Maribo Erhvervspark satser på at blive et nordeuropæisk kraftcenter

Maribo Erhvervspark satser på at blive et nordeuropæisk kraftcenter

Godt tre år. Længere tog det ikke at sælge alle erhvervsarealer i den nyanlagte erhvervspark ved afkørsel 48 ved Maribo. Lolland Kommune kan dermed allerede nu tillade sig at kalde sin enorme satsning på erhvervsområdet for en klar succes.

- Man investerer jo ikke borgernes penge i et projekt som det her uden at have en berettiget forventning om, at det vil bidrage til kommunens udvikling og økonomi. Men det er selvfølgelig utrolig glædeligt, at vi sammen med Business Lolland-Falster så hurtigt er lykkedes med at skabe et helt nyt erhvervsområde på Lolland-Falster, siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen.

Selv om det er gået stærkt, så har kommunen og erhvervsorganisationen forberedt sig på situationen.

I forbindelse med den oprindelige projektering blev der lagt planer for en udbygning af erhvervsparken i fire faser, hvor den første fase netop er fuldført. Nu åbner kommunen for en fuld udbygning.

- Vi har valgt at igangsætte lokalplansarbejdet for alle resterende udbygningsfaser på samme tid. Det gør vi for at matche den stigende efterspørgsel på erhvervsgrunde, som vi oplever fra både danske og udenlandske virksomheder, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

Femern-potentiale har fået fat
- Det, vi ser nu, er en realisering af det Femern-potentiale, man har talt om i mange år. Fuldt udbygget kommer Maribo Erhvervspark til at fremstå som et nordeuropæisk kraftcenter inden for transport, logistik og industri midt mellem metropolerne Hamborg og København, siger Mikkel Wesselhoff, administrerende direktør i Business Lolland-Falster.

De sidste ca. 50.000 kvadratmeter af den første udbygningsfase for Maribo Erhvervspark blev solgt til den nordtyske investor og projektudvikler Peper & Söhne.

Den videre markedsføring af erhvervsparken sker i et samarbejde mellem Business Lolland-Falster og Robert C. Spies Nordics.

Fuldt udbygget vil Maribo Erhvervspark udgøre et areal på i alt 88 hektar.

-hawin

20/2 2023
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation