og for at sikre at konstruktionen er holdbar i ekstremt vejr, så simulerer vi det, man kalder en 100-års-storm i testbassinet.

Første danske testhavn i 10 år
Normalt tester forskerne nye havneanlæg fra hele verden, men det er første gang i mere end 10 år, at forskerne nu har en model til en dansk havn i laboratoriet, og hos Hanstholm Havn følger man processen med stor interesse:

- Da den nuværende havn i Hanstholm blev bygget for 50 år siden blev det anerkendt som en af de største ingeniørmæssige bedrifter inden for havnebyggeri nogensinde. Det skyldes de ekstreme blæst- og strømforhold og nogle særdeles kraftige bølger. Det skal vores nye mole jo selvfølgelig kunne modstå, og derfor er vi naturligvis meget glade for, at vi her har mulighed for at komme så tæt på virkeligheden, som det er tilfældet, forklarer havnedirektør i Hanstholm Havn, Niels Clemensen.

Rambøll er Hanstholms Havns rådgiver på havneudvidelsen og har derfor været med til at udforme udbudsmaterialet. Heri har Rambøll blandt andet fastlagt forskellige krav til projektet, og et af dem er beliggenheden af den vestlige ydermole:

- I et projekt som havneudvidelsen i Hanstholm bliver der foretaget en masse beregninger, der danner udgangspunktet for, hvordan molen skal konstrueres, så den lever op til de forhold, den udsættes for. Designformlerne vil dog ikke passe 100 procent, og der vil altid være en mindre variation, når man går fra teori til praksis, fortæller senior specialist Jørgen Nørgaard fra Rambøll og fortsætter:

- Betydningerne af de variationer bliver tydelige i bølgelaboratoriet, og dermed kan vi i samarbejde med entreprenøren Aarsleff, vurdere, om designet nu også kan holde til de designbølger, som den skal kunne holde til og foretage eventuelle korrektioner og tilpasninger, så man får det optimale design inden den bygges i virkeligheden. Testen bidrager til at sikre os mod dyre overraskelser. Det er langt billigere at lave eventuelle korrektioner nu, inden molen er bygget.

Vandstanden i testbassinet svarer til 1,7 meter over normal vandstand, og bølgerne svarer til bølger af 8,2 meters højde. Undersøgelsen forløber ved, at man tester fra flere forskellige bølgeretninger. Forskerne tager billeder af hele konstruktionen inden testen og efter testen. Efter testen sammenligner de billederne for at se, hvilke sten eller betonblokke der har flyttet sig. Herefter tilpasser man og optimerer løbende.

Faktaboks:

  • Det har taget fem mand ca. 2½ uge at bygge testmodellen op.
  • 30 bølgegeneratorer med hver deres motor sikrer, at bølgeforhold er så tro mod virkeligheden som muligt.
  • Det software, der styrer motorerne, er udviklet af forskerne på AAU og bliver brugt i hele verden. Det er meget brugervenligt og benytter de nyeste teknikker på området.
  • Modellen af den nye mole i Hanstholm Havn er bygget i størrelsesforholdet 1:45.

 

Fakta om havneudvidelsen

Hanstholm Havn vil være Europas førende havn for håndtering af konsumfisk i Europa. Havnen har været inde i en meget positiv udvikling de seneste år med tocifrede vækstrater. Det betyder, at kapaciteten for store dele af havnen er opbrugt, og at havneudvidelsen er tiltrængt. Konkret består havneudvidelsen af:

  • Ny ydermole mod vest, der beskytter indsejlingen og give en mere rolig indsejling.
  • Ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn.
  • 000 kvadratmeter nye baglandsarealer.
  • 000 kvadratmeter arbejdshavn, der efterfølgende omdannes til baglandsareal.
  • Øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i havnebassinet samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet.

-lipe

22/1 2018
  • Grenaa Havn leverer bedste resultat nogensinde

    Grenaa Havn leverer bedste resultat nogensinde

    havne ›For sjette år i træk kan havnen præsentere rekordomsætning i årsregnskabet. Nettoomsætningen sidste år steg ca. ni millioner kroner i forhold til året før, og udover stor aktivitet og nye investeringer, kan Grenaa Havn glæde sig over en meget høj kundetilfredshed
  • Rønne Havn: konsolidering vil fremover fylde mere end ekspansion

    Rønne Havn: konsolidering vil fremover fylde mere end ekspansion

    havne ›Fremtidssikringen af Rønne Havn har været i fokus det forgangne år. Med en nettoomsætning på ca. 170 mio. kr. og et overskud på knap 63 mio. kr., svarende til et afkast på godt fem procent, har havnen oplevet fornyet vækst og styrket sin position, som nu skal fastholdes
  • Krydstogtssæsonen har kurs mod ny besøgsrekord i Aarhus Havn

    Krydstogtssæsonen har kurs mod ny besøgsrekord i Aarhus Havn

    havne ›Lørdagen før påske anløb AIDAmar til krydstogtskajen i Aarhus Havn. Det blev starten på en sæson, hvor flere sejlende turister end nogensinde før - faktisk helt op imod 200.000 - forventes at komme til byen
  • Transportsektoren er i søgelyset for cyberangreb

    Transportsektoren er i søgelyset for cyberangreb

    havne ›Fremover samles hele transportsektoren i én trusselsvurdering. Den nye vurdering af cybertruslen mod land-, luft- og jernbanetransporten i Danmark viser, at truslerne, som primært er fra Rusland, enten er meget høje eller høje, og det skal sektoren være klar til at håndtere, siger ministeren
  • Uddybet sejlrende løfter Esbjerg Havns kapacitet og potentiale

    Uddybet sejlrende løfter Esbjerg Havns kapacitet og potentiale

    havne ›Uddybningen af sejlrenden til Esbjerg Havn til 12,8 meter er nu afsluttet. Den strategiske udvidelse betyder, at havnen nu kan tage imod markant større skibe, hvilket både styrker Danmarks position i den grønne omstilling og som logistikknudepunkt for NATO
  • Guidlines til seafastening effektiviserer opsætning af offshore vind

    Guidlines til seafastening effektiviserer opsætning af offshore vind

    havne ›En fælles industristandard for seafastening-design af vindmøllekomponenter på installationsfartøjerne accelererer opsætningen af havvindmøller og er samtidig ressourcebesparende, bl.a. fordi grejet til fastgørelse af komponenter går igen fra projekt til projekt
  • Esbjerg Havn indgår partnerskab om norsk havvindprojekt

    Esbjerg Havn indgår partnerskab om norsk havvindprojekt

    havne ›Norske Windport vil gøre brug af den danske havns store ekspertise til rollen som udskibningshavn for landets første, store havvindprojekt. Port Esbjerg skal bl.a. bidrage med opbygning af en effektiv infrastruktur og logistik
  • Kran lagde til kaj ved containerterminalen

    Kran lagde til kaj ved containerterminalen

    havne ›Copenhagen Malmö Ports første STS-kran, som skal installeres på den nye containerterminal i Ydre Nordhavn i København, ankom for nyligt fra Konecranes i Finland