Trængelsanalyse viser behovet for søvejen

Trængelsanalyse viser behovet for søvejen

Danske Havne understreger nødvendigheden af, at landtransporten skal flyttes ud på vandet, hvis ikke trængslen på vejene skal stige 78 procent de næste 15 år

Lange køer og trafik, der snegler sig afsted, er allerede hverdagskost for mange af landets pendlere. Og der er udsigt til, at de kommer til at spilde endnu mere tid i trafikken til og fra arbejde, hvis infrastrukturen ikke bliver forbedret.

Analysen, som Dansk Infrastruktur har bestilt af rådgivningsvirksomheden MOE Tetraplan, viser, at trængslen vil stige med 78 procent i 2035 sammenlignet med 2015. I myldretiden er stigningen endnu større – omkring en fordobling.

Den stigende trængsel på vejene understreger ifølge brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, behovet for, at der arbejdes mere målrettet mod at få flyttet en del af landtransporten ud på vandet:

- Når vi ser ind i fremtiden, bør vi være mange forskellige interessenter – også uden for branchen – der har en naturlig interesse i at få flyttet mere transport fra vej til vand. De danske motorveje bliver mere og mere fyldt op, mens der er rig plads på de blå motorveje, altså søvejen. De blå motorveje er mere miljøvenlige end motorvejene af asfalt, og jo mere vi får flyttet fra vej til sø, desto mere letter vi presset på vejene. Det er bedre for både miljøet og trængslen, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne.

Antallet af lastbiler stiger
Ifølge den seneste årlige rapport over det danske statsvejnet fra Vejdirektoratet steg antallet af lastbiler, der kører ind i Danmark, fra 2017 til 2018 med 1,7 procent, hvilket er en stor stigning, og i konkrete tal betyder det, at der i gennemsnit kørte godt 6.400 lastbiler i Danmark hver eneste dag det år. Det er et historisk højt tal, og det er en stigning på omkring 40 procent på ti år.

Danske Havne mener, at det stigende antal lastbiler på vejene og den generelle stigning i trængslen, som den nye analyse beskriver, bør få Folketingets partier til i langt højere grad at tænke havnene ind som infrastruktur og arbejde for at gøre skift mellem transportformer nemmere:



- Transport via skib – og det er lige meget, om vi taler om gods eller passagerer – er typisk den mest klimavenlige transportform, vi har. Så hvis man i infrastrukturplanen i større grad havde tilgodeset transport til og fra de danske havne, så havde man på samme tid tilgodeset den grønne omstilling og mindsket trængslen på vejene, forklarer Tine Kirk Pedersen

Behov for langsigtet strategi
Danske Havne håber derfor, at regeringen snarest muligt vil komme med et udspil om en bæredygtig, national infrastrukturstrategi, der strækker sig mindst ti år frem, og som kan få bred politisk opbakning fra begge sider af folketingssalen:

- Det er svært at ændre vaner. Også når det handler om transport. Både i Danmark og på EU-niveau har man gennem mange år forsøgt at knække kurven og flytte mere gods fra vej til sø og bane. Men jorden brænder under os nu. Vi skal løse klimaudfordringen. Derfor vil vi arbejde for, at klimapartnerskaberne kommer til at indeholde en sammentænkt strategi for, hvordan vi får flyttet gods fra vej til sø og bane. Det er en svær opgave, men hvis alle gode kræfter sættes ind, så må det være muligt at ændre lidt i vores transportvaner. Og hvis vi kommer i mål, vil det være første gang, at vi reelt forholder os til, hvilke transportformer, der er bæredygtige i det lange perspektiv, siger Tine Kirk Pedersen.

-lipe

22/1 2020
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind
  • Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    havne ›En underskrevet entreprisekontrakt mellem Munck Havne & Anlæg og Port of Aalborg baner vej for etableringen af en kajudvidelse på 500 kajmeter og hele 60.000 kvadratmeter kajareal. Den nye kaj skal understøtte Nornes kommende CO2-modtagefacilitet og åbner samtidig for en markant udvidelse af havnens kajnære erhvervsarealer til fx vindindustrien