Overskud på 83 millioner kroner i Aarhus Havn

Overskud på 83 millioner kroner i Aarhus Havn

Alene havnedriften steg i 2017 med 22 procent. Bådegodsomsætning, og udlejning og salg af serviceydelser er steget

Det kan godt betale sig at drive havn i Aarhus. Således viser et netop afsluttet årsregnskab, at Aarhus Havn i 2017 realiserede et overskud på 83 mio. kr., heraf 72 mio. kr. på selve havnedriften, hvilket svarer til en stigning på ca. 22 pct. i forhold til året før. Omsætningen i 2017 steg med ca. 6 pct. til 271 mio. kr.

Den stigende omsætning og indtjening skyldes både større godsomsætning, udlejning og salg af serviceydelser.  Den samlede omsætning af gods steg med ca. 5 pct. målt i tons,heraf steg containeromsætningen med hele 14 pct. målt i tons.

På trods af den stigende omsætning har Aarhus Havn været i stand til at holde omkostningssiden tæt på status quo i forhold til 2016, og derved fremkommer det positive resultat af havnedriften.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen betegner resultatet som meget tilfredsstillende, men han peger samtidig på, at overskuddet er et meget velkomment bidrag til de betydelige anlægsinvesteringer, der foretages på havnen i disse år.

 - Vi har netop bygget en helt ny Omniterminal til 200 mio. kr., og vi er nu i gang med en ny færgeterminal til et trecifret millionbeløb. Virksomhedens overskud skal sikre, at vi hele tiden er i stand til at foretage de udvidelser af havnen, der er nødvendige for at imødekomme kundernes efterspørgsel,siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Han understreger, at der foruden terminaludvidelser også investeres en del penge i anden infrastruktur. Som et eksempel på sidstnævnte vil den nye færgeterminal generere øget trafik på Østhavnsvej, som derfor skal opgraderes inden terminalen tages i brug.

-lipe

22/3 2018
  • Havnebydel under forvandling

    Havnebydel under forvandling

    havne ›21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved. Forvandlingen af havneområdet i Næstved skal styrke hele Næstved Kommunes vækstpotentiale
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind