Lager- og logistikbranchen trækker syd på  

Lager- og logistikbranchen trækker syd på  

Der er gode vækstmuligheder for lager- og logistikvirksomheder på Lolland, Falster og Sydøstsjælland. Det er Godshotellet Sjælland i Vordingborg et godt eksempel på

Med gode færgeforbindelser og den dansk-tyske Femern-forbindelse vil godsmængderne op og ned gennem Lolland, Falster og Sydøstsjælland stige støt.

Længere nordpå er E40 med Ringsted, Greve og Køge allerede blevet et stort gravitationscenter med masser af nye virksomheder og arbejdspladser indenfor lager og logistik.

Og lige netop det erhvervseventyr bliver muligt at gentage længere sydpå langs E47.

Det er Godshotellet Sjælland i Vordingborg, som er ejet af Fritz Schur Gruppen, allerede godt i gang med at realisere.

- I Vordingborg kan vi tilbyde meget skarpe priser samt fleksibilitet og skræddersyede løsninger, der måske ikke altid er mulige at opnå andre steder.

- Vi tror på, at det kan blive en superstærk kombination, når godsmængderne begynder at stige yderligere, siger Lasse Winterskov, som er salgschef i Godshotellet Sjælland.

Ny storkunde
Og forretningsmodellen virker.

Godshotellet Sjælland har netop fået Sterling Polish Company som kunde, og lagerhotellet har appetit på flere nye storkunder.

- Det har været vores ønske at finde en lager- og logistikpartner, som lytter til vores behov og udviser fleksibilitet, når det kræves.

- Det får vi med Godshotellet Sjælland, hvor det er vores oplevelse, at serviceniveauet er meget højt, siger Jacob Krefting, direktør i Sterling Polish Company.

Godshotellet Sjælland blev oprindelig opført af COOP som et distributionscenter for Sydsjælland og Lolland-Falster.

Det råder i dag over 22.000 kvadratmeter lagerplads i Vordingborg og et netværk af lagerfaciliteter rundt i Danmark.

De udnyttes til bulk lager, pallereoler, farligt gods lager, pick & pack, mv. Godshotellet Sjælland er samtidig certificeret til at opbevare fødevarer og økologi.

- Vi kan håndtere det meste og gør det på daglig basis.

- Det bidrager alt sammen til at understrege, at der er et fint markedspotentiale for meget fleksible og servicebevidste lagerhoteller - med et højere fokus på skræddersyede løsninger end pakkeløsninger, siger Lasse Winterskov.

Mere søfragt
Det er velkendt, at Vordingborg Havn er blevet udvidet. Projektet forløb i fire etaper og indebar bl.a. uddybning af sejlrenden til 10,4 meter og en bredde på 70 meter.

Derudover er havnearealet udvidet fra 45.000 kvadratmeter til 170.000 kvadratmeter. De samlede antal kajmeter er øget fra 275 meter til omkring 1,2 kilometer.

Milliardinvesteringen skal positionere Vordingborg Havn som en regional havn med fokus på udskibning af lokalt og regionalt producerede varer.

I 2022 satte havnens godsomsætning rekord med 1.238.000 tons bestående af korn, foderstoffer, gødning og import af råstoffer.

Den udvikling skeler Lasse Winterskov også til, når han skal sætte ambitionsniveauet for Godshotellet Sjælland.

- Ligesom Vordingborg Havn vokser, håber vi også på at kunne udvide Godshotellet Sjælland. Det kan bl.a. ske ved at øge vores godsmængder til og fra skibstrafikken på Vordingborg Havn, siger Lasse Winterskov.

-hawin

4/9 2024
  • Kramp fejrer rejsegilde i Vejle

    Kramp fejrer rejsegilde i Vejle

    logistikcentre ›Den 11. maj afholdt Kramp rejsegilde for sit nye distributionscenter i Vejle Nord, som KT Erhvervsbyg opfører
  • Ny lokation til Nature Planet i Middelfart

    Ny lokation til Nature Planet i Middelfart

    logistikcentre ›Nordicals Fyn har netop formidlet udlejningen af i alt 7.000 m2 moderne logistik- og domicillokaler til Nature Planet. Byggeriet er i gang på en ny lokation i Middelfart
  • Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    logistikcentre ›Taulov Dry Port viser med Generisk 4, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj
  • Thansen sætter rekord 

    Thansen sætter rekord 

    logistikcentre ›Fremgang i butikker over hele Danmark og stærk vækst i Norden løfter omsætningen, mens investeringer i logistik og fortsat ekspansion – blandt andet i Sverige – skal styrke udviklingen yderligere
  • Taulov Dry Port får ny direktør

    Taulov Dry Port får ny direktør

    logistikcentre ›Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som ceo i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang til at lede den fortsatte udvikling af logistikcentret
  • Styrket drift presser indtjeningen

    Styrket drift presser indtjeningen

    logistikcentre ›Investeringer i nye bygninger præger Dachser Nordics resultat for 2025. Årsregnskaberne viser en lille nedgang fra 2024, men en stigning i omsætning i Danmark, Norge og Sverige
  • Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    logistikcentre ›Logistikmarkedet i Østjylland er præget af flaskehalse vurderer Colliers, som mener, at manglen på moderne ejendomme og skæve offentlige vurderinger er blandt årsagerne. Dog ser man attraktive muligheder for investorer, der kan udvikle de rette aktiver på de rigtige lokationer
  • Kramp går efter DGNB-guldet

    Kramp går efter DGNB-guldet

    logistikcentre ›Kramp er i fuld gang med byggeriet af et nyt, højteknologisk nordisk distributionscenter i Vejle Nord og forventer, at byggeriet opnår DGNB 2023 Guld-certificering