Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026Foto: Unitree Robotics

Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen

Den danske robotsammenslutning, DIRA uddelte torsdag aften sin årlige teknologipris i forbindelse med arrangementet ROBOTBRAG i Odense.

Og ud af de tre finalister blev til Unitree G1, der er indstillet af HIVE Robots, som løb med prisen.

– Unitree G1-robotten repræsenterer en teknologi, der kommer til at præge vores fremtid. Robotten har potentialet til at give danske virksomheder et afgørende forspring på læringskurven og motivere dem til at tage de første, vigtige skridt ind i den humanoide æra, udtaler juryen.

Robotten er en fysisk platform, der gør det muligt for danske virksomheder at begynde at udvikle den software og de kompetencer, som bliver afgørende, når humanoide robotter for alvor integreres i industrien.

– Drømmen om en menneskelignende robot har eksisteret længe, men det banebrydende her er, at teknologien nu er tilgængelig. Unitree G1 gør det muligt for virksomheder at få fingrene i hardwaren og begynde den læringsrejse, der skal til. Potentialet er kolossalt, og ved at engagere sig nu kan Danmark bygge de erfaringer op, der bliver afgørende for den reelle implementering af humanoide robotter i fremtiden, forklarer juryen.

Juryen fremhæver især robottens rolle som en katalysator for kompetenceudvikling.

– Unitree G1 vinder ikke kun for, hvad den er i dag, men for hvad den repræsenterer for fremtiden. Den motiverer virksomheder til at modne deres organisation og vænne sig til en teknologi, der kommer. Det, vi skal bruge den til, er at komme foran på læringskurven og få udviklet dansk software, der gør, at humanoide robotter i fremtiden kan løse reelle, værdiskabende opgaver, lyder det fra juryen.

Et stærkt felt vidner om en branche i hastig udvikling

Unitree G1 løb med prisen, men juryen var imponeret over alle tre nominerede.

De to øvrige var:

NaviGuider er et sensorbaseret navigeringsmodul, som er et robust alternativ til GPS i miljøer, hvor satellitnavigation er upålidelig eller utilgængelig. og 

Gartnerrobotten fra 4XROBOTS, som har udviklet en robot, der blandt andet kan omplante planter. Robotten arbejder hurtigt, er nem at sætte op og kan arbejde side om side med mennesker.

Jury med forskellige fagligheder

Juryen bestod af Bjørn Godske, John Christiansen, Jesper Lilledal og Henrik Louw Hegelund.

Bjørn Godske er journalist for fagbladet Ingeniøren. John Christiansen er Head of Automation and Robotics for Lego. Jesper Lilledal er partner i EIFOs Venture and Growth-afdeling. Henrik Hegelund Louw er Associate Director for Novo Nordisk. Det er altså fire forskellige fagligheder inden for teknologien og automatisering, der sammen har vurderet de tre nominerede og fundet vinderen af Teknologiprisen 2026.

-lipe



8/5 2026
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen