RFID teknologi eliminerer fejlleverancer og øger kundetilfredshed i XXL

RFID teknologi eliminerer fejlleverancer og øger kundetilfredshed i XXL

Den norske sportsudstyrsgigant XXL bruger RFID labels, når de sender pakker til deres butikker i Norge. Det har bl.a. sparet en række manuelle scanningsrutiner

Siden foråret 2018 har XXL brugt RFID labels på de små pakker, de sender fra deres lager i Oslo og ud til private kunder over hele Norge med produkt 'pakke i postkassen.'

Men Logistikchef hos XXL, Kim Andre Nilsen, ønskede også at sikre forsendelseskvaliteten på alle online ordrer, hvor XXL kunden har valgt at 'hente i butikken' og at automatisere rutinerne forbundet med klargøring og forsendelse af ordrene fra lageret og ankomsten i XXL’s egne butikker i Norge.

Automatiseringen skulle ikke kun sikre, at kundernes ordrer kom afsted til den rigtige butik, men også fjerne en række manuelle scanningsrutiner, som både var tidskrævende og potentielle kilder til fejl.

 - Det koster mange penge at rette op på en fejlleveret ordre, også selvom det er til vores butikker. Derudover så er det til stor ærgrelse for både gæsterne og os, at vi ikke kan holde den leveringstid, vi har lovet. Med RFID undgår vi at dette sker, siger Kim Andre Nilsen, Logistikchef hos XXL, hvor de kalder kunder for gæster.

Han fortsætter:
 - Vi kører blot en palle med RFID mærkede pakker ind under RFID scanneren her på lageret inden afsendelse til butik. RFID scanneren kan scanne alle pakker på en palle på én gang, og de bliver dermed automatisk registreret, valideret og stausopdateret. På den måde spotter vi med det samme, hvis der er pakker på pallen, som ikke bør være der. Det reducerer fejlleverancer og giver en hurtigere levering.

Fordele i alle salgsled
Det er ikke kun på lageret, at XXL mærker fordelene ved RFID labels, men også i XXL butikker og hos kunder:
Virksomheden fremhæver fordelene sådan:

På XXL Centrallager:
•    Automatisk registrere, validere og statusopdatere alle pakker på en palle på én gang, inden de afgår fra lageret.
•    Fjerne tid brugt på manuel scanning og potentielle fejl ved oprettelse af forsendelser.
•    Hurtigere håndtering af pakker.

XXL Butik:
•    Automatisk registrere, validere og statusopdatere alle pakker på en palle på én gang ved ankomst til butik.
•    Skaber mere tid til kunderne i butikken.
•    Hurtigere notifikation til kunde om, at deres ordre er klar til afhentning.

Kunde:
•    Bedre tracking.
•    Hurtigere notifikation til kunden om, at deres ordre er klar til afhentning.
•    Hurtigere levering.

Indførelsen af RFID teknologien er sket i samarbejde med Lyngsoe Systems og softwarevirksomheden Consignor, som er specialist i leverings- og logistiksystemer.

XXL brugte i forvejen Consignor til bl.a. labelprint, og da Consignor Country Manager, Henning Backe, introducerede
Kim Andre Nilsen for Lyngsoe Systems, som leverer RFID teknologi, var Kim ikke sen til at afprøve den nye teknologi.

Consignor har indgået samarbejde med Lyngsoe Systems, som gør det muligt at validere udskrevne pakke id’er fra Consignor. Helt konkret ser forsendelsesprocessen med RFID labels sådan ud hos XXL:

1.    XXL booker forsendelsen og printer en RFID label via Consignor.
2.    XXL sorterer RFID mærkede pakker ud fra destination.
3.    XXL scanner hele paller med RFID mærkede pakker med RFID scanner på lageret og opdaterer pakkernes status.
4.    Lyngsoe Systems validerer pakkernes destination og lokaliserer, om der er pakker, som ikke bør være på pallen.
5.    XXL sender paller direkte til XXL butik, hvor pallen scannes og de enkelte pakker automatisk registreres, valideres og
       statusopdateres.

Henning Backe, Country Manager i Consignor, er glad for at kunne gøre XXL’s RFID ønske til virkelighed:
- Der har været megen snak om brug af RFID i transport- og logistikbranchen gennem de sidste mange år. Men det er først nu, at også mange virksomheder med fragtbehov viser stor interesse for at bruge RFID teknologien. Sammen med Lyngsoe Systems leverer Consignor en standard RFID løsning som enkelt kan implementeres i en forsendelsesproces.


Fremtidsplanerne for RFID hos XXL rækker udover pakker til postkassen og butik.
- I fremtiden kommer vi til at sende endnu flere pakker med RFID labels, og også til andre lande. Snart vil alle pakker på lageret i Oslo blive mærket med RFID labels og scannet af RFID scanneren, inden de bliver læsset på lastbilerne. RFID teknologi kvalitetssikrer virkelig levering, og levering er nøglen til succes indenfor e-handel,  siger Kim Andre Nilsen.

Fakta om RFID
RFID betyder Radio Frequency Identification, og er en trådløs teknologi, som via elektromagnetiske mærker overfører data, så det er muligt at identificere og spore genstande. I forhold til levering indsættes RFID i fragtlabelen, og når pakken nærmer sig en RFID scanner, bliver RFID labelen automatisk aflæst og opdateret med EDI-meldinger om pakken. Derved behøver man ikke at håndscanne pakken. Når RFID labelen er aflæst kan der tilføjes events til pakken f.eks. 'din pakke er på vej' og sendes en notifikation til kunden.

Fakta om XXL
•    XXL har lagre i Norge og Sverige, men pt. er det kun i Norge, at de bruger RFID labels.
•    XXL har 34 butikker i Norge, 25 i Sverige, 15 i Finland og 4 i Østrig.
•    XXL sender 1500-2000 RFID mærkede pakker om dagen fra lageret i Oslo.
•    XXL bruger Consignor til print af labels, booking af forsendelser, sende notifikationer til kunder, spore forsendelser og
     Consignor’s Scan App til scanning af varer til afhentning i butikken.
•    Consignor er installeret på XXL’s centrallagre og i deres butikker.

-lipe

23/8 2018
  • Medarbejderboom hos Körber

    Medarbejderboom hos Körber

    logistikloesninger ›Efterspørgslen på smart intralogistikteknologi stiger over hele verden. Det skaber behov for flere jobs hos leverandøren, Körber Supply Chain
  • Sealing System og BILA Group er igen sammen på HI

    Sealing System og BILA Group er igen sammen på HI

    logistikloesninger ›På en fælles stand fortæller virksomhederne bl.a. om leverede turnkeyløsninger til førende virksomheder, og fremviser PALOMAT'er, AGV'er og robotter i aktion
  • Fødevarelogistik til campingfolket

    Fødevarelogistik til campingfolket

    logistikloesninger ›Campingkæden First Camp har valgt Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice lom leverandører af en samlet løsning af fødevarer til virksomhedens 14 danske campingpladser
  • Salg af lufthavn skal give plads til logistikcenter

    Salg af lufthavn skal give plads til logistikcenter

    logistikloesninger ›Ringkøbing-Skjern Kommune vil sælge Stauning Lufthavn med bl.a. 500.000 m2, så ny ejer kan opføre store logistikfaciliteter på det attraktive område i Vestjylland
  • DB Cargo indfører solcelledrevet sporing til godsvogne

    DB Cargo indfører solcelledrevet sporing til godsvogne

    logistikloesninger ›Konventionelle elektroniske enheder har ofte svært ved at klare de barske miljøforhold i jernbanetransporten. Men en speciel IoTgo Track-Solar fra Giesecke+Devrient kan sikre overvågning og styring af godset
  • Interrolls transportbånd kåret som årets specialitet på IFOY

    Interrolls transportbånd kåret som årets specialitet på IFOY

    logistikloesninger ›MCP PLAY er en intelligent styringsløsning til modulære transportbånd, der gør det hurtigt og enkelt at opsætte systemer til håndtering af varer op til 50 kilo. Løsningen sparer energi og øger gennemstrømningen, og juryen kalder den et regulært paradigmeskift inden for transportteknologi
  • Million-boost til fremtidens grønne teknologier

    Million-boost til fremtidens grønne teknologier

    logistikloesninger ›Fonden for Retfærdig Omstilling investerer 250 mio. kr. i udvikling af grønne teknologier i Syd- og Nordjylland
  • Logistikken får en hovedrolle

    Logistikken får en hovedrolle

    logistikloesninger ›Med de nye klimakrav i byggeriet, der er trådt i kraft den 1. juli, logistikken et fokusområde for byggeriet. Derfor skruer Bygma op for effektiv levering, intelligent pakning og klimadokumentation