Logistikejendomme i fremdriftJoseph Alberti, head of research EDC Erhverv Poul Erik Bech, spår at de positive tendenser for de første otte måneder vil fortsætte resten af året. Foto: PR

Logistikejendomme i fremdrift

Fremgangen fortsætter for industri- og logistikejendomme i 2025. Det viser nye transaktionstal fra Erhvervsmæglernes Branchedata. Bolig er dog fortsat den dominerende ejendomstype

Efter rekordårene i 2021 og 2022 var transaktionsvolumen nede i en bølgedal i 2023 og 2024. Nu er erhvervsejendomsmarkedet oppe i gear igen.

I de første otte måneder af 2025 er transaktionsvolumen på knap 45 mia. kr., hvilket er 61% højere end samme periode sidste år.

EDC Erhverv Poul Erik Bech er sammen med andre erhvervsmæglere en del af Erhvervsmæglernes Branchedata, som hver måned offentliggør de nyeste transaktionstal.

På baggrund af de nyeste tal kommer head of research i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Joseph Alberti  ind på, at sommermånederne traditionelt de mest rolige måneder, men at der samtidig har været godt gang i transaktionerne det første halve år.

I de første otte måneder af 2025 er der nemlig handlet ejendomme for væsentligt mere end samme periode i 2024, hvilket altså indikerer, at erhvervsejendomsmarkedet er i god form igen.

- En væsentlig faktor er, at det er nemmere for sælgere og købere at mødes og blive enige om prisen.

- Vi forventer, at de positive tendenser for de første otte måneder vil fortsætte resten af året, og at vi lander et godt sted over transaktionsvolumen for 2023 og 2024, der endte på hhv. 45 mia. kr. og 52. mia. kr.

- Det er under halvdelen af niveauet fra rekordårene 2021 og 2022. Vi kommer nok ikke helt derop i 2025, men det går helt klart den rigtige vej, og det mærker vi også hos os, siger Joseph Alberti.

Stor stabilitet i industri- og logistiksegmentet
Det seneste årti har industri- og logistikejendomme udviklet sig til at udgøre en efterspurgt vare og en hjørnesten i manges porteføljer. Det skyldes, at ejendomstypen har vist sig mere robust over for de usikkerheder, der præger verdensbilledet i øjeblikket.

- Over de seneste år har industri- og logistikejendomme været det næststørste ejendomssegment - målt på transaktionsvolumen kun overgået af bolig.

- Sådan er det også for de første otte måneder af 2025, hvor industri- og logistikejendomme tegner sig for 14% af transaktionsvolumen. Sidste år stod industri- og logistikejendomme for en fjerdedel af transaktionsvolumen, så det er et meget stabilt segment, siger Joseph Alberti.

Han fortsætter:

- Industri- og logistikejendomsmarkedet nyder godt af, at danske virksomheder samler deres aktiviteter herhjemme for at optimere deres forsyningskæder, så de kan levere deres varer uden yderligere risiko. Det har øget efterspørgslen og gjort, at investorerne også tør kaste deres penge efter industri- og logistikejendomme.

Investeringsaktiviteten inden for industri- og logistikejendomme har været stigende i første halvår af 2025 og har nu cementeret sin position som det næststørste målt på transaktionsvolumen, med en klar føring foran både detail- og kontorsegmentet.

Internationale investorer har været særligt aktive, hvor Australian Super har erhvervet en ejerandel på 50% i Oxford Property Groups industri- og logistikportefølje.

Og Brookfield Asset Management har købt en minoritetspost i ADP, som ejer jord og ejendomme i Trekantområdet. Det er ifølge EDC Erhverv Poul Erik Bech de to største handler indtil videre i 2025.

Generelt er bolig det ejendomssegment, der fylder mest i transaktionsvolumen. I de første otte måneder af 2025 tegner boligudlejningsejendomme sig for mere end 50% af transaktionsvolumen, men altså efterfulgt af industri- og logistiksegmentet på 14%, hotel 12%, detail 11% og kontor 11%.

-hawin

24/9 2025
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer