Nye ramper effektiviserer lagerprocesserne
Nye ramper og nyt buffersystem er med til at gøre portløsningerne fra Novoferm komplette og effektive.

Nye ramper effektiviserer lagerprocesserne

Leverandøren af porte og læsseramper til industrien, Novoferm, lancerer ny læsserampe og nyt buffersystem, som gør af- og pålæsning af varer nem, effektiv og sikker

Af Hans Windeløv

Novoferm er klar med en ny læsserampe, NovoDock L 320, som effektiviserer logistikprocesserne.

Her er tale om en robust rampe med optimal rustbeskyttelse, som kræver et minimum af vedligeholdelse og dermed sikrer lang levetid på lagre, terminaler og i industrivirksomheder.

Novoferm bygger dermed videre på sine løsninger, der optimerer driften for varehåndteringen.

Det hydrauliske system sørger for, at rampen tilpasser sig præcist til situationen og den enkelte lastbil, som ankommer.

Samtidig er rampen fleksibel, så den skaber så jævn en overgang som muligt til lastbilens lad og rampe.

Det sørger for effektiv og sikker truckkørsel samtidig med, at man undgår skader på både rampen og det kørende materiel. Derudover øger det også sikkerheden for den gående trafik.

Nyt materiale skaber tættere kontakt

Samtidig med den nye rampe introducerer Novoferm et buffersystem, hvor det nye beklædningsmateriale, nytrex, spiller hovedrollen.

Også her er der tale om et super holdbart materiale, som minimerer vedligehold. Materialet er langt mere holdbart end gummi, hvilket udskyder udskiftning af komponenterne.

En af de helt store pointer med materialet er, at man opnår en stabil effekt, fordi nytrex-materialet er tyndere end i traditionelle løsninger. Det betyder, at lastbilerne kan komme endnu tættere på rampen, uden det går ud over buffereffekten.

Det stabiliserer hele lastsituationen og skaber endnu bedre forhold for de folk, som arbejder med at tømme eller fylde bilerne.

Materialets gule farve sikrer, at lastbilchaufførerne nemt ser bufferen og dermed har let ved at orientere sig i forhold til rampen.

Nye systemer øger oppetid

- Det nye rampesystem og det nye holdbare materiale til bufferen sørger for, at lastbilchauffører og lagermedarbejdere får optimale arbejdsbetingelser. Truckførerne slipper for en masse bump og for at beskadige både varer, materiel og lastbiler, fordi man får en plan overflade at køre på i overgangen fra rampe til lastbil.

- Samtidig med, at det også skaber en langt mere effektiv logistik, forbedrer installation af det nye udstyr også arbejdsmiljøet, siger Anders Majland, administrerende direktør i Novoferm Danmark.

Som han forklarer, er det afgørende, at løsningerne med det nye udstyr er robuste, da oppetid er et vigtigt element i logistikken.

En port som ligger stille, fordi man ofte har løbende reparationer og vedligehold på den, yder ikke optimalt i vareflowet.

Sætter man meget tid til, går det ud over kunderne og deres konkurrencedygtighed. Særligt i perioder med spidsbelastning er der brug for, at alle porte funger optimalt.

- Tid er en kritisk faktor i varelogistikken. Det er derfor vigtigt, at såvel port og rampe fungerer optimalt og er integreret med hinanden for at optimere betjeningen og vareflowet.

- Hele Novoferms program optimerer driften og skaber et effektivt logistikflow, hvad enten det drejer sig om port, rampe eller buffersystem, forklarer Anders Majland.

 

 

30/9 2014